Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil påvirke trafikken: Større arbejde på Nordjyske Motorvej går i gang på søndag

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Fra søndag  den 30. august om aftenen og cirka en måned frem lægger Vejdirektoratet ny, klimvenlig asfalt på dele af E45 Nordjyske Motorvej ved Svenstrup.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Asfaltarbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

For at mindske gener med længere kødannelse, så har man valgt at lægge arbejdet i et tidsrum, hvor der er mindst muligt trafik.

Arbejdet udføres om natten fra kl. 18.00 til 06.00 for at mindske generne for trafikanterne mest muligt, og trafikken afvikles med overledning til modsatte spor.

Arbejdet er inddelt i tre etaper

Første etape foregår i nordgående spor mellem afkørsel 29 Svenstrup og udfletningen til Egnsplanvej.

Anden etape foregår i sydgående spor på cirka to kilometer ved Rasteplads Dall.

Tredje etape foregår i sydgående spor mellem afkørsel 29 Svenstrup og afkørsel 31 Støvring Syd.

Rasteplads Limfjorden vil være spærret for til- og frakørsel om natten under første etape og tilsvarende for Rasteplads Dall under anden etape. I dagtimerne er rastepladserne åbent i fuldt omfang.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet vil medføre for vejens naboer og trafikanterne.

Dårligt vejr kan udsætte arbejdets afslutning.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.