Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020

Af Emil Kjær Jørgensen
Aalborg Regatta
Aalborg Regatta

Annoncørbetalt indhold i samarbejde med Aalborg Events

2019 har været endnu et år fyldt med fede oplevelser i byen – lige fra besøg af kæmpe verdensstjerner som Maroon 5 og Mariah Carey, The Tall Ships Races ved havnen og store musikalske oplevelser til både Fredagsfest, Skovrock, Nibe Festival, Vi Elsker 90’erne og GRØN.

Her på redaktionen har vi taget et kig på Aalborg i 2020, og det næste års tid byder på endnu flere oplevelser i vores dejlige by.

Derudover kan vi kun opfordre jer til at holde øje med MigogAalborg dagligt – vi skal nok sørge for at holde jer opdateret med alt, hvad der er værd at vide om Aalborg… også i 2020!

17.-18 januar: Aairport Festival

Vi starter med et brag.

Skandinaviens største indendørs EDM festival løber af stablen for allerførste gang lige her i Aalborg i januar.

Aairport Festival åbner dørene op til den nye store elektroniske musik festival med titlen “Dark Side of the Moon” med en kapacitet på 10.000 gæster både fredag og lørdag.

Det er et vildt line-up, som vi kan se frem til – lige fra R3HAB, Martin Jensen, Salvatore Gannaci, Vigiland og mange, MANGE flere. Få overblikket her.

En 40 meter brede specialbyggede hovedscene bliver omdrejningspunktet der i samspil med over 120m2 LED skærme, lasere, pyro og over 400 lysinstallationer kommer til at skabe en helt unik visuel oplevelse.

Destinationen tager dig på en 2-dages tur til det ydre rum hvor yderkanterne af vores galakse vil blive udforsket til elektronisk musik fra nogle af de største stjerner fra ind- og udland.

Få alle de vilde detaljer om festivalen her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020

24.-26. januar: Coolshop Geeks Gone Wild

Det hele startede med bare 30 gæster i Fjellerad-hallen i 2005.

I dag er LAN- og esports festivalen Geeks Gone Wild den allerstørste af sin slags i hele Nordjylland og blandt Danmarks største.

“Det er en weekend hvor vi spiller computerspil, holder konkurrencer, griner, hygger os med vennerne og generelt bare deler vores fælles interesse – gaming!” skriver arrangørerne om Geeks Gone Wild 2020.

Du finder mere info her.

esport event

31. jan – 1. februar: Final4 Ishockey i Gigantium

I starten af december blev det afsløret, at Aalborg Pirates igen bliver værter for denne sæsons pokalturnering, Metal Final4.

I år kan vi se frem til en stor fanzone i foyeren med DJs, live musik og udskænkningszoner i samarbejde med Royal Unibrews eventafdeling, diverse aktiviteter for børn og unge, stort ”alternativt” pressemøde med alle deltagende hold, Playstation-turnering i samarbejde med Sports Gaming og selvfølgelig en uovertruffen stemning i forbindelse med de tre kampe i Bentax Isarena.

Du kan finde mere info her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020
Foto: Bluelinemedia.dk

29. marts: Demokratifestival i Musikkens Hus

I det nye år kan vi se frem til en helt ny type festival her i byen.

Søndag den 29. marts 2020 starter Danmarks første Demokratifestival nemlig i Musikkens Hus, og entréen er gratis.

Demokratifestivalen er et helt nyt og enestående arrangement, hvor alle kan få lejlighed til at høre en række nye vinkler på tidens største samfundstemaer – og selv give deres besyv med.

Du kan møde spændende navne som Svend Brikmann, Bo Lidegaard, Emma Holten, Poul Madsen, Clement Kjersgaard, Pernille Vermund, Pia Olen Dyhr, og Søren Pape.

Du finder info lige her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020
Foto: Musikkens Hus

3. april: Aalborg Awards i AKKC

Traditionen tro kan vi i vores artikel om højdepunkterne i det kommende år også afsløre datoen for Aalborg Awards 2020.

Det bliver den 3. april, at vi igen hylder Byens Bedste i mange forskellige kategorier – lige fra Årets Restaurant, Årets Burger, Årets Iværksætter, Årets Arbejdsplads osv.

Information om billetinfo og nomineringer vil komme i løbet af januar, men vi kan allerede nu love, at det bliver endnu større og en endnu vildere fest i 2020.

Du kan fordrive ventetiden med at se alle vinderne fra sidste års show her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020

4. maj: Frihedsfest 2020

Når datoen runder 4. maj 2020 præcis klokken 20.36 er det 75 år siden, at budskabet lød i radioen:

Danmark blev befriet efter fem års besættelse under 2. verdenskrig. Det vælger man nu at fejre med hele Nordjylland med en kæmpe fest på den specifikke dato lige her i hjertet af Aalborg.

Frihedsfesten 2020 bliver hele Nordjyllands fejring af friheden med begivenheder dagen igennem, og det hele kulminerer om aftenen I Aalborg, hvor der vil være frihedsgudstjeneste i Budolfi Kirke, stort fane- og lysoptog gennem byens gader, der leder de deltagende ned til havnen.

Her vil der være alsang, taler og til sidst en stor, gratis koncert med blandt andre Pernille Rosendahl og Shaka Loveless. Flere kunstnere vil blive præsenteret i løbet af foråret.

Du finder mere info her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020
Foto: Harry_Dalby, Aalborg Stadsarkiv.

23. maj: Aalborg Karneval

Med temaet “Når jeg bliver stor …” er Aalborg Karneval igen klar til at starte en fest i Aalborgs gader i slutningen af maj.

