Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i morgen: SushiSushi genåbner med deres overdådige sushibuffet

Af Michael Qureshi

Sushi-elskende aalborgensere var kede af det, da populære SushiSushi i oktober 2017 lukkede ned.

For hvis der er noget, som vi elsker både her i Aalborg og øvrige Nordjylland, så er det buffet- og all you can eat koncepter.

I stedet forvandlede man det til sushi i luksusklassen med SushiMania XO, der blev den store udfordrer til Karma Sushi på højeste niveau af den japanske spise.

Men efter to år med SushiMania XO som restaurant er det slut, og tingene vender tilbage til det “gamle”.

Genåbner som SushiSushi fredag

I morgen fredag d. 3. januar genåbner SushiSushi som restaurant i Aalborg på Strandvejen , og det bliver med den tidligere ejer Sinne Lagrolet i spidsen for det hele.

Det bekræfter hun overfor MigogAalborg torsdag.

“Det er gået lidt hurtigt, siden det faldt på plads, og jeg har overtaget.

Restauranten er jo i forvejen flot, så jeg har kun lige frisket den op med noget maling.

Jeg var selv med til at lave den oprindelige SushiSushi restaurant for syv år siden, så det er helt specielt, at komme tilbage igen,” fortæller Sinne Lagrolet.

Sinne Aalborg Sushi
Sinne Lagrolet er tilbage i lokalerne – hvor hun nu genåbner SushiSushi
Arkivfoto fra 2016

All you can eat med afkrydsning

Konceptet bliver igen sushibuffet – dog på en lidt anderledes måde.

Det nye SushiSushi læner sig op af de øvrige sushi-koncepter som er poppet op flere steder i Aalborg det seneste år.

Som blandt andet Suzumi i Jernbanegade, der har fået stor succes.

Det er nemlig stadig all you can eat – men man krydser det af på en bestillingsseddel – til 249 kr. per person.

Og så får man det frisklavet ind på bordet løbende i to timer, hvor man kan spise så meget sushi, man kan få ned.

“Vi gør det blandt andet for at minimere madspild. Det havde vi lidt for meget af tidligere med SushiSushi, og nu bliver det hele også frisklavet.

Det er stadig et all you can eat koncept, hvor man kan få alt det bedste løbende serveret på bordet,” forklarer den hjemvendte ejer.

Startede navnet op for 15 år siden

Sinne Lagrolet var med til at bygge SushiMania-konceptet op sammen med Peter Lagrolet, da hun forlod selskabet også for to år siden.

Hun glæder sig til over at være “tilbage”.

“Det er jo lidt mit hjertebarn.

Vi startede navnet op for 15 år siden, så det var helt naturligt, at restauranten skulle hedde SushiSushi.

Det er et kendt brand i Aalborg, og folk ved, at det står for kvalitet.

Jeg håber at rigtig mange vil bakke op omkring det og booke bord og prøve vores sushi,” lyder det fra Sinne Lagrolet.

Hvad: SushiSushi
Hvor: Strandvejen 11, 9000 Aalborg
Læs mere her

Del artikel