Skråen fejrer 40 års jubilæum med et brag: Store navne på plakaten

Skrevet af: Michael Qureshi

Søndag den 9. september er det 40 år siden, at spillestedet Skråen blev vækket til live.

Siden er Skråen blevet en kæmpe kulturinstititution i Aalborg og arrangerer adskillige koncerter og andre spændende arrangementer i byen hvert eneste år. Det er blandt andet Skråen som står bag de altid udsolgte Fredagsfester i Karolinelund og Skovrock i Skovdalen.

Deres 40 års jubilæum skal også fejres med et brag. Således har Skråen netop offentliggjort en stjerneparade, der kommer til Aalborg præcis søndag den 9. september for at hylde spillestedet og ikke mindst manden bag, Jørgen Nissen.

Jørgen har været med alle årene, og er en stor personlighed i Aalborg.

Magtens Korridorer kommer

Han har således også formået at få Magtens Korridorer til at komme og spille akustisk koncert denne specielle dag på Skråen. Niels Hausgaard, Poul Krebs, Michael Falch, Lasse Rimmer, Thomas Warberg, Jonah Blacksmith kommer også. Ja, selv Niarn gør comeback på scenen denne dag.

Det bedste af det hele er, at der er gratis adgang for alle denne fantastiske dag, så længe der naturligvis er plads. Derudover er der gratis øl og vand hele dagen fra Royal, gratis vin fra Sigurd Müller, gratis pizza-slices fra Azzurra, gratis pølser fra Pølsedrengene, gratis popcorn fra Danpop.

Så i alt er der lagt op til en fantastisk fødselsdagsfest på Skråen.

Eventet er fra 15-22. Dørene åbnes fra kl. 14.30.

PROGRAM

Royal Stage
15.00 Jo & The Mofos – vinder Talent 2017
15.30 Gratis popcorn til alle fra Danpop (så langt de rækker)
16.00 Motor Mille
16.45 Cabaret Decadanse
17.00 Taler: Borgmester Thomas Kastrup-Larsen, Rådmand Mads Duedahl
17.30 Niels Hausgaard
18.30 Jonny Hefty & Jøden
20.00 Katinka
21.00 Magtens Korridorer akustisk

Skråens sal
15.00 Mørk – vinder af Band Battle 2018
16.00 Poul Krebs solo
16.45 Michael Falch solo
17.30 Thomas Warberg
18.00 Nikolaj Stokholm
18.30 Lasse Rimmer
19.00 Torben Chris
20.00 Niels Roos/Niarn
21.00 Jonah Blacksmith

Kedelhallen
15-18 Muleskinners
18.00 Gratis pizza-slices fra Azzurra – så langt de rækker
18.00 Gratis pølser fra Pølsedrengene – så langt de rækker
18-20 The Raggedy Anns

Se den officielle plakat for Skråen 40 års jubilæum her

 

Vej afspærret i Aalborg: Fare for at 20 meter lang betonklods vælter

Skrevet af: Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Dele af Rørdalsvej er lige afspærret tæt på Aalborg Portland.

Det skyldes, at en lastbil har påkørt en 20 meter lang betonklods. Det meddeler Nordjyllands Politi fredag eftermiddag.

“Vejen er helt spærret lige nu og der er etableret omkørsel på stedet. Reparation kommer til at tage nogen tid. Ingen er kommet tilskade,” skriver politiet på Twitter.

“Betonoverføringen har løsnet sig i den ene ende og der er fare for at den vælter ned.

Rørene ovenpå betonbjælken bruges til at transportere cement i. Brandvæsenet er tilstede sammen med politiets indsatsleder og vurderer hvad der skal iværksættes i sagen.”

Kan styrte sammen

Politiets vagthavende, Karsten Højrup Kristensen, forklarer til B.T. at politiet modtog en anmeldelse om uheldet kl. 11.51 fredag.

“Lastbilen har af endnu ukendte årsager ramt en betonoverførsel, men man må formode, at det var, fordi lastbilen var for høj,” siger vagtchefen til B.T.

Betonoverførslen går fra den ene side af Rørdalsvej til den anden, og rørende på overførslen bruges til at fragte cement i.

Opdateres

Fra F16 fly til Aairport Festival: Her er din weekend i Aalborg

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto
Arkivfoto

Weekenden nærmer sig med hastige skridt.

Vi er som altid klar med de bedste arrangementer og aktiviteter i byen, så du ikke kommer til at kede dig.