Karnevallet imponerer år for år, og hvert år kommer der nye tiltag, der løfter oplevelsen endnu mere.

Aalborg Karneval har allerede annonceret de første stjernenavn.

Der er tale om KATO og Zookeepers, der bliver de første headline-kunstnere på Store Scene.

Vi har sat kryds i kalenderen!

Du finder mere info her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020
Foto: Aalborg Karneval

1. juni: Royal Run

I pinsen i år var Aalborgs Midtby fyldt med liv og masser af glade mennesker.

Over 13.000 løbere deltog i årets Royal Run, hvor Kronprinsesse Mary spredte højt humør med sin tilstedeværelse.

Royal Run var en kæmpe fest i Aalborg, og Royal Run igen gæster Aalborg for tredje år i træk i 2020.

Det sker den 1. juni, og ligesom i 2019 bliver det næste gang Kronprinsessen, der gæster byen. Starten går på Nyhavnsgade ud for Aalborghus Slot, og målet er på Nytorv ved Gabels Torv med let adgang til Havneområdet.

Du finder mere info her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020

Juni – august: Skovrock 2020

Skovrock fylder år efter år Skovdalen med en helt fantastisk atmosfære, og der er bare ikke rigtig sommer i Aalborg uden Skovrock.

Som sædvanligt bliver det nogle solide artister, der møder op under trækronerne til sommer:

6. juni Malurt & Lis Sørensen

25. juni Deep Purple

27. juni Rasmus Seebach

7. august Lars Lilholt Band

15. august Folkeklubben

21. august Queen Machine og Dodo & The Dodos

28. august Sound of Symphony: Burhan G, Hush, Noah & Pernille Rosendahl med Danmarks Underholdningsorkester

Du finder mere info her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020

Sommeren 2020: Fredagsfesterne i Karolinelund

Ét af sommerens bedste udendørs arrangementer i Aalborg er fredagsfesterne i Karolinelund.

Hvert år glæder aalborgenserne sig til, at kunstnerne bliver offenliggjort af arrangøren Skråen, og i 2019 var både program og vejret helt i top.

Vi ved endnu ikke hvilke navne, der gæster Aalborg til sommer, men mon ikke der er en masse at se frem til.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020

18.-21. juni: Aalborg Regatta

Næste år vil Aalborg Havnefront for 7. gang danne rammen om Aalborg Regatta, hvor smukke skibe, musikalsk underholdning, et væld af vandaktiviteter, et legeland og meget andet indtager havnefronten.

Aalborg Regatta er blevet til på initiativ af Aalborg Waterfront, som er en forening, der består af en række erhvervsvirksomheder. I november blev det offentliggjort, at Hedegaard Agro og Aalborg Havn har doneret en million kroner til foreningen Aalborg Waterfront for at udbygge konceptet.

Derfor kan vi kun have store forventninger til Aalborg Regatta 2020.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020

1.-4. juli: Nibe Festival 2020

Ingen sommer uden kolde fadøl, gode venner og lækker musik i Skalskoven i Nibe.

Der er allerede præsenteret store danske navne som Lukas Graham, Rasmus Seebach, Alphabeat, Malurt og Jonah Blacksmith og programmet bliver løbende opdateret med både store danske og internationale navne.

Du kan sikre din billet her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020
Foto: Christine Luca, MigogAalborg

19. juli: GRØN 2020

Ingen sommer uden Grøn (Tidligere kendt som Grøn Koncert), og 19. juli vil festlighederne traditionen tro starte på Trianglen.

Sidste års program talte store kunstnere som Kato, SAVEUS, Alphabeat, Kesi, Dizzy Mizz Lizzy og Scarlet Pleasure.

Der hersker vist ingen tvivl om, at vi i 2020 kan se frem til mindst lige så store navne.

Du finder billetter lige her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020
Foto: Morten Rygaard

29. august: Vi Elsker 90’erne

Vi Elsker 90’erne kommer heldigvis igen til Aalborg i august næste år, og det bliver lørdag d. 29. august.

Efter en længere periode med hårde forhandlinger om lokation kom det endelig på plads. Og vi kan nu se frem til den største Vi Elsker 90’erne fest nogensinde i Aalborg på Dyrskuepladsen ved Agrii Nord Idrætscenter i Skalborg.

Cascada med kæmpe hits som “Everyone time we touch” og “Murder on the Dancefloor” kommer blandt andet til Aalborg.

Der er også allerede breaket to boybands. Nemlig BoyzLife bestående af Brian McFadden (Westlife) og Keith Duffy (Boyzone), og så East 17.

Vi Elsker 90’erne plejer at være en kæmpe fest, og med de navne, der er offentliggjort indtil videre, bliver der garanti for nostalgi og fuld gas til sommer.

Du finder billetinfo her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020

10 oktober: Oktoberfest i AKKC

I 2020 kan vi også se frem til den ultimative oktoberfest i AKKC (Aalborg Kongres & Kultur Center) med plads til over 1000 gæster.

Oktoberfesten i AKKC bringer den sydtyske tradition til et helt andet niveau end tidligere set i Aalborg, og selveste DJ Ötzi giver livekoncert.

Der bliver masser af fed underholdning hele aftenen igennem, og der serveres en lækker buffet med ægte oktoberfestmad serveret af Restaurant Papegøjehaven. Derudover kan man selvfølgelig købe masser af gigantiske oktoberfest-fadøl og andre drikkevarer i baren.

Du finder billetinfo her.

Store oplevelser i vente: Det glæder vi os til i Aalborg i 2020

Del artikel

Andre læser også