Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ustabil luft over Aalborg: DMI udsender varsel

Af Emil Kjær Jørgensen

Det danske sensommervejr er en lunefuld størrelse, og nu er DMI klar med endnu et varsel om voldsomt vejr.

Risikomeldingen lyder på “risiko for tordenbyger og lokale skybrud”, og der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min.

Varslet gælder fra i dag kl. 18.00 til og med i morgen tidlig kl. 08.00.

Her er årsagen til det voldsomme vejr

Varm fugtig og ustabil luft ligger fortsat over Danmark og syd for over Tyskland, og der kan dannes lokale regn- og tordenbyger, og et mere organiseret regn-og bygeområde over Holland når antagelig den sydvestlige del af Danmark til aften.

Der er derfor risiko for regn-og tordenbyger for Jylland, Fyn, Lolland og Falster. Regn- og tordenbyger ventes at begynde fra omkring kl 18 i de sydvestlige egne.

De gode råd under et skybrud

Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes. Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.

Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre. Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer.

Søg ikke ly under træer. Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som f.eks. fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.

Del artikel