Voksne kan bl.a. se frem til en EDM-festival af en anden verden, mens de små kan lege med LEGO og Minecraft i Utzon for at nævne nogle af de spændende begivenheder.

Danske F-16 i vild formation over Aalborg

Fredag d. 17 januar

I morgen skal du holde øjnene rettet mod himlen; der sker nemlig noget udover det sædvanlige.

De danske F-16 kampfly runder 40 år, og det fejrer Fighter Wing Skrydstrup med en større 10-skibs formationsflyvning over Danmark både formiddag (klokken 0900-1130) og eftermiddag (klokken 1330-1550) efter faslagt rute.

Efter tidsplanen kan man se flyene over Aalborg ca. 10.35.

Du kan læse mere her.

Aairport festival

Fredag d. 17. januar og lørdag d. 18. januar

Nu går det endelig løs.

Mega-eventet Aairport Festival, som bliver Skandinaviens største indendørs EDM Festival, tonser afsted fra lørdag til søndag i Gigantium.

De to headliners fredag er Salvatore Gannachi og R3HAB, mens du lørdag kan opleve Q-dance for første gang nogensinde i Skandinavien.

Med over 20 globale DJ-stjerner klar til at underholde, er der lagt op til et storslået show for EDM-elskere, og der er heldigvis stadig billetter tilbage.

Du kan læse mere her.

Arkivfoto: Pxhere

Ung og klassisk i Musikkens Hus

Fredag d. 17. januar

Bliv ramt af den helt store LIVE-oplevelse, når vores 65 musikere inviterer inden for til pretalk, kraftfuld klassisk musik og efterfølgende lounge med Jonny Hefty.

PROGRAM:
Kl. 19.30 Pretalk: ”Livet som musiker”, Øvre foyer
Kl. 20.00 Koncert med Aalborg Symfoniorkester, Sjostakovitj, Symfoni nr. 9, Koncertsalen
Kl. 21.00 Talk & Lounge med Jonny Hefty efter koncerten, Øvre foyer
(Gem din billet – den gi’r 2 for 1 i baren)

Under koncerten bliver du guidet af den formidable dirigent og formidler Jessica Cottis, der blandt andet optræder på BBC. Cottis er internationalt anerkendt for sit intellekt, sin musikalitet, engagement og artikulering.

Køb billetter her

PR-foto

 

MigogAalborg Poker Tournament på Casino Aalborg

Lørdag d. 18 januar

Nu har du igen muligheden for at vinde store pengepræmier med en minimal indsats, når vi afholder MigogAalborg Poker Tournament.

Hver kvalifikation har kun plads til 40 spillere fra start, og de foregår den 18. januar, 24. januar, 25. januar, 31. januar, mens den helt store finale spilles den 1. februar.

Turneringen er en Texas NLH, hvor buy-in er 200 kr. (2000 chips) med mulighed for rebuy indtil første pause. Der er en potentiel pengepræmie på langt over 100.000 kr.

Du kan læse mere her.

Events i weekenden

17/01 Ungdomsringens Musikfestival 2020 i Nordkraft kl. 19.00

18/01 Konfirmandevent i Salling kl. 10.00

18 + 19/01 Design huse i LEGO og udforsk i Minecraft i Utzon kl. 10.00

19/01 Aalborg Vikings – Odense Basketball kl. 11.30 i Aalborg Portland Park

19/01 Kreativt familieværksted i Kunsten kl. 11.00

19/01 Nytårskoncert i Hasseris Kirke kl. 16.00

Kaos i morgentrafikken: Uheld i Limfjordstunnelen skabte massiv kø

Skrevet af: Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 8.28

Et uheld i Limfjordstunnelen har fredag morgen skabt lange køer i morgentrafikken.

Fire biler er kørt sammen, og politiet og redningsmandskab er på vej til stedet.

Efter harmonikasammenstødet i Limfjordstunnelen er flere personer kørt til behandling på hospitalet, skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Fire biler kørte sammen i tunnellen, og flere klager over nakkesmerter, wiplash m.m.

Stadig et spor åbent

Vejdirektoratet oplyser følgende;

E45 Nordjyske Motorvej til Tunnelvej, fra Nørresundby mod Aalborg mellem motorvejskryds Vendsyssel og Limfjordstunnelen.

Kødannelse, forlænget rejsetid på op til 10 minutter.

Man anbefaler folk der kommer fra nord, at man kører over Limfjordsbroen, selv om der nok også vil være en del kø.

Man oplyser desuden, at der nok først er normal trafik omkring klokken 9.00.

Opdateres