Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

MEAT satser på nyt koncept: Færre pladser og større madoplevelse

Af Stine Kjølby Christensen

2020 har for mange caféer og restauranter givet tid til nytænkning og fornyelse, og det er også tilfældet hos Restaurant MEAT i Vesterå.

Her har man nemlig længe gået med en drøm om at udvikle konceptet og finde ind til den kerne, der gerne skal kendetegne MEAT i fremtiden.

Og efter 14 dages frivillig nedlukning er det nu blevet en realitet.

MigogAalborg besøgte i dag restauranten, der i de sidste par uger har haft travlt med at bore og banke for nu at stå klar til at tage imod gæsterne i en (næsten) ny restaurant.

MEAT satser på nyt koncept: Færre pladser og større madoplevelse

“Vi har længe gerne ville ændre på vores koncept, men vi har simpelthen været så priviligerede, at vi har haft for travlt,” siger Gitte Jensen, indehaver af Restaurant MEAT.

“Vi har 85.000 gæster om året, så kunne vi i det hele taget tillade os at ændre på noget, som så mange elsker?”

Hvad skal MEAT være fremover?

Denne beslutning blev pludselig nem at tage, da corona fra den ene dag til den anden ændrede restaurationsbranchen – og måske også dens fremtid?

“At lukke ned i foråret var egentlig okay, men 22-reglen derimod … den gjorde ondt,” siger Gitte og henviser til ét af regeringens nyeste tiltag, der har medført, at alle spisesteder skal lukke kl. 22.

“Det var virkelig ubehageligt for os, at vi pludselig ikke kunne være der for vores gæster og faktisk måtte smide dem ud så tidligt på aftenen.

Det var også grunden til, at vi begyndte at kigge lidt indad og gå i en proces, så vi kunne finde ud af, hvad vi ville,” forklarer hun og fortsætter:

“Var det den rigtige tid at stoppe, måske sælge det videre – eller skulle vi endelig tage skridtet og i stedet prøve at lave om på nogle af de ting, vi drømte om?”

I dag giver svaret næsten sig selv: Gitte og Co. greb muligheden for at ændre kurs – dog uden helt at slippe MEATs rødder.

MEAT satser på nyt koncept: Færre pladser og større madoplevelse

Fra 110 til 64 pladser

Med respekt for de originale lokaler, der gennem tiden har været kendt og genkendt for sine spejlvægge, glaslofte og skæve charme, er der alligevel kommet helt nyt luft under vingerne i den gamle restaurant.

Siddepladserne er blevet færre – faktisk næsten en halveret fra 110 pladser til nu kun 64. En retning, som ikke ligefrem er normal procedure i restaurationsbranchen.

“Vi har prøvet at have travlt – nu vil vi gerne prøve at have tid,” forklarer Gitte om den nye seating, der også betyder, at der i fremtiden bliver skåret kraftigt ned i antallet af gæster.

“Fremover kan man i højere grad komme ind og få en madoplevelse på MEAT. Kokkene får lov at kræse mere for maden, komme ud af køkkenet, grille ved bordet, fortælle og vise, hvad de kan.

Vi har skolet vores personale i at blive endnu mere rustede til vores procedurer og fortællinger, så de samtidigt bliver endnu bedre til at være der for vores gæster,” siger Gitte, men slår fast, at MEAT fortsætter i samme prisklasse som hidtil.

MEAT satser på nyt koncept: Færre pladser og større madoplevelse

Rent indretningsmæssigt har det nye koncept betydet, at MEAT har fået endnu flere runde borde i restauranten, de er blevet større og bredere, og generelt er der kommet mere luft omkring gæsterne.

Det samme gør sig gældende på den populære terrasse udendørs, der nu også har fået halveret siddepladserne.

MEAT satser på nyt koncept: Færre pladser og større madoplevelse

Nyd en drink i den lækre lounge

I den anden ende af restauranten er der også sket ting og sager. Her har endnu flere borde nemlig måtte lade livet til fordel for et helt nyt og lækkert loungeområde, der fremover skal danne rammerne for de gæster, der gerne vil slænge sig enten før eller efter maden.

“Loungen bliver et sted, hvor man kan vente med en drink, inden ens bord bliver ledigt – eller måske et sted, man kan trække hen, når man er færdig med at spise.

Ved siden af loungen har vi for eksempel 12 spisepladser – samme antal, som der kan sidde i loungen. På den måde kan gæsterne jo rykke videre, hvis de har brug for at sidde mere blødt og uformelt, når selve middagen er ovre,” forklarer hun.

MEAT satser på nyt koncept: Færre pladser og større madoplevelse

Også toilettet har fået en ordentlig overhaling og må med sine guldbelægninger nu siges næsten at være en konge værdig.

MEAT satser på nyt koncept: Færre pladser og større madoplevelse

Fokus på det, som de gør bedst

På trods af den nye 22-regel, der for mange bliver grunden til at starte “festen” tidligere, så har MEAT valgt at gå i en anden retning, og har derfor nu kun aftenåbent.

“Der findes så mange i byen, der er gode til café- og frokostkonceptet. Nu vil jeg gerne fokusere endnu mere på det, vi er bedst til – og det er kødet,” siger Gitte.

Dette bliver også tydeligt i det helt nye modningsskab, hvor MEAT fremover selv kommer til at krogmodne sit kød. Her får gæsterne også mulighed for at købe kødet med hjem.

MEAT satser på nyt koncept: Færre pladser og større madoplevelse

At MEAT nu holder lukket om dagen, betyder også, at mange må finde en ny favoritbrunch i byen – i hvert fald de fleste af ugens dage.

“Den eneste dag, vi kommer til at holde åbent i dagstimerne, bliver om lørdagen, hvor man kan få brunch.

Vi åbner kl. 10.30 og lukker ned igen ved 14-15, før vi gør klar til at åbne igen kl. 17. På den måde kan vi blive ved med at imødekomme alle dem, der er rigtig glade for vores brunch,” siger Gitte.

MEAT satser på nyt koncept: Færre pladser og større madoplevelse

Nye restaurantchef med “restaurantblod” i årerne

Selvom Gitte allerede er i fuld gang med at udvikle sit nye koncept, så holder hun fast i, at den kommende tid også skal bruges på at finde den helt rigtige retning for både restauranten og dens gæster.

Den kommende konceptudvikling skal desuden udvikles i tæt samarbejde med Sebastian Rosdahl, der er ny restaurantchef hos MEAT.

“Min søn Niclas, der har været her i mange år, skal nu til København og bruge tid på at udforske sin uddannelse. Derfor er jeg meget glad for at byde Sebastian velkommen, der med sin familiære baggrund jo virkelig har branchen til blodet,” siger Gitte.

“Vi glæder os derfor rigtig meget til både at byde vores gæster velkommen i det nye MEAT og se, hvad fremtiden bringer for vores koncept.

Den første dag gik over al forventning, og både gæster, kokke og personale var glade – så det kan jo næsten kun blive godt,” slutter hun.

Du kan booke bord på det nye Restaurant MEAT lige her

Del artikel

Andre læser også