Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

What the gok: Aalborgs skøreste påskekage gør comeback

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Byens bagere og caféer begynder så småt at fejre påskens indtog.

Vi har allerede skrevet om Fru Ronne’s vilde godter i form af en påske-flødebolle med passionsguf og en udsøgt romkugle med skildpadde-fyld. Læs vores dom over dem her.

Men nu går det endnu mere amok.

MENY på J.F. Kennedys Plads er kendt for at være en af byens mest velassorterede supermarkeder, og de har naturligvis også deres egen bagerafdeling, hvor de får brød og kager fra den populære Mesterbageren i Støvring.

Bagerne i Støvring har igen i år været ekstra kreative, for de har kreeret den legendariske KYLLE RYLLE, der er enormt sød at se på, og som gemmer på noget en af hemmelighed.

What the gok: Aalborgs skøreste påskekage gør comeback
Foto: Simone Kjølby Christensen

Ved første øjekast ligner Kylle Ryllen egentlig bare en påskeudgave af den klassiske kajkage, men udseendet snyder.

For inde under påskefrakken af fondant, gemmer der sig den vildeste symfoni af en kage.

I bunden finder du hvad der mest af alt ligner og smager af en hindbærsnitte. På toppen af den finder du en form for lagkagebund, inden kagen sluttes af med en smørcreme, som man kender det fra kajkagen.

Men der er mere.

For i selve smørcremen har bagerne simpelthen lige også fået plads til en romkugle!

Her er dommen over påskekagen

Hvad er dommen så? Vi kan ikke helt finde ud af, om den er gal eller genial.

Der sker RIGTIG mange ting på én gang, når man bider ned i kagen, men vi må også bare tage påskehatten af for, at man har formodet at få plads til så mange kageklassikere i én kage!

What the gok: Aalborgs skøreste påskekage gør comeback
Foto: Simone Kjølby Christensen

Hvis du vil overraske (eller forage?) til den kommende påskefrokost, så drop indkøb af påskeægget og lad venner eller familie smage påskens skøreste kage.

Herligheden koster 28 kr, og du finder den hos MENY i Kennedy Arkaden.

Del artikel

Andre læser også