Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt nordjysk restaurant solgt efter 25 år: Nu ændres konceptet

Af Redaktionen

Det seneste år har to toprestauranter ligget side om side i hyggelige Blokhus.

Strandingskroen og Strandhotellet har dystet om gæster, der gerne ville spise mad på højt niveau i byen. Men nu er det slut med at konkurrere.

Strandingskroen er nemlig solgt, efter ægteparret Anna-Gretha og Hans Jørgen Jensen har haft den i 25 år.

Køberen af Strandingskroen er Ebdrup-familien, der i forvejen ejer flere spisesteder samt netop Strandhotellet i Blokhus.

Sygdom skyld i salg

Det betyder, at man overfører konceptet fra Strandingskroen over til Strandhotellet, og så skal der udvikles nyt til Strandingskroen.

Kenn Bach, erhvervsmand i Aalborg, er svigersøn til Anna-Gretha og Hans Jørgen Jensen. Han oplyser til Ekstra Bladet, at det er sygdom, som er skyld i, at man nu sælger.

“Havde Hans Jørgen ikke været syg, ville han ikke sælge den. Han kommer ikke uden for en dør, så det ville ikke give mening at beholde den,” siger Kenn Bach.

Fyrtårn på gastronomien

Strandingskroen har været et gastronomisk lyspunkt i Nordjylland. MigogAalborg har blandt andet haft stor fornøjelse af at besøge stedet.

Nordjyske’s madanmeldere har desuden givet Strandingskroen fuldt hus, sidst de besøgte stedet.

Ebdrup-familien får nu endnu et fyrtårn ind i porteføljen.

“Vi har i forvejen tre restauranter i ejendommen, og vi har altid drømt om at få det hele i vores hænder. Så da Kenn Bach og familien spurgte, om vi var interesserede, sagde vi ‘ja’,” siger Marie-Louise Ebdrup til eb.dk.

Del artikel

Andre læser også