Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

OL-fest på Gammeltorv i næste uge: Disse 13 nordjyder er med i Rio

Af Michael Qureshi

OL åbnes officielt fredag ved midnat dansk tid, og derefter bliver der masser af fede sportsbegivenheder i fjernsynet fra Rio de kommende uger.

Hele 13 nordjyske deltagere er med den danske OL-delegation i Brasilien, og det markerer Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og TV2 Nord med en fed uge på Gammeltorv.

Fra på mandag den 8. august og frem til 21. august vil der være OL-fest inde på Gammeltorv i Aalborgs centrum.

Hvis man fulgte DR og TV2’s EM-dækning af fodbold med transmissioner og studie på store pladser i København og Aarhus, så prøver TV2 Nord noget af det samme i Aalborg med OL.

Hver dag fra 8. – 21. august er der live-transmissioner fra kl. 14.00 – 21.00, og seks dage vil der være live-studie med Mogens Jørgensen som vært.

På Gl. Torv viser nordjyske idrætsklubber også, hvad de kan – oplev blandt andet brydning, badminton og bueskydning.

“Jeg er glad for, at Aalborg kan markere de mange nordjyske OL-deltagere med OL-Eventen på Gl. Torv i samarbejde med TV2-Nord. OL-deltagelse og OL-medaljer er drømmen for alle eliteidrætsudøvere – en drøm som kun meget få får opfyldt. Jeg glæder mig til at følge danskerne og ikke mindst nordjyderne i deres kamp for medaljer og placeringer i Rio”, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Hos TV2 Nord glæder man sig til de mange fede sportsevents og god stemning blandt aalborgenserne.

“Vores faste OL-ekspert Hans Peter Rytter vurderer de nordjyske atleters bedrifter og muligheder i Rio. Studiet får besøg af en række tidligere nordjyske OL-deltagere og gæster, som alle på en eller anden måde har del i, at de nordjyske atleter er kommet så langt med deres idræt”, siger chefredaktør på TV2 Nord, Jesper Christiansen.

Allerede torsdag var to AaB-spillere i ilden ved OL, da Frederik Børsting og Jacob Blåbjerg var med til at spille 0-0 mod Irak. Forude venter en vild oplevelse mod Brasilien i gruppespillet.

“Jeg glæder mig over, at flere af de yngste af OL-deltagerne har været igennem det strukturerede talentudviklingsarbejde via Elitesport Aalborg. Det gælder Amalie Ringtved Thomsen (kajak), Mie Ø. Nielsen (svømning), Frederik Børsting og Jacob Blåbjerg(fodbold), der alle er tidligere elever fra idrætsklasserne på Sønderbro Skolen”, siger Anna Kirsten Olesen, byrådsmedlem og formand for Elitesport Aalborg.

Disse sportsfolk repræsenterer Nordjylland ved OL

13 Nordjyske deltagere
Badminton Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl, Jan Ø. Jørgensen
Cykling BMX Niklas Laustsen
Fodbold Jakob Blåbjerg, Frederik Børsting, Jacob Barrett
Golf Søren Kjeldsen
Kajak Amalie Ringtved Thomsen
Roning Anne Dsane Andersen, Fie Udby Erichsen
Svømning Mie Ø. Nielsen, Viktor Bromer

Program fra 8-21 august dagligt

Program
Kl. 14.00 OL-transmissioner på storskærm
Kl. 17.00 Foreninger på OL-pladsen på Gl. Torv
Kl. 19.45 – 20-15 TV2-Nord sender Nyheder med OL-indslag fra studie og fra OL
Kl. 21.00 OL-transmissioner på storskærm afsluttes

Tirsdag d. 09.08 og torsdag d. 11.08 sender TV2-Nord fra cirka kl. 19.15-19.57

Del artikel

Andre læser også