Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Salling afholder Winemakers Festival: 10 vinhuse fra hele verden byder på vin

Af Michael Qureshi

Af Stine Kjølby Christensen

Vi kan alle sammen mærke det – der er forår i luften. Og er der nogen bedre måde at fejre det på, end med et rigtig godt glas vin? Så skulle det måske være 35 rigtig gode glas vin?

I Salling gør man en stor indsats for hele tiden at have en stor og inspirerende vinafdeling med et bredt udvalg og altid med nye og spændende produkter.

Derfor går de igen i spidsen med et helt specielt arrangement, der kan være med til at inspirere og udvide kundernes vinhorisont.

På torsdag d. 4. maj klokken 13.00-18.00 gæster nogle af verdens bedste vinmagere Salling Super i forbindelse med det unikke event ”Winemakers Festival”.

Det drejer sig om hele 10 vinhuse af slagen, som er kommet for at inspirere og præsentere dig for helt nye og udsøgte vine fra de bedste steder i verden.

En perfekt mulighed for alle Aalborgs vinentusiaster – eller for dem, som gerne vil præsenteres for noget nyt.

Til eventen får deltagerne nemlig mulighed for at smage på intet mindre end 35 forskellige vine fra hhv. Italien, Spanien, Frankrig og Australien.

“Vi er begejstrede for, at vi er i stand til at tiltrække vinhuse af så høj kvalitet til Salling. Det bliver et spændende og lærerigt event, som giver vores kunder mulighed for at få en inspirerende oplevelse, hvor de kan smage på mange kvalitetsvine og snakke med de lokale vinmagere fra ti unikke vinhuse,” fortæller Anja Kibsgaard, stormagasinets chef i Aalborg.

Salling afholder Winemakers Festival: 10 vinhuse fra hele verden byder på vin

Salling afholder Winemakers Festival: 10 vinhuse fra hele verden byder på vin

Prisen for at deltage er 50 kr., og for det får du et klassisk Holmegaard-glas, som naturligvis må tages med hjem efter eventet. Glasset kan købes i Salling Super.

Derudover får deltagerne udleveret en flyer med en komplet oversigt over vinhusene, winemakerne og de mange forskellige vine, som kan smages på dagen.

Og ender du med at falde pladask for én eller flere, så er du næsten garanteret et suverænt tilbud fra vinhusene.

Følgende vingårde vil være repræsenteret på dagen:

Louis Latour Maison
Frankrig, Bourgogne
Det legendariske Domaine Louis Latour, der siden grundlæggelsen i 1797 har været med til at gøre vinene fra Bourgogne til de mest eftertragtede i verden.

Simonnet Febvre
Frankrig, Chablis
I dag ejes Simonnet-Febvre af Louis Latour – og det ejerskab har været med til at placere Simonnet-Febvre i toppen af hierarkiet i Chablis.

Yering Station
Australien, Yarra Valley
Yering Station er Victorias første vingård placeret i hjertet af Yarra Valley, hvor de første vinstokke blev plantet helt tilbage i 1838.

Pio Cesare
Italien, Piemonte
“Proprietor Pio Boffa har helt klart en stor passion for vin – og ejer nogen af de fineste vingårde i regionen” – The Wine Advocate.

Franz Haas
Italien, Trentino Alto Adige
Topproducent fra Alto Adige bl.a. kendt for vine som Pinot Noir Schweizer og Manna der ofte får 3 Glas i Gambero Rosso.

Parxet Gleva Estate
Spanien, Alella
Grundlagt for mere end 90 år siden og stadig et af de mest innovative Cava-huse i Katalonien.

Mas Oller
Spanien, Emporda
Ejeren af det prestigefyldte vinhus Can Ràfols dels Caus står også bag Mas Oller. Vinhuset roses både af Robert Parker og The Wine Advocate for at ”overlevere i stor stil”.

Bodegas Muga
Spanien, Rioja
“Muga er som den eneste spanske bodega, med på listen over de 35 mest efterspurgte vine I verden.” – Wine & Spirits

Artadi
Spanien, Rioja
Kultvinhus fra Rioja der bl.a. er kendt for sublime vine i moderne stil som fx El Pison, der i 2004 årgangen fik 100 point af Robert Parker Jr.

Bodega Mustiguillo
Spanien, Vino de la Tierra El Terrerazo Valencia
”Mustiguillo er beliggende i Valencia-regionen, hvor vinmager Toni Sarrion har kæmpet for at give Bobal-druen en renæssance.” – Robert Parker og The Wine Advocate

Læste du?

Gastromand besøger Rusk: Passion og kærlighed til Nordjylland i maden

Salling afholder Winemakers Festival: 10 vinhuse fra hele verden byder på vin

 

Del artikel

Andre læser også