Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mening med galskaben: Så fedt bliver det nye Nytorv

Af Emil Kjær Jørgensen

Det skal være skidt, før det bliver godt …

Ordsproget passer vel meget godt på vej- og trafiksituationen i Aalborg lige for tiden, hvor der er fuld gang i arbejdet over hele byen, og især etableringen af den nye Plusbus-forbindelse kræver store forandringer.

Et af de mest markante områder, der er under forvandling, er strækningen fra Nytorv til Nordkraft, hvor man skal være både blind og døv for ikke at lægge mærke til det voldsomme anlægsarbejde, der er i gang.

Lige nu ligner området mest af alt en mellemting mellem Jerusalems ødelæggelse og dagen efter Aalborg Karneval, og selv Google Maps må opgive at finde en vej gennem forhindringerne.

Det kan umiddelbart være svært at se en udvej for det enorme kaos, og derfor er det måske meget godt lige at blive mindet om, hvorfor Nytorv lige nu er fuldstændig gravet op.

For der nemlig, som altid, en mening med “galskaben”.

Mening med galskaben: Så fedt bliver det nye Nytorv
Visualisering: Arkitektfirmaet COBE

Sådan bliver det nye Nytorv

Aalborg Kommune er i gang med en større omdannelse af strækningen Nytorv – Nordkraft, der forventes af vare hele fire år. Lige nu er vi stadig i den spæde fase (tidsperioden strækker sig fra 2020 – 2024).

Arbejdet er opdelt i flere etaper, og lige nu er det altså området omkring Østerågade og Nytorv, der står for skud.

Arbejdet slutter med etapen ved Østerbro og Nordkraft i øst.

Hele strækningen skal efter planen blive til en perlerække af nye attraktive byrum, hvor der skal være plads til ophold og oplevelser – en stor kontrast til det Nytorv, vi ellers kender, der primært har bestået af busser og travle fodgængere.

På fremtidens Nytorv lukkes der for både bil- og bustrafik, så vi i stedet får plads til et smukt bytorv med masser af oplevelser.

Mening med galskaben: Så fedt bliver det nye Nytorv

Aalborg Kommune har store ambitioner på det grønne område, og på strækningen vil cyklister og gående få langt mere plads, mens vi også kan se frem til en ny flot Plusbus-station i Østerågade.

Østerågade skal være et nye knudepunkt

Når første etape står færdigt, er det planen, at pladsen ved krydset Østerågade og Nytorv skal være ankomstpladsen til midtbyen, og et knudepunkt, hvor både gående, buspassagerer og cyklende vil have deres daglige gang.

Pladsen er samtidig et vigtigt punkt på Østerågade, hvor både gågader, middelalderbyen og havnen mødes og forbindes.

Det er visionen at fastholde hele strækningen fra John F. Kennedys Plads til Toldbod Plads som et sammenhængende strøg og boulevard, med god plads til fodgængere, ophold, udeservering og grønne elementer, den sammenhængende belægning bidrager til denne oplevelse.

På den østlige side af Østerågade placeres store egetræer med bænke omkring, der skaber et naturligt opholds-og mødested.

Cykelparkering integreres i pladsens design langs Østerågade og bag Plusbussens holdeplads i øst. Den ikoniske pølsevogn fastholdes, men rykkes mod syd.

Mening med galskaben: Så fedt bliver det nye Nytorv

Fra Nytorv til bytorv

Nytorv bliver bogstaveligt talt et helt nyt torv, når det står færdigt.

Det skal være et bytorv med masse af liv og grønne områder.

På Nytorv kommer mange til at færdes for at gøre sine indkøb, mødes, sidde på café, på bænke i byrummet, kigge på vinduer eller blot betragte livet på pladsen. Butikker og forretninger kan reklamere og udstille deres varer, ligesom, der er plads til ophold langs facaderne.

Der bliver også plads til at kunne afholde større events.

Mening med galskaben: Så fedt bliver det nye Nytorv

Det lyder altså til, at alt det irriterende vejarbejde nok skal komme til at bære frugt i sidste ende. Vi glæder os til at følge udviklingen.

Du kan læse mere om strækningen Nytorv – Nordkraft her

Del artikel

Andre læser også