Skansespillets 30 års jubilæum: Skammerens Datter under åben himmel

Skrevet af: Michael Qureshi

I 30 år har teaterforeningen Skansespillet hver sommer i juli været fast inventar på Hals Skanse – med store musicalopsætninger under åben himmel.

I år opføres Lene Kaaberbøls Skammerens Datter, der markerer Skansespillets 30 års jubilæum.

Tilbage i 1988 så den lille nordjyske teaterforening, Amatørscenen Skansen, dagens lys for første gang, hvor den historiske skanse i Hals dannede de perfekte rammer for en friluftscene med teater, sang og dans.

Nu 30 år senere går den lille teaterforening under navnet Skansespillet – drevet af frivillige kræfter bag scenen samt dygtige amatørskuespillere og professionelle instruktører og musikere.

Efter 29 musicalopsætninger på Skansen, opfører Skansespillet denne sommer jubilæumsforestillingen Skammerens Datter.

 

En musicalforestilling for hele familien

Musicalopsætningen af Skammerens Datter er baseret på Lene Kaaberbøls fængslende fantasyhistorie om skam, mod, venskab og kærlighed – med tekst og musik af Thomas Høg, Sune Svanekier og Lasse Aagaard.

Musicalen blev i 2012 opført på Østre Gasværk Teater. Det er første gang nogensinde, at Skammerens Datter opføres på en friluftscene, hvorfor Skansespillet til sommer kan præsentere helt nye musikalske arrangementer, skrevet til denne friluftsopsætning.

Skammerens Datter er gys, fryd, drageblod og nordiske urtoner – en magisk musikteateroplevelse, der følger pigen Dina og hendes færd fra Lindehuset i Birkene gennem skovene til Dunarks slimede dragegrotter, til alkymistens lune værksted og det truende folkemylder ved skafottet.

Det er en forestilling, der fortolker et til tider dystret fantasyunivers, sat i Middelalderen, med drama, uhygge, humor og ikke mindst sange, som rangerer fra det rørende til det muntre. Derfor er Skammerens Datter en underholdende forestilling for hele familien.

En frivillig forening med store ambitioner

Hver sommer er der over 100 frivillige, udover skuespillerne, der engagerer sig aktivt i sommerforestillingen, og de stærke frivillige kræfter er hele grunden til, at det kan lade sig gøre at sætte en stor musicalopsætning som Skammerens Datter op.

Før premieren på en forestilling skal der blandt andet bygges scene, laves kostumer og findes rekvisitter, og under en forestilling er der folk til stede i billetlugen, kaffeteltet, på volden og i kostumeteltet.

Derfor lægges der mange frivillige timer, der får det hele til at løbe rundt og som samtidig skaber et stærkt sammenhold.

På scenen er der denne sommer 51 amatørskuespillere i alle aldre, der siden januar har øvet og er blevet instrueret i både sang, dans og skuespil.

Selvom alle børn og voksne på scenen er amatører, så er engagementet og ambitionerne skyhøje, hvorfor hele instruktørteamet samt musikere er professionelle. Der bliver derfor taget højde for enhver lille detalje – hvad end det er scenen, kostumerne, skuespillet, sangen, dansetrinene eller musikken.

I sidste ende handler det om at give de knap 4000 publikummer, der hvert år ser Skansespillets sommerforestilling, en kæmpe oplevelse, og dette års jubilæumsforestilling bliver ikke anderledes.

Skansespillets musicalopsætning af Skammerens Datter spiller fra torsdag den 5. til og med lørdag den 14. juli på Skansen i Hals – hverdage klokken 19.00 og i weekender klokken 15.00.

Mere info: www.skansespillet.dk

Billetsalg: https://www.skansespillet.dk/billetter-info/

Kom med bag facaden: Foredrag med Rolf, Ritter og Valgren

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

For mange er Tour de France lyden af sommer. De larmende helikoptere, de historiske fortællinger fortalt af Jørgen Leth og ikke mindst kommenteringen af Dennis Ritter og Rolf Sørensen.

Tour de France er nemlig ikke bare verdens største cykelløb og sommerens sportslige højdepunkt for millioner af seere over hele verden. Det er også et stykke kultur, som har en helt særlig aura over sig.

Det kan du komme meget tættere på, når Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Tour de France stjernen Michael Valgren holder et helt eksklusivt foredrag ved Bayern Autogroup i forbindelse med det stort anlagte gadeløb Spilnu.dk Grand Prix d. 24 august.

