Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-opfinder med nyt stort overskud: Trafikalarmen Saphe vil nu erobre udlandet

Af Michael Qureshi

Hvert år redder den mange mennesker fra en fartbøde.

Trafikalarmen Saphe med hovedkontor i Aalborg har hundredetusindvis af danske kunder, og manden bag Saphe opfinderen Freddy Sørensen har stadig stor succes med produktet.

Endnu engang har Saphe leveret et flot overskud i deres 2019 regnskab, hvor de kommer ud med et plus på 12 mio. kr. efter skat.

Det er dog ikke lige så godt som de to forgående år, hvor resultaterne hed 30 mio. kr. i overskud (2018) og 19 mio. kr. i over skud (2017).

Det er der dog en god grund til. Saphe har investeret i at erobre nye markeder, hvor de nu kigger på udlandet. Derudover har de også udviklet den nye Saphe Drive, der også advarer om vejarbejde, bilkøer etc.

“Regnskabsåret har været kendetegnet ved større investeringer i markedsføring, eksport-, produkt- og organisationsudvikling,” står der i det nye regnskab fra Saphe.

Planen er nu, at væksten de kommende år skal findes i de mellem- og sydeuropæiske lande. Det melder Saphe selv i deres regnskab.

Det er nok de færreste, der ved, at Saphe er skabt lige her i Aalborg af opfinderen Freddy Sørensen.

Han har tidligere fortalt MigogAalborg om, hvordan idéen til Saphe opstod. Det der altså siden har vist sig at være en fantastisk idé, der på tre år har sikret Freddy Sørensen 60 mio. kr. i samlet overskud.

“I første omgang var jeg mere fokuseret på, hvad jeg kunne gøre for at forhindre højresvingsulykker.

Jeg havde en ide med en enhed i forruden, der kunne snakke sammen med lyskrydset, men i praksis var det simpelthen for svært at realisere. Ideen med en lille enhed i forruden kunne jeg ikke helt slippe,” forklarede han.

Det var en artikel om øget indsats med fartkontrol, der fik ham sporet ind på ideen.

“Jeg læste en dag, at der blev indsat 75 nye fotovogne, og så tænkte jeg lidt over, at man gerne ville undgå dem. Jeg kiggede så på markedet og fandt to apps, der advarede mod fartkontroller rundt omkring i landet.

Jeg vidste, at jeg kunne gøre det bedre, så jeg gik i gang, og jeg troede på, at jeg kunne ramme rigtigt,” fortalte Freddy Sørensen.

Freddy Sørensen og Saphe vandt blandt andet Erhvervsprisen til AALBORG AWARDS 2019.

 

Del artikel

Andre læser også