Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Travlt døgn for politiet: Endnu et knivstikkeri ved Havnefronten søndag aften

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Nordjyllands Politi har haft et særdeles travlt døgn, og søndag aften er politiet rykket massivt ud til endnu en alvorlig hændelse.

En 22-årig mand er blevet stukket i låret med en kniv i en lejlighed i Østre Havn området ved Aalborgs Havnefront.

“Ja, det er korrekt. Det er i en lejlighed nede på Østre Havnepark. Der har vi en mand, der er blevet stukket i låret med en kniv,” siger vagtchef Torben Larsen til Ekstra Bladet.

Vagtchefen oplyser desuden, at den unge mand var ved bevidsthed, da han blev hentet af ambulancen, og han er desuden uden for livsfare.

Politiet kan ikke kommentere på, hvorvidt knivstikkeriet søndag aften hænger sammen med det søndag morgen i Nørresundby.

Læs også: Bestil nu: Hent lækker Takeaway hos flere af Aalborgs bedste for 70 kr.

Travlt døgn for politiet: Endnu et knivstikkeri ved Havnefronten søndag aften
Presse-fotos.dk
Travlt døgn for politiet: Endnu et knivstikkeri ved Havnefronten søndag aften
Presse-fotos.dk

Flere anholdte ved demonstration

Det kommer efter flere hændelser siden lørdag aften. Her blev flere anholdt efter tumult ved demonstrationen Men in Black.

Her blev seks personer sigtet for gadeuorden.

Tidligt søndag morgen blev Nordjyllands Politi så kaldt ud til et større slagsmål i Nørresundby, hvor to blev stukket med kniv.

Den ene var i formiddag i kritisk tilstand mens den anden slap mere heldigt. I alt blev seks personer anholdt i forbindelse med slagsmålet.

Søndag morgen var der også optøjer centralt i Aalborg, da en psykisk syg mand angreb en betjent og blev anholdt. Siden har der floreret en video på flere større medier og sociale medier af hændelsen.

Politiet har i den forbindelse fået kritik på især sociale medier for hårdheden i anholdelsen.

Man kan bl.a. se en video på B.T. her

Har udsendt en pressemeddelelse

Det fik Nordjyllands Politi til at udsende en pressemeddelse søndag aften.

Her siger politiinspektør Claus Danø blandt andet;

“Vi forstår godt, at anholdelsen ser voldsom ud. Det ér voldsomt. Her er tale om en psykisk syg person, som desværre bliver meget voldsom og farlig.

Betjentene starter med at anvende peberspray mod ham for at pacificere ham, men den har slet ingen effekt,” fortsætter Claus Danø.

Derfor er betjentene nødt til hurtigst muligt at få bragt manden i ro på anden vis, og i den forbindelse anvender den ene betjent sin politistav.

“Det er vigtigt at pointere, at betjentene samarbejder om at få manden til at forholde sig roligt og pacificeret, indtil de kan mærke, at han holder op med at yde modstand. Den modstand kan ikke nødvendigvis ses på en video,” siger politiinspektøren.

Del artikel

Andre læser også