Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vi testede Wokkeriets wok-kursus: Masterchef for en dag

Af Michael Qureshi
Blogger-teamet på Wokkeriet
Blogger-teamet på Wokkeriet

I rigtig mange år har Grilleriet i Nørresundby i Weber-regi haft stor succes med at lære folk at grille.

Nu er Wokkeriet kommet på banen med nogenlunde samme koncept i Aalborg. Bare med fokus på wok-mad.

Det er i den grad noget, som appellerer til rigtig mange mennesker, fordi wok-mad har fokus på en sund tilgang til mad med en masse lækre grøntsager, kød og krydderier med asiatisk twist.

I august åbnede Wokkeriet dørene i de lokaler, der tidligere har været Restaurant Hos Boldt her i Aalborg. Det er producenten af de populære wok-produkter Hot Wok, der står bag Wokkeriet.

Hot Wok producerer wok-produkter som Gasbrændere, wok-pander og alt muligt tilbehør. De sælger desuden internationalt til rigtig mange lande. Det er aalborgenseren Henrik Graahede, der ejer Hot Wok, og derfor var det naturligt, at den første Wokkeriet skulle placeres i Aalborg.

Wokkeriet er to-delt i løbet af en uge. Torsdag, fredag og lørdag er der åbent for a la carte på restauranten.

De øvrige dage kan virksomheder eller store selskaber leje sig ind til en slags teambuilding-aften, hvor man kommer hinanden ved på en helt anden måde og samtidig får inspiration til at være lidt Masterchef selv.

Det var den sidste del, at migogaalborg.dk blev fristet af at teste i stedet for en helt almindelig traditionel restaurant-anmeldelse.

Så vi samlede hovedparten af vores blogger-team med Thomas Enevoldsen, Anders Damm (Gastromand.dk), Daniel Svensson, Amanda Palm og Camilla Framnes samt praktikant Kathrine og redaktør Michael Qureshi på holdet og bookede så en firma-aften på Wokkeriet.

Blogger-teamet på Wokkeriet
Blogger-teamet på Wokkeriet

Udfordring et for Wokkeriet er, at gæsterne har svært ved finde op på selve restauranten beliggende på første sal.

Det ligger inde i samme gård, hvor man går ind til Hereford Beefstouw, men det er stadig svært at skelne mellem trappen op til selve køkkenet, og så det at man skal ind under en slags markise for at tage trapperne op til restauranten. Kig efter det store W og følg den røde løber derfra.

Selve restauranten er indrettet lækkert og meget lyst. Det er i kontrast til lædersofaerne og cigarlounge på Hos Boldt, da det eksisterede. Wok-stationerne er placeret meget centralt, og der er god plads til at tilberede og lave maden.

Denne aften var det chefkok Henrik Bjørklund, der tog imod sammen med Henrik Graahede. Henrik Bjørklund er tidligere køkkenchef Hos Boldt, så han kender køkkenet og lokalerne som sin egen bukselomme.

Der var et glas bobler som velkomstdrink og lidt lækre asiastiske snack, blandt andet noget stegt kylling som man kunne dyppe i en helt outstanding peanutsauce.

Der var en god introduktion til selve aftenens forløb, hvor det handlede om at maden og godt selskab skulle være i fokus.

Wokkeriet Aalborg
Chefkok Henrik Bjørklund forklarer om wok-processen

Vi blev alle delt op i hold a’ to personer, hvorefter Henrik Bjørklund step by step viste ved hoved wok-stationen, hvordan kødet skulle marineres, grøntsagerne skulle snittes, hvordan man tændte op i gasbrænderen og ikke mindst selve stegningen af kødet.

Et konstruktivt input herfra var, at der gik lidt for lang tid med denne del, hvor man ikke gjorde andet end at stå og observere. Så medmindre man kan klone Henrik Bjørklund med Uffe Holm, så kunne man enten springe denne del over eller involvere gæsterne lidt.

Men da alle kom til deres wok-station kom der gang i løjerne. Derfra fik man udstukket en opskrift, som man kunne følge eller lade være.

Eksempelvis gik Thomas Enevoldsen og Daniel Svensson som makkerpar deres helt egne veje og fyrede den af på chili-delen.

Først ret vi skulle lave var stegt andebryst i rød karry med kokos, litchie, druer, tomat og ananas.

Det var i øvrigt også en oplevelse i sig selv at se de her to topprofessionelle idrætsfolk tage konkurrence-delen helt seriøst, og de var selvfølgelig færdige med maden, hvor duoen Amanda og Camilla stort set ikke var begyndt på at stege anden endnu.

Men det gav noget lir tværs igennem rummet, og der var spydigheder, gode grin og en masse fede kommentarer i løbet af madlavningen. Imens kiggede Henrik Bjørklund de forskellige hold over skulderen og hjalp hvor han kunne.

Derudover prøvesmagte han også de forskellige retter – og gav i øvrigt topkarakterer til Enevoldsen/Svensson med en lækker cremet spicy version.

Enevoldsen Aalborg
Enevoldsen og Svensson var selv tilfredse med deres madlavningsevner

Det hele skabte god stemning og en masse at snakke om over det lange bord, da alle var færdige og sad til bords. Her blev der så fra restaurantens side serveret tilhørende ris og selvfølgelig drikkevarer. Der blev serveret både lækre rød- og hvidvine fra H.J. Hansen vin.

Wokkeriet Aalborg

Efter en hyggelig stund med spisning var det tid til at få gang i hovedretten. Flere var nærmest allerede mætte, men da vi først fik rejst os fra bordet, så var det fedt at komme i gang med næste ret.

Den blev også formidlet og forklaret af Henrik Bjørklund, før det var tid til madlavning igen.

Hovedretten var Kalvemørbrad med svampe i oyster sauce og patchy. Igen var der masser af lir i luften, og selvfølgelig sad sports-duoen Enevoldsen/Svensson først ned igen. Man er vel konkurrencemennesker!

Det endte med en virkelig god stemning, da alle var sat til bords igen og spiste ret nummer to.

Det var som om, at folk kom ind på livet af hinanden på en helt anden måde, fordi man hele tiden havde konkurrence-elementet og selve madlavningsoplevelsen at deles om. Det er virkelig et stærkt koncept, som jo udgør en rigtig god aften for en medarbejderstab i en virksomhed.

Man kombinerer den gode mad, drikke, hygge og samtidig får skabt en fællesnævner med madlavningen.

Det var samtidig en fantastisk eksponering for Hot Wok-produkterne, for man mærkede virkelig forskellen fra sit eget køkken og på en ægte wok-gasbrænder, hvor man kunne stege kødet allerede efter 30 sekunder. Der kan et almindeligt induktions-komfur slet ikke følge med.

Da vi sluttede med en petit four var alle godt mætte og ikke mindst i superstemning, og det føltes naturligt at gå videre ud i byen oven på en rigtig god oplevelse.

❤️❤️❤️❤️ @amandapalmn #hygge #veninde #yeay #vikommersåsjældentud #eller #wee #yihaaa #smill #kysss #trutttt

A photo posted by C A M I L L A F R A M N E S (@cframnes) on

Det er stort set lige meget hvilken type virksomhed man er, så er man sikker på at få en oplevelse ud af det på Wokkeriet, som man stadig vil snakke på arbejdspladsen det næste stykke tid.

du kan læse mere om deres selskabs- og firma-arrangementer her

Fik du læst?

Det boomer i Aalborg: Her er de nye hotte spisesteder

Tabu Aalborg
Foto: Tabu Facebook

Del artikel

Andre læser også