Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det boomer i Aalborg: Her er de nye hotte spisesteder

Af Michael Qureshi

Vi på redaktionen har svært ved at få armene ned over alle de mange nye spændende spisesteder, der har meldt deres ankomst i Aalborg de seneste måneder.

Sjældent har det boomet så meget på madfronten i byen, og det er værd at bide mærke i, at det er steder med ambitioner og kvalitet.

Der er både åbnet topgastronomiske steder her i sensommeren og ikke mindst et par spændende take away-steder, som er alt andet end junkfood.

Her får du overblikket over de nye lækre steder, som vi her på migogaalborg.dk enten har prøvet, eller er på trapperne til at prøve.

Tabu

Topkokken Michael “Miv” Pedersen har genåbnet Tabu og skabt sit helt eget sted. Det er en spiseoplevelse du ikke finder mange andre steder i hele Nordjylland, og det understreges af den bragende gode anmeldelse i White Guide. Det er smag på et ekstremt højt niveau med Michelin-ambitioner.
Selv om restauranten ikke engang har været åben i en måned endnu, så må den regnes for at være blandt de allerbedste spisesteder i Aalborg.

Tabu i Aalborg
Michael Miv Pedersen uden for Restaurant Tabu

Tabu
Vesterå 5

Anerkendt restaurant-guide om det nye Tabu: Det er mesterklasse

Nam

På samme dag hvor Tabu åbnede, var der også premiere på Kim Jeppesens Nam Social Dining & Drinks på Vesterbrogade. De har også haft besøg af White Guide, som også var enormt begejstrede for konceptet. Nam er en anden oplevelse end Tabu, men stadig unik i spiseoplevelsen. Det er en lille intim restaurant, hvor smagsoplevelsen er i højsædet, og du føler, at dine ganer bliver forkælet for eneste bid, du tager.

Nam i Aalborg
Kim Jeppesen fik en god anmeldelse i White Guide

Vesterbro 74

Nu er to toprestauranter åbnet i Aalborg: Kom med ind på Nam

Wildebeest Gastropub

På Østerbro har man fået et rigtig spændende spisested, som er lidt et alternativ til caféerne inde i midtbyen. Det er det første sted i Aalborg, der sådan for alvor har formået at lave konceptet Gastropub på en gennemført fed måde. Her serverer de sliders i følgeskab af et spændende og bredt udvalg af øl samt vin. Deres mini-burgere skulle være på et højt niveau, og generelt har vi kun hørt positiv feedback fra dem, der har været forbi og smage.

Gastropub i Aalborg

Østerbro 12

Gourmet-mad i pubmiljø: Officer åbner Gastropub i Aalborg

Brdr. Price

James og Adam Price åbnede dørene for deres fjerde restaurant i alt, og deres første uden for København i begyndelsen af august. Mange i Aalborg har den forventning, at de får severet gourmet-mad og et prisniveau i den klasse. Begge dele er forkert. Det afslører også et hurtigt kig på menukortet.
Maden er af den gamle skole med en nyfortolkning af de klassiske retter, og priserne er absolut spiselige. Betjeningen er virkelig i topklasse, og vi har også flere gange set “girafferne” James og Adam være på restauranten.

Price i Aalborg

C.W. Obels Plads

Gastromand anmelder Brdr. Price: Det er som skabt til Aalborg

Wokkeriet

I mange år har Weber haft stor succes med konceptet Grilleriet i Nørresundby. Nu er der kommet et godt alternativ i form af Wokkeriet inde i gården, hvor Hereford Beefstouw også ligger. Der er ret stor fokus på firma-arrangementer, hvor man kan komme og lære at lave wok-mad lavet på originale produkter fra Hot Wok, der også står bag restaurant-delen. Torsdag, fredag og lørdag er der primært åbent for restaurant-gæster. Vi har her på redaktionen afholdt et blogger-event der og derudover spist på en almindelig aften. Begge dele har været gode oplevelser.

Wokkeriet i Aalborg

Ved Stranden 7

Nyt koncept rammer Aalborg: Her kan du kigge kokken over skulderen

Peace Take Away

Café Peace er blandt Aalborgs mest populære caféer. Nu har indehaver Anne Kønig videreudviklet på konceptet og åbnet Peace Take Away blot 50 meter fra caféen på Boulevarden. Peace Take Away åbnede i mandags, og satser på lækre sandwich, salater og tapas-bokse både til frokost og aftensmad. Det er her, at man kan komme forbi, hvis man vil have noget let aftensmad uden den dårlige samvittighed. Det er i hvert fald på vores to-do liste at kigge forbi Take Away-butikken og hente noget lækkert med hjem. Mon ikke der også sniger sig en af Peace-flødebollerne med i posen!

Peace i Aalborg
Madpakker Peace Take Away Style

Boulevarden 4

Nu åbner Anne Peace Take Away: Det var drømmen fra start

Vaca

Fra Aarhus til Aalborg. Vaca har haft stor succes i Danmarks næststørste by, og går nu ind og udfylder et tomrum i udvalget af spisesteder her i byen. Der er fokus på mexicansk take away med kvalitet. I åbningsugen uddelte Vaca to gratis Taco’s ud hver eneste aften, og det skabte kø-kaos på Reberbansgade. Man har virkelig savnet et lækkert mexi-sted i Aalborg, og vi glæder os allerede til at få fingrene i en burrito eller taco fra Vaca.

Vaca Aalborg
Der er var mega-kø i Reberbansgade, da Vaca gav gratis taco’s

Reberbansgade 14

Populær mexicansk restaurant åbner i Aalborg: Sådan bliver konceptet

Det bør også nævnes

Helmuth

Det er jo ikke et nyt sted, men hele menukortet og spiseoplevelsen er blevet revolutioneret på Helmuths. Der er mere social dining over det nye koncept, og så har man sat sig for at lave Aalborgs bedste pizza. Det gør de altså rigtig godt. Heldigvis har de ikke rørt ved deres outstanding cocktails.

Helmuth i Aalborg
Foto: Helmuth Facebook

Helmuth nytænker konceptet: Vil lave Aalborgs bedste pizza

Creperie Maggi Mae

Vi kender endnu ikke åbningsdatoen men i løbet af de kommende måneder, så åbner Lisa Søgaard det første creperie i Aalborg. Det bliver i forlængelse af, at Penny Lane har overtaget de tilstødende lokaler, som tidligere var kiosken B.T. Centralen på Boulevarden. Det bliver crepes lavet præcist efter den franske model. Både til det søde og til frokost- og aftenspisning.

Aalborg Penny Lane
Lisa Søgaard glæder sig til at åbne Aalborgs første creperie

Nu afslører Lisa fra Penny Lane: Vi åbner Aalborgs første creperie

Der sker simpelthen så meget i Aalborg de kommende måneder. Få overblikket med vores store kalender

De fedeste events i byen samlet lige her: Den store Aalborg-kalender

Del artikel

Andre læser også