Kun med MigogAalborg: Her får du de perfekte gavesæt i byen


Julen nærmer sig, og glæden ved at give, spreder sig lige så stille hos os alle.
Det er tid til en masse hyggelige stunder, og en lille gave kan faktisk bringe så meget lykke.
Hos MigogAalborg vil vi gerne hjælpe dig med at sprede lidt glæde og gøre juletravlheden mindre stressende for dig.
Derfor har vi sammensat nogle fine gavesæt, som er de perfekte værtindegaver, mandelgaver, julegaver eller “bare fordi” gaver.
Tanken er, at man har lidt af det hele lige her og med få klik, så er en af de gode gaver klaret.
Priserne er fra 199 kr., og de dyreste koster 299 kr. – så der er også tænkt over at holde en skarp pris, hvor man får value for money.


Lokale virksomheder i Aalborg
Der er et begrænset antal til salg af hvert gavesæt, så køb din gave allerede nu og afhent den helt frem til d. 18 december.
Fælles for dem alle er, at det er i samarbejde med lokale virksomheder her i Aalborg.
Vi elsker at forkæle alle vores mange dejlige læsere, følgere og så samtidig være med til at støtte op om vores lokale detailhandel.
Kochs Kaffebar har blandt andet sammensat både et lækkert kaffe-gavesæt og gin-gavesæt. Matas i Bispensgade har sørget for, at der er noget på beauty-delen.



SABS på Østerbro har nogle lækre behandlinger med som gavesæt.
Har du hørt om det hyggelige koncept Puks Delikatesser? Det er faktisk startet på Bornholm, men kvinden bag det populære koncept har valgt at flytte til Aalborg.
Dermed kommer vi til at høre meget mere til Puks Delikatesser, og de første “smagsprøver” kan du altså få lige her med MigogAalborg.
Klud Danmark er en lokal Aalborg-virksomhed, der har nogle lækre ting til boligen.

Sådan har vi forsøgt at ramme alle genrer, og der er både til mænd og kvinder. Unge som ældre. Vi synes selv, at du får de bedste gavesæt i byen lige her samlet hos os. Til skarpe priser endda.