Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

7 kæmpe gadefester på 30 dage: Lørdag rammer natklubkonger Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Gadefest On Tour
Foto: Gadefest On Tour

Aalborg Festivals kulminerer i weekenden med METROPOL FESTIVALS, der henter en masse sprøde kunstnere til Aalborg til gadefest på Gl. Torv to dage i træk.

Men på lørdag har METROPOL allieret sig konceptet Gadefest On Tour, som bryggeriet Royal Unibrew er medarrangør af.

Gadefest On Tour holder kæmpe gadefester i syv forskellige byer, hvor det stak helt af i Randers i weekenden. Hele konceptet er bygget op omkring natklubkongerne TooManyLeftHands & Friends.

De kan få en fest til at brænde igennem

Hvis der er nogen, som kan få en fest til at brænde helt igennem, så er det TooManyLeftHands. Så der er en kæmpe oplevelse i vente.

Det går ikke stille for sig, når Gadefest On Tour ved hjælp af en til formålet specialbygget scene, konfettikanoner og kendte elektroniske toner forvandler Aalborg til en massiv lokal gadefest med plads til alle.

Det sker i forbindelse med Metropol Festivalen, der over to dage bringer hiphop, trap og andre urbane genrer ud i byrummet.

Fra Gadefest On Tours ikoniske scene kurateres musikken af TooManyLeftHands, og under konceptet ”TooManyLeftHands & Friends”, inviterer dj-duoen en række lokalkendte- og udefrakommende artister til at være en del af festen.

Royal Beer er sponsor for Metropol, og det er netop igennem et langvarigt og godt samarbejde, at eventtiltaget Gadefest On Tour igen kommer til Aalborg.

”Gadefest On Tour bringer gratis gadefester, højt humør og en masse elektronisk musik til otte større byer i Danmark. Det er et inkluderende koncept, hvor også aalborgensiske dj’s og bands inviteres indenfor”, fortæller Peter Schmidt Andersen, der er Business Developer hos Royal Unibrew.

Fastholder unik stemning

Metropol foregår denne gang på Gammeltorv ved Budolfi Kirke, hvorfra der spilles musik fra to scener. Gadefest On Tour indtager den ene lørdag i tidsrummet fra kl. 17.00 til 23.00.

”I Aalborg er vi høfligt på besøg hos en af vore gode samarbejdspartnere. Derfor har det været vigtigt at fintune alt lige fra line-up og grafik, så vi bibeholder viben fra Gadefest On Tour, men samtidig er opmærksomme på at fastholde Metropols unikke stemning og univers. En ting er sikkert: Vi glæder os til Aalborg den 25. august,” siger Peter Schmidt Andersen

Begge festivaldage under Metropol afsluttes med vilde efterfester, der til fulde matcher dagens mange musikalske oplevelser.

Gadefesterne fredag og lørdag til Metropol er gratis, og det samme er fredagens efterfest. Billetter til lørdagens efterfest i Studenterhuset med Monki (UK), Courtesy, Ena Cosovic og Paula via Eventim Light kan købes her

Gadefest On Tour startede som skrevet i Randers. På fredag er det i Kolding og dagen efter i Aalborg. Frem til den 15. september rammer de derudover Holbæk, Viborg, Århus og Esbjerg.

Jo flere som tilmelder sig – jo flere vildere bliver konfettikanonerne. Du melder dig lige her.

Tjek hele ugens program for Aalborg Festivals ud

Del artikel

Andre læser også