Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Apple, B&O og nu SACKit: Humac laver stor landsdækkende aftale med SACKit

Af Michael Qureshi

KONKURRENCE

Vind en ROCKit X og en CHARGEit Stand fra SACKit til en samlet værdi af 1600 kr. Se nederst i artiklen for detaljer om produkterne og deltag på MigogAalborgs Facebookside lagt på søndag d. 13. december kl. 16.30

Der bliver mere dansk design at vælge imellem, når Apple-kunder skal shoppe tilbehør til deres MacBooks, iPads og iPhones hos landets største Apple Premium Reseller, Humac.

Efter dialoger med en række af de største internationale audio-brands har Humac indgået en aftale med det danske livsstilsbrand SACKit, som står bag flere prisvindende højtalere, høretelefoner og trådløse opladere.

SACKit rykker dermed ind i Humacs 23 butikker og introduceres som et af tre primære audio-brands side om side med Apple og B&O.

Det skriver man onsdag i en pressemeddelelse.

“Audio er en utroligt vigtig produktkategori for Humac. Men vi er nødt til at være meget selektive i vores valg af brands for at leve op til de krav, som vores kunder har til produkter, rådgivning og kundeoplevelse.

Vi har valgt SACKit, fordi de leverer lyd af høj kvalitet i et design, som komplementerer vores øvrige sortiment særdeles godt. Samtidig har SACKit vist, at de er klar til at tage et stort ansvar for, at samarbejdet bliver en succes,” siger Jan Ersted Juelskær, der er indkøbs- og logistikchef i Humac A/S.

Apple, B&O og nu SACKit: Humac laver stor landsdækkende aftale med SACKit

Landets bedste udstillingsvindue

Hos SACKit glæder CEO Kristoffer Glerup sig over aftalen med Humac, der er resultatet af en målrettet investering i forbrugerelektronik.

I både 2019 og 2020 har Aalborg-firmaet vundet Red Dot Design Awards for sine højtalere, høretelefoner og trådløse opladere.

Og satsningen på disse produkter er kraftigt medvirkende til, at SACKit i 2020 styrer mod omsætningsrekord for syvende år i træk.

“Det er en drøm for os og et kæmpe skulderklap, at Humac har valgt SACKit over nogle af de største internationale brands på markedet.

Jeg kan ikke forestille mig et bedre udstillingsvindue for vores elektronik-produkter i Danmark. Vi er kommet ind i butikker på de bedste placeringer og med kompetente medarbejdere, der kan give kunderne den bedste rådgivning,” siger Kristoffer Glerup.

Foruden højtalere og høretelefoner omfatter aftalen også SACKits brede udvalg af trådløse opladere og powerbanks, der fungerer med alle Apple-telefoner fra iPhone 8 og frem samt alle øvrige enheder, der understøtter trådløs Qi-opladning.

ADVENTSKONKURRENCE

ROCKit X er Active Noise Cancellation earbuds med Voice Through teknologi, så du kan lukke støjen ude og samtidig aktivere Voice Through funktionen, hvis du har brug for at høre, hvad der sker i dine omgivelser.

ROCKit X har hele 28 timers batteritid og etuiet kan oplades via medfølgende kabel eller trådløst på eksempelvis.

Prisen er 999 kr.

Du kan læse mere om den her

Apple, B&O og nu SACKit: Humac laver stor landsdækkende aftale med SACKit

CHARGEit Stand. CHARGEit Stand er en eksklusiv trådløs oplader, kombineret med en power bank, så du aldrig skal bekymre dig om at løbe tør for strøm.

CHARGEit Stand er beklædt med møbeltekstil fra danske Kvadrat og har en lækker diamantskåret aluminiumsramme.

Prisen er 599 kr.

Du kan læse mere om den her

Apple, B&O og nu SACKit: Humac laver stor landsdækkende aftale med SACKit

Del artikel

Andre læser også