Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sælger møbler som aldrig før: Mani Pine har stor succes med nye tiltag

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Mani Pine
Foto: Mani Pine

Mange brancher har haft en særdeles svær tid under corona, og nyhedsbilledet har da også været fyldt med triste historier om virksomheder, der har oplevet en tom ordrebog og telefoner, som er stoppet med at ringe fra den ene dag til den anden.

Men der er heldigvis også positive erhvervshistorier i denne mærkelige tid, som vi lever i.

Den fremadstormende Aalborg-virksomhed Mani Pine laver custom made møbler til både private og erhverv, og de hamrer bogstaveligt talt derudad.

Sælger møbler som aldrig før: Mani Pine har stor succes med nye tiltag
Foto: Mani Pine

“Erhvervssalget er helt naturligt gået lidt i stå i den her periode, men de private kunder har bestilt som aldrig før, og vi er helt vildt beærede over, at mange har valgt at kigge vores vej i corona-perioden, hvor de fleste måske har haft lidt ekstra tid til at blive klogere på, hvad deres hjem mangler af lækre møbler og løsninger,” fortæller Nicolai Adamsen til MigogAalborg.

Nicolai forklarer, at efterspørgslen efter bestsellere som håndlavede borde, stole og andre møbler til alt fra spisestue, køkken og soveværelse, har været på samme høje niveau som inden corona, mens efterspørgslen efter deres nyeste lancering, Vægbeklædning, er gået “helt amok”, som Nicolai formulerer det.

“Det er faktisk gået så godt, at vi har været nødt til at sætte vores leveringstid lidt op i en kort periode, men vi kommer snart ned på en uges leveringstid igen inden længe,” lover Nicolai.

Sælger møbler som aldrig før: Mani Pine har stor succes med nye tiltag
Foto: Mani Pine
Sælger møbler som aldrig før: Mani Pine har stor succes med nye tiltag
Foto: Mani Pine

Akustikpaneler med flere funktioner

Den store efterspørgsel efter lækker vægbeklædning til både private og erhverv, skyldes ikke mindst lanceringen af de helt unikke akustikpaneler, der er lavet i massivt egetræ og lydabsorberende filt.

Panelerne måler 240x48cm, men kan skæres til efter ønske, og behandlingen på træet kan – som med alt andet ved Mani Pine – tilpasses efter dit eget ønske.

Panelerne er først og fremmest helt sublime til at absorbere støj og dermed give et roligt og afstressende indemiljø.

Men derudover er de også designet i et materiale, der er let at sætte op overalt i hjemmet – som udsmykning af en lækker sengegavl til køkkenalrummet, hvor børnenes støj kan dæmpes betragteligt.

Sælger møbler som aldrig før: Mani Pine har stor succes med nye tiltag
Foto: Mani Pine

Få det rå og industrielle look ind i hjemmet

Er du på udkig efter et mere industrielt og rå look i hjemmet eller på arbejdspladsen, har Mani Pine designet de specielle rustpaneler, som du både kan få som paneler eller som deciderede rustvægge, der kan tilpasses enhver væg.

Hvis du har fulgt med i fysik/kemi-timerne ved du, at rust opstår når jernholdige materialer kommer i forbindelse med vand og ilt. Og så tænker du måske: “Det lyder tungt og besværligt og træls at få op på min væg…”

Men frygt ej. Nicolai og Co laver nemlig den helt specielle metalliske belægning på en tynd mdf-plade, som både gør pladerne utroligt lette og nemme at sætte op.

Sælger møbler som aldrig før: Mani Pine har stor succes med nye tiltag
Foto: Mani Pine

“Det giver det industrielle og rå udtryk helt uden besvær, og mange firmaer har allerede valgt det som udsmykning af eksempelvis receptionsdiske,” forklarer Nicolai.

Rustpanelerne er allerede populære blandt flere firmaer, og blandt andre Boxit i Aalborg har fået det sat op i deres fine nye lokaler.

Åbent showroom i både København og Aalborg

De helt unikke custom made løsninger til væggen, kan du opleve med egne øjne i Mani Pine’s showroom – enten i Aalborg eller Valby.

“Der står kompetente folk klar til at vejlede lige præcis efter den løsning, man leder efter. Man skal blot slå på tråden inden eller sende os en besked via hjemmesiden.”

Du kan enten ringe på +45 77300077 eller sende en besked her.

I showroomet i Aalborg er der endda sket ting og sager i corona-nedlukningen.

“Vi har fået bygget et separat kontor i forlængelse af det ene showroom, og vi har planer om en fed åbningsfest med skarpe priser inden længe,” lover Nicolai.

Sælger møbler som aldrig før: Mani Pine har stor succes med nye tiltag
Foto: Mani Pine

Klar med ny stor satsning i 2020

Men nyhederne stopper ikke der.

“Inden for de næste 2-3 måneder er vi klar med en kæmpe satsning i form af et helt nyt kernekoncept i Mani Pine,” fortæller Nicolai hemmelighedsfuldt.

“Det bliver kæmpe stort, og vi går også internationalt med det fra dag ét.”

Du finder mere info om Mani Pine lige her.

Del artikel

Andre læser også