Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forsmag på sommer: Nyt Blokhus-projekt vil tiltrække masser af gæster fra Aalborg

Af Michael Qureshi

Af Mads Schytte, gastromand.dk

Tidligere var det hjemsted for Frederik den 7. som besøgte Blokhus flere gange gennem sin regeringstid, primært for at komme af med sine adelige tømmermænd, men ikke desto mindre blev Strandingskroen besøgt.

Siden da har det været mange forskellige ejere, som også har afspejlet kroens kvalitet samt antallet af besøgende. Men nu er der dog kommet nye boller på suppen!

Erfaringen og CV’erne fra de fire ambitiøse gutter der nu huser og driver kroen er fra Vendia, Brøndums Hotel, Rosdahls, Madkonsortiet, Mundgott, Strandgaarden, Cupo, La Locanda og Luneborg Kro.

Denne erfaring vil Claus Gustafsson og Kent Olesen bruge til at sætte liv i den gamle kro. De melder selv ud, at de vil være med i toppen i Nordjylland på madfronten, og især Aalborg håber de at tiltrække masser af gæster fra.

Forsmag på sommer: Nyt Blokhus-projekt vil tiltrække masser af gæster fra Aalborg

Opskriften på en succes findes på Strandingskroen

Strandingskroen åbner for offentligheden den 31. marts, men allerede nu har Gastromand og Migogaalborg været forbi til en af de første prøvesmagninger. Vi er slet ikke i tvivl om, at det er værd at tage et smut derop og få en forsmag på sommeren.

Med nogle småjusteringer af menuen kan det uden tvivl blive en kæmpe succes og vil klart blive Blokhus’ bedste restaurant.

Kroen har allerede stemningen og hyggen omkring sig, så hvis der tilsættes en portion god lokal mad, de rigtige vine og mulighed for overnatning er der belæg for et ret godt get-away!

Som det ser ud nu, mangler der ikke meget før alt spiller maksimalt! Turen fra Aalborg tager ca. 35 minutter, og er bestemt køreturen værd.

Forsmag på sommer: Nyt Blokhus-projekt vil tiltrække masser af gæster fra Aalborg

Vi havde fornøjelsen af, at smage deres 5-retters, som kommer til at koste i omegnen af 500 kr. med tilhørende vine af højt niveau.

Hvor er min østers?

Vi startede med snacks, flæskesvær, lidt skinke på ristet brød med en fuldfed aioli til samt nogle gode bobler.

Ved bordet fik vi østers – glaskål – blåmuslinger som overraskede en del.

Jeg nok håbet på en “rigtig” østers direkte fra havet, men i stedet var den skåret ud sammen med blåmuslingen og maskeret under glaskål og gode mængder mayo men urte olie til.

Retten var god, men lidt fed og med for lidt østers til min smag. Nu hørte jeg så andre gæster rose retten for netop det modsatte – så ja, måske er det bare mig og selv nordjyder kan jo være bange for østers – så fair nok!

Næste ret var vovet og kan være en, som deler vandene. Kammusling og jomfruhummer som var rå og glattet helt ud med tilhørende avocado mayo.

Forsmag på sommer: Nyt Blokhus-projekt vil tiltrække masser af gæster fra Aalborg

Jeg har fået lignende på Dragsholm Slot og ved godt det er det nye sort – men jeg har svært ved at vurdere om det bliver en succes?

Aftens bedste ret var det mest enkelte – kartoffel, porre og bacon som jeg nok vil kalde en fortolkning af “Brændende Kærlighed” – velsmagende og lækker – dansk når det er bedst, flot!

Hovedretten var 24 timers tilberedt oksebov som var yderst veltilberedt, dertil fik vi savoykål og en god glace – lækker vinterret!

Forsmag på sommer: Nyt Blokhus-projekt vil tiltrække masser af gæster fra Aalborg

Vi sluttede af med “Snickers” som er penautbutter is og skum med peanuts og chokoladecreme – en stor dessert, men absolut velsmagende.

Min medspiser kommenterede, at der sagtens kunne være mere fisk og mere lokalt på menuen – reelt har jeg ingen ide om det er tilfældet, hvis det er, er der hermed en opfordring om at nævne det.

Forsmag på sommer: Nyt Blokhus-projekt vil tiltrække masser af gæster fra Aalborg

Det kunne jo sagtens være både fisk og grøntsager er fra Blokhus om omegn og den slags er spændende for gæsterne at høre om.

Bobler i særklasse

Vinene er næsten et kapitel for sig – jeg gætter på Kent Olesen har allieret sig med importørerne, som præsenterede vinene, da der var tale om et højt niveau, navnlig vores bobler Esprit Henri Giraud var virkelig et flot glas, og nok mere end, hvad jeg havde forventet.

Forsmag på sommer: Nyt Blokhus-projekt vil tiltrække masser af gæster fra Aalborg

Til de tre første retter var der hvide vine fra Østrig, Italien og Frankrig – hver især indbydende og gode valg!

Det eneste, der var lidt for voldsomt for mig, var rødvinen på Carbernet fra Heartland i deres “Directors Cut” udgave.

Det er som den gode Henrik Thomasen fra Vinen sverden sagde – “lidt af en bulderbasse” – jeg er enig – men igen var de andre gæster vilde med den, så måske er det mig, som har svært ved de helt tunge drenge.

Strandingsskroen gør det godt, og du mærker som gæst personales engagement og vilje til at skabe en kro i høj kvalitet.

Det her er i hvert fald et perfekt sommer get-away tæt på Aalborg.

Nu går Aalborg helt Street Food-amok: Nyt tiltag åbner på fire centrale pladser

Forsmag på sommer: Nyt Blokhus-projekt vil tiltrække masser af gæster fra Aalborg
CheerUp Foodtruck får snart masser af selskab rundt omkring i Aalborg og Nørresundby

Del artikel

Andre læser også