Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor online succes fortsætter efter corona: Her er 5 webinarer du skal opleve

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Corona-krisen har tvunget de fleste brancher til at tænke i nye baner for at komme igennem en både svær, mærkelig og evigt omskiftelig tid.

Mange har især fået øjnene op for internettets mange muligheder, hvor vi kan mødes i nye fællesskaber – på sikker afstand.

Under corona har danskerne deltaget i alt fra sjove quizzer på Instagram, online bingo med resten af landet, online koncert med yndlingsbandet eller i en virtuel fredagsbar med kollegaerne.

Men danskerne har også brugt den ekstra tid derhjemme til at finde ny inspiration eller blive klogere på alt fra ledelse, politik, sport, kultur og mange andre spændende emner.

Det kan man for alvor mærke hos Danmarks største formidler af foredrag, Athenas, som har haft kæmpe succes med at tilbyde gratis online webinarer under navnet AthenasInspire.

“Responsen fra folk har overgået vores vildeste forventninger, og vi er sindssygt stolte af, at så mange mennesker har valgt at deltage i de gratis webinarer,” fortæller Søren Kristensen, stifter af Athenas.

Webinarerne fungerer næsten som et helt normalt foredrag; alt er live, og et foredrag har typisk en varighed på omkring 30 minutter. Du tilmelder dig webinaret via et link, og så kan du ellers fordybe dig i et givent emne uden at tænke på hverken dresscode, eller om du har en dårlig hårdag.

Selvom samfundet så småt er begyndt at være tilbage til en form for normalitet, har Athenas en god nyhed til hele Danmark. De gratis webinarer fortsætter nemlig resten af året, og der er masser af guf i vente.
Fem webinarer du ikke må gå glip af
Resten af sommeren er spækket med spændende webinarer, hvor du kan få indsigt i alt fra politik, børneopdragelse, parforhold, kommunikation, kropssprog og MEGET mere.
Her på redaktionen har vi udvalgt fem webinarer, som du ikke må gå glip af i juni:

Anne Glad – coronaforbrug og forbrugeradfærd

Kender Du Typen er og bliver et af DR’s mest populære programmer, og det skyldes ikke mindst de to livsstilseksperter i skikkelse af Anne Glad og Flemming Møldrup.

På fredag har du muligheden for at blive klogere på coronakrisen i godt selskab med førstnævnte.

Anne Glad kigger på danskernes forbrug under coronakrisen og sammenligner det med sidste gang, vi trak i forbrugshåndbremsen.
Hvad fortæller det om danskerne, at der pludselig ikke er salg i klimaprodukterne længere – eller at sommerhusene for en gangs skyld går som varmt brød midt i en krisetid? Endelig kommer hun med et forsigtigt bud på det kommende forbrug og en vældig positiv ting, vi tager med os ud af krisen.
Hvad: Anne Glad – coronaforbrug og forbrugeradfærd
Hvornår: Fredag den 12. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Stor online succes fortsætter efter corona: Her er 5 webinarer du skal opleve
Pressefoto
Niels Ross – når festen slutter
Den 16. juni kan du deltage i et helt gratis webinar med hele Aalborgs Niarn.
Op gennem 00’erne storhittede og turnerede han til udsolgte koncerter. Men bag facaden kæmpede han med et massivt alkohol- og stofmisbrug.
I Danmark er alkohol en stor del af vores kultur og en naturlig del af vores sociale samvær. Af samme grund oplever mange, som Niels Roos, at drikkeriet tager overhånd og ender med at ødelægge alt og tage styringen over tilværelsen.
I dette tankevækkende webinar vil Niels Ross minde os om hvor farlig at alkohol egentlig er.
Hvad: Niels Ross – når festen slutter
Hvornår: Tirsdag den 16. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Stor online succes fortsætter efter corona: Her er 5 webinarer du skal opleve
Pressefoto

Michael Brautsch – servicetjek på tilværelsen

Det er ikke sikkert, at navnen Michael Brautsch lige umiddelbart siger dig noget.

Men har du fulgt med i DR’s seerhit Gift Ved Første Blik har du helt sikkert både set og hørt på præsten med de vise ord.

I dette underholdende webinar vil Michael Brautsch give dig et servicetjek på din tilværelse – og tale om livets eksistentielle spørgsmål som: Hvad er meningen med livet?

Har vi opnået dét vi vil? Hvordan forvalter vi vores tid? Er vi tilstede i nuet eller kigger vi hele tiden fremad med forhåbning om, at ”det hele snart bliver rigtig godt”?

Hvordan skal vi forholde os både i medgang og modgang? Og er der nogle dele af dit liv, som du bør have op til revision? Kort sagt, hvad er vigtigt for dig og hvorfor er det vigtigt for dig?

Hvad: Michael Brautsch – servicetjek på tilværelsen
Hvornår: Onsdag den 17. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Stor online succes fortsætter efter corona: Her er 5 webinarer du skal opleve
Pressefoto

Trump – og de andre

Oplev et gratis webinar med USA eksperten Niels Bjerre Poulsen, hvor der sættes fokus USA og det forestående præsidentvalg.

Bliv opdateret på den seneste udvikling og hør Niels Bjerre Poulsens bud på, hvad der kommer til at ske til præsidentvalget og hvilken indflydelse det får for Danmark og resten af verden.

Lektor Niels Bjerre-Poulsen, forsker i amerikansk historie, og har bl.a. en Ph.d. grad fra University of California, Santa Barbara. Han er lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, og har de sidste 25 år skrevet en lang række bøger og artikler om amerikansk historie, og samfundsforhold i USA.

Igennem to årtier har han også hyppigt analyseret og kommenteret amerikansk politik og kultur i de danske medier, ligesom han har været en flittig foredragsholder indenfor amerikansk historie, politik og kultur.

Niels blev i 2015 tildelt Syddansk Universitets forskningsformidlingspris for sin formidling af amerikansk politik, og i 2018 blev han af universitetet indstillet til Forskningsministeriets formidlingspris.

Hvad: Trump – og de andre
Hvornår: Torsdag den 18. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Stor online succes fortsætter efter corona: Her er 5 webinarer du skal opleve
Pressefoto
David Guldager – udnyt den digitale verden efter coronaen
David Guldager er udover at være vært på Go’ Morgen Danmark på TV2, en af landets førende gadget/digital trends-eksperter.

I dette webinar ser han nærmere på de muligheder den digitale verden har givet os efter coronaen.  Du får et interessant indblik i den teknologiske udvikling og digitale trends der er lige nu – og hvad den betyder for dig og dit arbejde.

Hvad: David Guldager – Udnyt den digitale verden efter coronaen
Hvornår: Torsdag den 25. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Stor online succes fortsætter efter corona: Her er 5 webinarer du skal opleve
Pressefoto
Du kan selv få det fulde overblik over de gratis webinarer lige her.

Del artikel

Andre læser også