Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Frygt ej: Disse supermarkeder har åbent i påskedagene

Af Nathalia Hentze Nielsen

I dag er Skærtorsdag og starten på påskens helligdage.

Udover at du sikkert skal til en masse påskefrokoster, betyder påskedagene også at mange supermarkeder holder lukket.

Heldigvis er det ikke dem alle, og hvis du liiiige skal ind og have de sidste øl, sild eller tomater til det store påskebord, kan du heldigvis svinge forbi et af disse steder i Aalborg eller Nørresundby.

Disse supermarkeder holder åbent i påsken

Netto

For Nettos vedkommende er det butikkerne på Vissevej i Gug, Kollegievej, Vestre Allé, Eternitten og i Nørresundby på Forbindelsesvejen, der er åbne fra klokken 07.00 til 22.00.

Se Nettos helligdagsåbne butikker her.

365 discount

365 discount har som udgangspunkt åbent hele påsken fra klokken 08.00 til 21.00 med undtagelse af enkelte butikker.

Du kan blandt andet stadig handle i butikkerne i Hasseris, Skipperen, Eternitten, Vejgaard og på Østerbrogade i Nørresundby.

Se 365 discounts helligdagsåbne butikker her.

Meny

Er det Meny, du gerne vil besøge, er der én butik, der er åben: Det gælder butikken på Østre Havnegade, som er åben fra klokken 07.00 til 20.00.

Se Menys helligdagsåbne butikker her.

Rema 1000

Discountkæden over dem alle har selvfølgelig også åbne butikker. Her kan du handle på Danalien (toppen af Sohngårdsholmbakken) fra klokken 07.00 til 21.00.

Se Rema 1000s helligdagsåbne butikker her.

Spar

Er det en Spar, du skal forbi, er butikkerne åbne i Visse fra 07.00-22.00, Gug fra 07.00-21.00, Kornblomstvej fra 08.00-20.00, Doravej 08.00-21.00, Årestrupsvej 07.00-21.00, Saltumvej 08.00-21.00 og på Kastetvej 08.00-22.00.

Se Spars helligdagsåbne butikker her.

Del artikel

Andre læser også