Udover foredraget vil Dennis Ritter og Rolf Sørensen også kommentere gadeløbet i Aalborg fra kl 18, hvor Michael Valgren er en af storfavoritterne til sejren.

Læs også: Unikt børnecykelløb: Kør på samme rute som de professionelle

Kom med bag facaden

Rolf Sørensen og Dennis Ritter har tilsammen været en del af Tour de France 25 gange, så de har oplevet dramaerne, mens de skete.

Til foredraget kan man se frem til at høre hele historien om aftenen, hvor Michael Rasmussen blev taget ud, om møderne med Lance Armstrong samt højdepunkterne fra årets Tour de France.

Det er naturligvis med stor stolthed af Spilnu.dk Grand Prix kan præsentere så store personligheder.

”Dagen er i sikre hænder, når Rolf og Ritter kigger forbi. Der findes vel næppe bedre formidlere af sporten i Danmark, og når Michael Valgren også deltager, så kan vi kun være tilfredse,” fortæller Jonas W. Mikkelsen, arrangør af Spilnu.dk Grand Prix, til MigogAalborg.

Anekdoter fra en ægte cykelstjerne

Michael Valgren har i år markeret sig som en af cykelsportens allerstørste profiler med sin sejr i Amstel Gold Race. Den kan betegnes som en af de største sportspræstationer af en dansker i nyere tid.

Til foredraget vil Michael Valgren selvfølgelig fortælle om den historiske sejr, og ikke mindst sjove anekdoter fra livet på landevejen og dette års Tour de France.

Foredraget varer fra 15.30-17 og dørene åbner kl. 15.  Billetter til foredraget kan købes her.

Indtil 1. august kan du få Early Bird billetter til kun 150 kr. Herefter stiger prisen til 200 kr.

Billetten kan ombyttes til en øl/vand ved Meat’s salgsbod på Nytorv i forbindelse med Spilnu.dk Grand Prix.

Eksklusiv pris med ClubAalborg

Medlemmer af ClubAalborg kan få 100 kr. rabat på billetten til foredraget. Du finder fordelen i din Goodiepack.

Er du endnu ikke medlem af ClubAalborg kan du tilmelde dig lige her. Det koster 35 kr. pr. måned at være medlem og dermed får du adgang til fede fordele til byens bedste restauranter og events.

Plads til masser af sjov: Maritim legeplads indviet i Aalborg Vestby

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Der var liv og glade dage, da Springeren i juni inviterede til indvielse af den helt ny maritime legeplads med navnet Aalborg Minimarina.

Legepladsen har kostet hele 1,5 mio. kroner, og den skal være med til at udbygge Springerens oplevelsessortiment og ikke mindst introducere flere aktivteter til de mindste besøgende.

Springeren blev grundlagt i 1992 under navnet Aalborg Søfarts- og Marinemuseum, men skiftede navn i 2012 til Springeren efter museets ubåd af samme navn. Oplevelsescenteret er placeret ved Limfjorden tæt på Skudehavnen og Friluftsbadet i Aalborg Vestby.

Se videoen, hvor Zjakalen prøver kræfter med den nye legeplads:

Det var Claus Hald Andreasen, som er Fondskoordinator for Spar Nord Fonden, der klippede snoren til den nye legeplads.

Samtidig poppede sundheds- og kulturrådmand Mads Duedahl sammen med administrerende direktør for Aalborg Havn Claus Holstein champagne, og Springerens direktør kan således glæde sig over, at oplevelsescenteret nu kan tilbyde endnu en oplevelse til sine gæster.

Mads Duedahl (t.v.) og Claus Hald

“På Springeren vil vi gerne involvere og overraske vores gæster, og derfor har vi de seneste år haft stor fokus på en højere grad af interaktion med de besøgende.

Det skal Aalborg Minimarina bidrage til. Her kan gæsterne sejle med små både i vores bassin, og børn kan lege sørøvere på legeskibet – de får altså en rigtig god maritim oplevelse,” lyder det fra Mads Sølver Pedersen, som er direktør for Springeren.

Masser af maritime oplevelser for børn og barnlige sjæle

Den nye legeplads består af et stort, flot legeskib med tilhørende sandkasse, der forventes at blive et hit blandt museets mindste gæster. Legepladsen er desuden lavet i forlængelse af et stort bassin, hvor besøgende kan sejle med fjernstyrede modelbåde, som de selv kan medbringe eller leje af museet.

