Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i ø-gaden: Kaffebar slår dørene op til flere lækre nyheder

Af Nathalia Hentze Nielsen

To år efter åbningen af deres café i Bredegade, åbner Kaffebaren nu en ny afdeling i Aalborg.

Adressen er Sjællandsgade 55 i ø-gadekvarteret, og lokalerne, der senest husede Fisk & Ost, er forvandlede til en moderne, hyggelige kaffebar.

Første åbningsdag er i dag, og det er en glædens dag for indehaverne Thomas og Thilde Nedergaard Kristiansen, der har gået med planerne om et nyt sted siden i sommers.

“Vi kan rigtig godt lide det univers, vi har skabt. Der er et dejligt miljø i caféen i Bredegade, hvor folk kommer og hygger sig, og det synes vi manglede herude i ø-gaden.

Mine forældre er vokset op her og min bror er gift i Sankt Markus Kirken, så jeg er kommet meget herude. Jeg synes altid, der har manglet lidt et samlingspunkt, og det håber jeg, vi kan blive,” fortæller Thomas.

Ø-gaden er da også helt særligt kvarter med en blanding af rigtig mange unge studerende, ældre og familier med småbørn, og alt det kommer Kaffebaren til at omfavne med et stort udvalg af mad og drikke.

Åbner i ø-gaden: Kaffebar slår dørene op til flere lækre nyheder

Flere madnyheder på menukortet

Konceptet i den nye café er det samme som i Bredegade, hvor du først og fremmest kan få en rigtig lækker kop kaffe samt morgenmad, sandwich, tapas, brunch, kager og meget mere.

På Sjællandsgade er køkkenfaciliteterne dog større, og det betyder, at de introducerer flere mad-nyheder.

Du vil bl.a. kunne bestille burgers og frokost panini, og så kommer der bl.a. fadøl fra Anarkist.

Derudover planlægger de også at tilbyde cocktails og have happy hour hver fredag og lørdag.

Åbner i ø-gaden: Kaffebar slår dørene op til flere lækre nyheder

Med åbningstider fra klokken 09.00 til 21.00 i hverdage og klokken 09.00 til 22.00/23.00 fredag og lørdag, lægger det også op til, at man sætter sig og får en burger og fadøl før, man tager ind i byen.

“Og vi kommer til at tilbyde is som noget nyt,” indskyder Thilde.

“Der vil være 10 forskellige varianter af gourmet is fra Kastbergs. Han er en ung mand, der har en stor passion for is og fokuserer på kvalitet og smag.”

De ti varianter bliver vanilje, cask whisky, saltet karamel, jordbær sorbet, jordnær karamel choko, chokolade, bananasplit, lakrids og hindbær sorbet.

Åbner i ø-gaden: Kaffebar slår dørene op til flere lækre nyheder

Åbner i ø-gaden: Kaffebar slår dørene op til flere lækre nyheder

Med udendørsservering

Med placeringen lige ved siden af Østre Anlæg kommer udbuddet med is uden tvivl til at blive en succes, men har du ingen planer om at ligge og stege i solen på de grønne arealer med en isvaffel, kan du også få udeservering hos Kaffebaren.

Uden for bygningen opstilles flere caféborde og stole, som kan benyttes hele dagen.

“Vi sætter store parasoller op med hyggelige lamper, tæpper og varmelamper sådan, at man kan sidde udendørs om aftenen,” siger Thilde.

Her kan du nyde din mad og drikke følge med i livet ved hjørnet af Sjællandsgade og Fyensgade.

“Vi håber, at ø-gade beboerne tager godt imod os, og at de får lyst til at komme forbi og få en god kop kaffe,” fortæller Thomas afslutningsvis.

Åbner i ø-gaden: Kaffebar slår dørene op til flere lækre nyheder
Sebastian har været en del af Kaffebaren fra starten og bliver nu bestyrer på Sjællandsgade.

Thomas og Thilde planlægger at holde en stor åbningsreception på et tidspunkt og opfordrer til at følge med på deres sociale medier, hvor de deler nyheder om dette og andre arrangementer.

Følg med hos Kaffebaren her.

Hvad: Kaffebaren åbner en ny café
Hvor: Sjællandsgade 55
Hvornår: I dag, onsdag den 1. juni

Se hele MigogAalborgs spiseguide her.

Del artikel

Andre læser også