Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det er dybt bekymrende: Politiet arbejder intenst på at finde Erik

Af Michael Qureshi

Det er nu en uge siden, at 56-årige Erik Fligor fra Aalborg forsvandt.

Han blev senest set gå en tur på Mølleparkvej i det centrale Aalborg mandag d. 5. september om aftenen, og de pårørende er dybt bekymrede.

Politiet har stort fokus på sagen for at finde de mindste spor efter Erik, der meldes i nedtrykt tilstand, da han sidst var i kontakt med pårørende.

Det er dog usædvanligt, at der slet ikke har været nogen spor efter Erik.

Leder intensivt efter Erik

Både politiet og organisationen Missing People har de seneste dage søgt intensivt efter den savnede.

“Vi ser med stor alvor på sagen, og vores patruljer har, siden vi modtog anmeldelsen, ledt intenst efter ham, og efterforskningen forfølger forskellige mulige spor, blandt andet på baggrund af henvendelser fra offentligheden, men vores efterforskning i sagen har desværre endnu ikke givet os et gennembrud,” siger politikommissær Michael Karstenskov.

Det er vigtigt for politiet og ikke mindst de pårørende, at der fortsat er stor mediedækning af sagen, da alle tip kan være af væsentlig betydning.

Kig efter i baggårde og skure

“Vi søger bredt, og vi er i den forbindelse også i dialog med organisationen Missing People, der støtter og hjælper.

Vi opfordrer desuden borgerne til at kigge i baggårde, skure, udhuse, m.m. for  at se, om den savnede skulle være der,” siger Michael Karstenskov. 

Den savnede Erik Fligor beskrives som dansker, 180 – 185 cm høj, har mørkt/grålig kort hår, er slank af bygning og var, da han gik, iført blå cardigan sweatshirt/trøje, sandfarvet shorts, som går ned til knæene samt sorte tennissko.

Del artikel

Andre læser også