Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil påvirke trafikken: Aalborg Kommune melder ud om større vejarbejde flere steder

Af Michael Qureshi
Gugvej
Gugvej

Påsken er slut, og nu kommer der igen gang i større projekter på vejene rundt omkring i Aalborg Kommune.

Tirsdag har Aalborg Kommune meldt en række ting detaljer, som kommer til at påvirke trafikken den kommende tid.

Først og fremmest så melder man, at Bygaden i Hasseris-området er yderligere spærret frem til fredag d. 9. april

I forbindelse med arbejdet i Bygaden, er der opstået uventet ekstra arbejde, med omlægning af eksisterende vandledning, hvilket kræver nogle dages ekstra spærring.

Man forventer, at der fredag kommer asfalt på kørebanen, og Bygaden igen kan blive åben for trafik.

I denne uge går Aalborg Kommune desuden i gang med renoveringen af de tre stibroer, der går over Ådalsmotorvejen, Byplanvej og Gugvej.

Her er tidsplanen for arbejdet

“På Ådalsmotorvejen og Byplanvej udskifter vi brodækket og rækværkerne, og vi giver betonoverfladerne en overfladebehandling.

Stibroen på Gugvej fik nyt brodæk for nogle år tilbage, så her udskifter vi blot rækværk og giver betonoverfladerne en overfladebehandling,” skriver de.

Tidsplanen for arbejdet:

Ådalsmotorvejen vil passagen over stibroen blive spærret i løbet af den 5. april.

Motorvejstilkørslen ved Gugvej og motorvejsfrakørsel 27 vil begge spor blive spærret i begge kørselsretninger fra den 11. april om aftenen til og med den 28. april.

Byplanvej vil passagen over stibroen blive spærret fra den 22. april. Vejen nedenunder vil blive delvist spærret med etablering af fodgængerfelt og trafikregulering, og arbejderne forsætter til slutdato den 19. maj.

Gugvej vil passagen over stibroen blive spærret fra den 14. maj. Vejen nedenunder vil blive delvist blive spærret med etablering af fodgængerfelt og trafikregulering, og arbejderne forsætter til slutdato den 28. maj.

Om tidsplanen kan overholdes, kommer an på vejret, da overfladebehandlingen er afhængig af et stabilt vejr.

Del artikel

Andre læser også