Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis dig til Japan lige midt i Aalborg: Sanwe Ramen imponerer

Af Nana Sofia Hansen

Findes der autentisk japansk ramen i Aalborg?

Svaret er ja – eller hai på japansk.

Tæt på Tyren, lige over for Netto på Vesterbro, åbnede for 14 dage siden byens nye ramen-restuarant.

Vi har været forbi Sanwe Ramen og smagt tre af deres ramen, kombineret med flere forretter.

Og vores bedømmelse er klar: Det er imponerende lækkert.

Spis dig til Japan lige midt i Aalborg: Sanwe Ramen imponerer
Hovedretten Ramen Tonkotsu er baseret på en let cremet svinebenssuppe.

Både maden og restaurantens hyggelige lokaler henfører til Japan.

Tonkotsu, Wantan og Shio

Ramen er en stor skål intens suppe med fyld af kød, æg, friske grøntsager og urter – typisk kimchi (fermenteret kål), svampe, forårsløg, bønnespirer og wanton (små dumplings). Og så selvfølgelig ramen-nudlerne, lavet på hvedemel.

De langstids-simrede supper giver en dyb umami-smag. De håndlavede nudler og fyldet giver mæthed og indtryk til både øjne og mund.

Vi kastede os over tre forskellige ramen.

Tonkotsu er baseret på en let cremet svinebenssuppe med store skiver af mørt svinekød, svampe (bøgehat), perleløg, hvidløgsolie, æg og forårsløg. Denne er den mest klassiske ramen i Japan.

Spis dig til Japan lige midt i Aalborg: Sanwe Ramen imponerer
Hovedretten Ramen Shio lavet på en kraftig kyllingesuppe.

Wantan og Shio er begge baseret på en kraftig kyllingesuppe, med hvert sit fyld – henholdsvis små bløde dumplings – og et separat fad med skiver af sprødstegt, paneret kyllingekød, som dyppes eller lægges i suppen.

Spis dig til Japan lige midt i Aalborg: Sanwe Ramen imponerer
Et mekka af japanske foretter.

De japanske forretter er også et must at prøve.

Wakame-tangsalat, edamamebønner og den stærke kimchi i chili giver friskhed.

De sprøde, indbagte tigerrejser, dampede dumplings og stegte gyoza (dumplings) mætter dejligt og kan udgøre en frokost-bid i sig selv, når du har brug for et mindre måltid.

Og så er der Bao. Den klassiske asiatiske ‘sandwich’ i en dampet bolle med flæskesteg, syltet agurk, peanuts og hoisin-sauce. Hai, hai. Prøv den.

Japansk folke-spise med kinesiske rødder

Ramen-nudler stammer fra Kina, men indtog det japanske køkken i 1800-tallet og er siden blevet en folke-ret, en nationalret.

Spis dig til Japan lige midt i Aalborg: Sanwe Ramen imponerer
Restaurant Sanwe Ramen på Vesterbro.

Alene i Tokyo findes over 4.000 ramen-restauranter. Det er basis-mad for japanerne, men smagen er alt andet end simpel.

En fuldendt ramen som hos Sanwe Ramen er en vifte af smag – i styrke, sødme og dybde.

En portion ramen spises med træ-ske og spisepinde.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af MigogAalborg (@migogaalborg)

Eksperter i ramen-nudler

Det er ægteparret Haiying Yang og Weihe, som har åbnet Sanwe Ramen, fordi de synes, at der manglende autentisk ramen i Aalborg.

Begge har stor erfaring i restaurantbranchen fra Kina. Og så er hustru Haiying Yang uddannet ramen-kok og derfor lidt af en specialist.

Nudlerne er håndlavet fra bunden og altid helt friske.

Spis dig til Japan lige midt i Aalborg: Sanwe Ramen imponerer
Vi prøvede Ramen Tonktosu, Ramen Wantan og Ramen Shio.

Glæd dig til en bid af Japan, når du finder vej til Sanwe Ramen på Vesterbro og nyder et måltid ved ét af restaurantens borde.

En portion ramen koster mellem 105 kr. og 120 kr.

Sanwe Ramen er mad-kultur i al sin ægthed.

Læs også vores artikel om San We Ramen fra åbningsdagen her.

Hvad: Sandwe Ramen, nyt japansk spisested
Hvor: Vesterbro 74
Hvornår: Åbent hver dag kl. 13.00-20.45

Spis dig til Japan lige midt i Aalborg: Sanwe Ramen imponerer
Sanwe Ramen.