Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Restauratør står bag: Ny tøjbutik åbner i morgen i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at man skal være gjort af et særligt stof for at mestre kunsten at være restauratør.

Ikke desto mindre er det tilfældet med Gitte Jensen, der står bag Restaurant MEAT i Vesterå. MEAT har for nylig gennemgået en stor konceptforvandling, der blandt andet betyder, at restauranten nu kun har åbent om aftenen.

Netop dette er én af grundene til, at den erfarne restauratør har begivet sig ud på et nyt eventyr – der naturligvis skal udforskes parallelt med udviklingen af den “nye” restaurant.

Det nye eventyr hedder “MEET” og bliver en tøjbutik med lokation blot 50 meter fra MEAT.

“Hele idéen opstod under nedlukningen, da jeg sammen med min svigerinde sad og snakkede om, at vi syntes, at vi havde svært ved at finde noget tøj i Aalborg, som vi godt kunne lide – og jokede lidt med, at vi da bare selv kunne åbne en tøjbutik,” siger Gitte med et grin, da vi møder hende i den nye butik i eftermiddags.

“Det er så blevet virkelighed nu!”

Restauratør står bag: Ny tøjbutik åbner i morgen i Aalborg

Særligt udvalgte mærker

Den nye butik, der oser af hygge og intimitet, åbner for første gang dørene i morgen kl. 11.

Her vil Gitte (og hendes svigerinde) stå klar til at tage imod aalborgenserne – og planen for den nye butik er i bund og grund meget enkel:

“Ligesom i restauranten vil vi gerne fokusere på den gode, personlige oplevelse. Vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder, og det bliver blandt andet gennem betjeningen, kaffe på kanden og tid og ro til, at man gerne “bare” må gå og snuse herinde,” siger Gitte.

Restauratør står bag: Ny tøjbutik åbner i morgen i Aalborg

I MEET finder du især fire mærker på stativerne: NÜ, Prepair, Culture og Kaffe. Herudover er der smykker fra Pure By Nat.

“Min svigerinde har haft butik i mange år, så de mærker, vi har valgt er nogle, som hun havde i forvejen, og som vi sidenhen har savnet her i byen,” fortæller Gitte, der primært selv skal stå i butikken i dagstimerne, mens hun om aftenen går turen nedad gaden og ind i MEAT.

“Nu har MEAT jo kun åbent om aftenen, og jeg er glad for at holde mig i gang – så det bliver bestemt ikke kedeligt!” siger Gitte.

Restauratør står bag: Ny tøjbutik åbner i morgen i Aalborg Restauratør står bag: Ny tøjbutik åbner i morgen i Aalborg Restauratør står bag: Ny tøjbutik åbner i morgen i Aalborg

Restauratør står bag: Ny tøjbutik åbner i morgen i Aalborg

MEET og MEAT

Og hvad er så lige historien med de (meget!) enslydende navne?

“Det startede egentlig også bare som en joke, fordi jeg sikkert ville få svært ved at sige andet end “Meat, det er Gitte”, når telefonen ringede – dermed blev det ikke et problem, hvis vi bare hed “det samme”,” forklarer hun og fortsætter:

“Men nu giver det bare så god mening. Den kan slet ikke hedde andet!”

MEET åbner i morgen kl. 11 i Gravensgade 1A, og der vil være bobler til dem, der kigger forbi. 

Del artikel

Andre læser også