Mads Sølver (t.v.) klar til at klippe snoren

“Der er rigtig mange børnefamilier, som besøger os her på centeret, så vi synes, at et legeskib var helt perfekt for os. Sidste år havde vi over 100 børnefødselsdage, og vi havde flere gange udsolgt af lokaler i løbet af efteråret,” fortæller Mads Sølver og afslutter:

“Så vi håber da, at endnu flere børnefamilier vil komme på besøg, når Aalborg Minimarina nu står færdigt.”

Spar Nord Fonden, A.P. Møller Fonden, Lauritzen Fonden og Aalborg Kommune har alle ydet støtte til projektet, som har kostet 1,5 millioner kroner.

Den nye legeplads er åbnet på adressen Vestre Fjordvej 81 i Aalborg Vestby.

Kæmpe opgradering: Aalborg Tekniske Gymnasium rykker til midtbyen

Skrevet af: Simone Vestergaard

Aalborg Tekniske Gymnasium, som er Danmarks største tekniske gymnasium, flytter ind i nye lokaler i FRIIS på Nyhavnsvej d. 15 august, der tidligere har huset blandt andet Aalborg Universitet.

Fede lokaler til de studerende

De studerende får store fede lokaler til brug af dagligdagens læring, uanset hvilken studieretning den studerende har valgt.

Det nye Aalborg Tekniske Gymnasium i FRIIS er fordelt ud på cirka 4600 kvadratmeter i 3. etager.

Lokalerne blevet bygget om, så der nu er 16 klasselokaler, 4 laboratorier, et træværksted, et tekstilværksted og et virtuelt laboratorium. Det inkluderer også flere store fællesområder, bibliotek og en lækker tagterrasse med boldbane.

Nogle af lokalerne er stadig under renovation, og Aalborg Tekniske Gymnasium er stadig igang med udpakningen.

Med den centrale placering har mange af lokalerne en fantastisk udsigt. De studerende får nemlig mulighed for at kigge på Limfjorden fra flere af lokalerne i det nye Aalborg Tekniske Gymnasium.

Byens mange faciliteter anvendes

Med godt 800 elever og 40 lærere kommer gymnasiet til at fylde godt i bylivet – og det er netop noget uddannelseslederen Carsten Jørgensen glæder sig meget til.

At vores gymnasium nu flytter ind til midtbyen betyder, at vi kommer til at bruge byens mange muligheder på en anden måde end før.” fortæller Carsten.

På nuværende tidspunkt benyttes Nordkraft, Østre Anlæg og Havnebadet allerede af beredskabslinjen til idrætsundervisning, og i fremtiden ligger det kun et stenkast fra gymnasiet.

Eleverne får forsmag på det virkelige liv

Aalborg Tekniske Gymnasium har også stor fokus på, at tilpasse de forskellige linjer til de videregående uddannelser, så eleverne er så parate som muligt.

Gymnasiet kommer til at tilbyde studieretninger inden for film og medie, beredskab og design.

”Grundessensen på vores gymnasium er, at vi gerne vil have et samspil med virkeligheden. Vores elever kommer til at arbejde med forskellige projekter rundt omkring i Aalborg, således at de får en fornuftig forståelse for, hvordan man gør tingene ude i den rigtige verden.

”Vores studieretninger skal klæde de studerende på til fremtiden. De forskellige linjer giver adgang til de fleste uddannelser, og det er vigtigt for mig, at de unge mennesker har så meget erfaring med i bagagen som muligt, når de skal ud i det virkelige liv,” fortæller Carsten.

Aalborg Tekniske Gymnasium differentierer sig fra andre gymnasier fordi de tager eleverne med hele vejen. Hvis de skal designe et produkt, så er det hele processen eleverne prøver, og ikke kun det at finde på ideen – den skal også produceres og videreudvikles.

Det giver eleverne mulighed for at bygge bro mellem teori og praksis.

”Det de lære på skolen skal være så håndgribeligt som muligt, således at de får en ordentlig forståelse for virkeligheden. Vi har derfor også fornyet fagene, og givet dem et ekstra skud energi, så de er mere spændende.

Vi håber, at en god kombination af effektive, motiverende timer og praksis giver eleverne den rette læring, så de ved hvad de vil i fremtiden, og er klar til at tage en videregående uddannelse.” afslutter Carsten.