Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt på Havnefronten: Her er Aalborgs nye store café og restaurant

Af Michael Qureshi

I onsdags slog endnu et nyt spisested dørene op i Aalborg.

Beliggenheden er helt suveræn lige et stenkast fra Havnefronten i de lokaler, hvor buffetrestauranten Casa Blanca engang lå.

Sørensens Restaurant & Musikbar er et meget godt symbol på, at Aalborg er rykket i en helt anden retning end buffet og tre retter for 99 kr.

Tæt på Havnefronten: Her er Aalborgs nye store café og restaurant

Lækkert kød og friskfanget fisk

Sørensens er café om dagen, restaurant om aftenen og bliver så en musikbar med live-musik i weekenderne.

”Det bliver en form for multihus, hvor vi gerne vil tilbyde hele pakken; alt lige fra god mad, hyggelig stemning til den bedste musik.

Jeg er selvfølgelig kendt for mit smørrebrød og det bliver også fokus til frokost, men i en ny udgave, som man ikke har set før. Det bliver det danske køkken anno 2017, hvor de klassiske elementer har fået en upgrade.

Om aftenen er fokus på lækkert kød samt friskfanget fisk og skaldyr. Det bliver ikke gourmet, men stadig på et meget højt niveau. Vores gæster får valuta for pengene og ikke mindst rigeligt med mad på tallerknerne. Folk bliver mætte, men også yderst tilfredse, for vi har stadig fokus på den høje kvalitet,” siger restaurantchef Morten Gamini om konceptet.

Tæt på Havnefronten: Her er Aalborgs nye store café og restaurant

Tæt på Havnefronten: Her er Aalborgs nye store café og restaurant

Fyrværkeri og restaurant

Ejeren af den nye restaurant er Martin Sørensen, som også er indehaver af Aalborg Fyrværkerifabrik.

Mad og krudt er umiddelbart ikke to ting, der hænger uløseligt sammen, men Martin har altid haft en passion for god mad og vin, og da lokalerne på Strandvejen blev ledige, var han ikke i tvivl.

Tæt på Havnefronten: Her er Aalborgs nye store café og restaurant

Omkring musikbar-konceptet fortæller Morten Gamini;

”Fredag og lørdag aften vil vi have live-musik, hvor gæsterne får det bedste fra alle årtierne. Vi har lavet en stor scene midt i restauranten, og vores øl- og cocktailkort bliver med noget for enhver smag.

Vi synes, der har manglet et modent alternativ til Jomfru Ane Gade, og i de her rammer, mener jeg, vi kan tilbyde noget helt specielt til gæsterne.”

Tæt på Havnefronten: Her er Aalborgs nye store café og restaurant

Del artikel

Andre læser også