Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Terkel i Knibe kommer til Aalborg: Nu er stjernerne præsenteret

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Miklos Szabo
Foto: Miklos Szabo

Tilbage i april måned kunne vi bringe den kæmpe nyhed, at kultfilmen Terkel i Knibe inden længe bliver vækket til live inden for én af de mest populære genrer, nemlig som musical.

Modsat spillefilmen, hvor Anders “Anden” Matthesen lagde stemme til samtlige karakterer, så byder TERKEL THE MOTHERFÅRKING MUSICAL på en lang og stjernespækket rolleliste.

Castet til musicalen, er løbende blevet præsenteret – og publikum kan blandt andet se frem til at opleve Thomas Bo Larsen (Stewart Stardust), Martin Brygmann (Arne), Clemens (Jason), Lea Harder (Fede Dorit) og Adam og Noah (Sten og Saki).

Populær komiker i hovedrollen

Nu er musicalens hovedrolleindehaver også endelig blevet offentliggjort – og vi kan glæde os til at opleve komikeren Ruben Søltoft i rollen som den lille bangebuks Terkel. Det bliver dermed Rubens musical- og teaterdebut.

Ruben Søltoft er i øjeblikket aktuel i hans onemanshow Ting fra min mund. Læs vores interview med Ruben Søltoft her.

Kreativ Executive Producent, Thomas Langkjær, fra Langkjær Entertainment udtaler:

“Vi er stolte af, at vi i dag kan præsentere et helt fantastisk cast til TERKEL THE MOTHERFÅRKING MUSICAL.

Det er et sandt drømmescenarie at kunne sende Ruben Søltoft, Thomas Bo Larsen, Martin Brygmann, Clemens, Adam & Noah, stortalentet Lea Thiim Harder og et stort ensemble af landets bedste sangere og dansere op på scenen og slå sig i løs i det vi håber og satser på bliver næste års sjoveste, vildeste, mest gakkede og originale musical i Danmark.”

Terkel i Knibe kommer til Aalborg: Nu er stjernerne præsenteret

Billetsalget er i gang

Terkel i Knibe blev en milepæl i moderne dansk filmhistorie, og succesen var ikke til at tage fejl af med mere end 375.000 solgte biografbilletter. En tegnefilm, der helt usædvanligt både var for børn, teenagere og voksne. N

Nu kommer filmen som original ny dansk musical, der bliver mindst lige så sjov, grov, respektløs og komplet politisk ukorrekt som filmen.

I TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL bliver publikum forkælet med vanvittige og grænseoverskridende optrin og replikker, et stort og stjernespækket hold af skuespillere, komikere, dansere og sangere på scenen, fed musik med både nye sange og sange fra filmen samt en kreativ iscenesættelse, der blander brug af dukker og skuespillere i en scenografi, der gør brug af den nyeste teknologi.

Billetsalget er i gang. Køb billetter til musicalen her.

Del artikel

Andre læser også