Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vedtaget i aftes: Her er køreplanen for de nye kæmpe busser i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Illustration af stationsområdet
ved Østerågade.  Illustration: Cobe
Illustration af stationsområdet ved Østerågade. Illustration: Cobe

Det har været på tale længe, men nu er det endelig vedtaget.

I går kunne et enstemmigt byråd godkende lokalplanen for BRT-busforbindelsen, bedre kendt som +BUS-forbindelsen.

Det bliver en slags letbane på gummihjul, som vil køre på en 12 km. lang strækning fra Væddeløbsbanen, gennem midtbyen og ude til det nye Aalborg Universitetshospital.

Ruten tager kun omkring en halv time, da BRT har sin egen kørebane og altid har prioritet i vejkryds.

“Godkendelsen af lokalplanen betyder, at den overordnede planlægning nu er på plads. Det vil sige, at vi ved hvor de ekstra busbaner skal etableres, hvor stationerne præcist skal placeres, og hvordan det hele kommer til at se ud.

I den kommende tid vil så løbende komme lokalplaner for de enkelte områder. Budgetmæssigt er alt på plads, og så satser vi på at gå i gang med anlægsdelen næste år,” fortæller en tydeligt begejstret borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, til MigogAalborg.

+BUS-forbindelsen skal efter planen køre i Aalborg fra 2023.

Bliver ligeså nemt som at stige på metroen

Oprindeligt var det egentlig meningen, at Aalborg skulle have en letbane, som man kender den i Århus.

Men selvom mange sikkert stadig drømmer om en letbane i byen, vil borgmesteren godt love, at BRT-forbindelsen bliver en ligeså god løsning.

“Brugeroplevelsen vil være meget tæt på den, man kender i Århus. Fordelen er derudover, at den er hurtigere at etablere, og der skal ikke graves så meget rundt omkring i byen. Dermed bliver der færre gener for borgerne.

Den kollektive trafik får et markant løft, både hvad angår effektiviteten og kvaliteten.

Rejsetiden fra Haraldslund til Aalborg Universitet bliver eksempelvis 10 minutter kortere, end med almindelig bus, blandt andet fordi +busserne får deres egne busbaner mange steder i byen. Derudover bliver billetkøb som man kender det fra metroen i København, hvor man køber billet, inden man stiger ind i bussen,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Bus i Aalborg
Sådan ser BRT BUSSEN ud i den franske by Metz

Slut med overfyldte busser

I myldretrafikken kan de fleste studerende nikke genkendende til ofte overfyldte busser, hvor man også ofte må vente på den næste bus på grund af pladsmangel.

De nye +busser får plads til op mod 200 passagerer, og køreoplevelsen vil være helt i top – både på grund af de lydsvage gummihjul og motorerne, som skal køre på el.

“Vi sigter efter en el-drevet løsning, der både sikrer en lydsvag og knap så rystende oplevelse i bussen, og ikke mindst også en grøn løsning. Men det er vigtigt, at det også bliver en driftsikker løsning af ordentlig kvalitet,” forklarer Thomas Kastrup-Larsen.

Frem mod 2023 vil de mange ændringer i bybilledet blive etableret, og det kan ikke undgå at skabe lidt gener for både billister, cyklister og gående.

“Vi vil gøre det så skånsom som muligt. Men vi kan eksempelvis ikke undgå at udskifte granitstenene på Boulevarden med noget ordentligt asfalt. Nu skal vi i den kommende tid undersøge, hvordan vi kan etablere det hele i etaper, som gør det så skånsomt som muligt,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Vedtaget i aftes: Her er køreplanen for de nye kæmpe busser i Aalborg

Godt for udviklingen i Aalborg

Følger man med på MigogAalborg kan man ikke undgå at lægge mærke til, hvor meget byen flytter sig.

Der bliver etableret nye boliger, flere og flere studerende kommer til og mange flotte og rekreative områder er hele tiden med til at udvikle byen i en positiv retning.

“Udfordringen er, at vi vokser rigtig meget. Siden 2011 er vi vokset med 15.000 indbyggere, og det øger presset trafikalt.

Med den her +bus kan vi løfte den kollektive trafik, reducere bilkøer og som en ekstra bonus, vil områderne omkring de enkelte stationer også nyde godt at etableringen, da det med tiden vil blive meget populære områder, ” afslutter Thomas Kastrup-Larsen til MigogAalborg.

BRT-forbindelsen mellem Væddeløbsbanen og det nye Universitetshospital vil være en vigtig trafikal åre for den kollektive trafik mellem øst og vest.

Aalborg Byråd har afsat 1 mio. kr. til at undersøge muligheden for at etablere en +BUS2-forbindelse mellem Svenstrup og Bouet. Den vil løse de trafikale udfordringer fra nord mod syd.

Du kan læse meget mere om BRT-busserne her.

Del artikel

Andre læser også