Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag flyveren fra Aalborg eller Skagen: Denne sommer kan du tage på ø-hop

Af Michael Qureshi

Sommerens store hit kan sagtens blive ø-hop i det danske. Det vurderer Copenhagen AirTaxi, DAT og NORDIC Seaplanes i et nyt og unikt samarbejde.

De tre danske flyselskaber har indgået et samarbejde om et ø-kort, der giver rejseglade danskere helt nye muligheder for at besøge danske øer og byer.

Med det nye ø-kort kan kunderne flyve på kryds og tværs mellem flere danske destinationer, og kunderne bestemmer selv hvor sommereventyret skal starte og slutte.

Fra Nordjylland bliver det muligt at flyve til en masse skønne destinationer med afgang fra Aalborg. Her er det primært DAT-afgangen til Bornholm, men der vil også være særlige lejligheder, hvor vandflyveren kommer til Aalborg.

Ellers er det primært fra Skagen, at vandflyveren har afgang, og det er absolut et roadtrip værd.

Kort fortalt er Ø-kortet et 10 turs klippekort til 3.333 kr., gældende til alle 3 selskaber.

Med Ø-kortet er det muligt at flyve til Samsø/Ballen, Anholt, Læsø, Bornholm/Rønne, Fyn/Falsled, Skagen, Aalborg, Aarhus, Karup og København.

Alt efter hvilken destination man ælger, betaler man fra 1 til 4 klip.

Tag flyveren fra Aalborg eller Skagen: Denne sommer kan du tage på ø-hop
PR-foto

Fra tanke til handling

Idéen til Ø-kortet blev født, på et møde mellem Copenhagen AirTaxi, DAT og NORDIC Seaplanes tilbage i april.

“Vi var tvunget til at tænke nye innovative tanker for at sikre omsætning og arbejdspladser i et flymarked, hvor udsigten ikke ser for godt ud,” udtaler direktør og kaptajn Lasse Rungholm fra NORDIC Seaplanes.

Samarbejdet mellem CAT, DAT og NORDIC Seaplanes kom ikke ud af det blå. I forvejen har de 3 danske flyselskaber gode relationer og stor erfaring med flyvning mellem mange danske destinationer.

Utraditionelt samarbejde giver tro på fremtiden

“Vi tror ikke, der før er skabt et sådant samarbejde i Danmark,” udtaler Jimmy Arly Larsen fra CAT.

“Men vi ved, at der skal utraditionelle tanker til for at komme helskindet igennem flykrisen.

Samlet har vi mere end 30 års erfaring, og har set det meste af Danmark, nu er det danskernes tur. Så vi siger velkommen ombord.”

Du kan læse mere om ø-kortet her www.økort.dk

ALL YOU CAN EAT BBQ-FESTIVAL PÅ BONE’S

MigogAalborg laver i samarbejde med Bone’s på Havnefronten i Aalborg en BBQ-festival. Spis løs af American Spareribs, Roasted chicken, Smoked Sausage, Pork belly Ribs, fries, slaw andet tilbehør og selvfølgelig dessert for kun 229 kr. (børn 99 kr.) – du kan kun opnå tilbuddet ved at bestille her

Tag flyveren fra Aalborg eller Skagen: Denne sommer kan du tage på ø-hop

Del artikel

Andre læser også