Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Opdatering fra Statens Serum Institut: Færrest er indlagt i Nordjylland

Af Stine Kjølby Christensen

Nogle går og tripper efter den, mens andre helst er foruden.

Vi snakker selvfølgelig om opdateringen fra Statens Serum Institut, hvor danskerne kan følge med i udviklingen af coronavirus.

Siden corona-virussens officelle udbrud i Danmark, d. 10. marts, er det gået stærkt på kurven.

Den 24. marts 2020 kl. 8.00 har SSI delt de nyeste tal, der viser, at 1577 danskere er bekræftet smittet af COVID-19.

Dette er en stigning på 127 personer siden i går.

Siden man ikke tester alle med symptomer længere, skal man dog være opmærksom på, at mørketallet af smittede er langt større.

Derfor er det oversigten over indlagte, der er mest troværdigt at holde øje med.

I øjeblikket er 301 indlagte i Danmark, hvoraf 69 personer er på intensivafdeling. 58 af dem er i respirator.

Færrest indlagt i Nordjylland

I Nordjylland er vi “heldigvis” den region, der har allerfærrest indlagte. Pr. dags dato er der tale om 20 personer, hvilket er en stigning på tre personer siden sidste opgørelse.

Antallet er steget med 18 % fra i går til i dag.

Ud af de 20 personer er yderligere tre kommet på intenstivafdelingen, der nu tæller 7 i alt.

Udover disse tal viser den seneste opgørelse også et overblik over, hvor mange laboratoriebekræftede COVID-19 patienter der er – fordelt over regioner.

I Nordjylland har vi i skrivende stund 88 bekræftede tilfælde, hvilket giver 14,9 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Dette er også landets absolut laveste tal, der følges tæt af Syddanmark på 17,5 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Hovedstaden topper med hele 41,9 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Foranstaltningerne giver mening

I går meddelte statsministeren, at nedlukningen af Danmark forlænges til 13. april. 

Dette ser ud til at være en fornuftig beslutning, vurderer SSI.

“Hvis de nuværende foranstaltninger i samfundet fortsætter ud over den 30. marts vil reproduktionstallet – altså det antal mennesker, som hver smittet bærer smitten videre til – kunne reduceres med 30-50%” skriver de.

Indtil nu er 32 danskere døde som følge af corona-virussen.

Del artikel

Andre læser også