Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyhed i Fårup Sommerland: Lancerer helt nyt børneshow med spisning

Af Stine Kjølby Christensen

Sæsonen i Fårup Sommerland lakker mod enden, og både medarbejdere og forlystelser forbereder sig nu til den store Høstfest i efterårsferien, der afslutter året

Men det er aldrig for sent med nyheder, og Fårup Sommerland lancerer nu et helt nyt tiltag, hvor familier og børn kan få en oplevelse, de sent vil glemme.

Arrangementet, der finder sted hver aften i efterårsferien, tager udgangspunkt i Pindsvins forestående fødselsdag, som Egern har besluttet at lave et surpriseparty for.

Nyhed i Fårup Sommerland: Lancerer helt nyt børneshow med spisning

Pindsvin er så småt på vej i hi, og er derfor både træt og uoplagt – men mon ikke en trerettersmenu med tilhørende show kan få ham på andre tanker?

“Vores nye koncept kommer til at foregå i Oasen, hvor vores gæster kan opleve et fantastisk børneshow og samtidigt få en madoplevelse, man ikke før har oplevet i Fårup,” fortæller Rasmus Mortensen, marketingchef i Fårup Sommerland.

Spændende oplevelse for hele familien

Aftenen starter 17.30 og varer cirka 2,5 time. Prisen er 129 kr. for børn og 199 kr. for voksne.

“Maden kommer til at spille en stor rolle, men oplevelsen i samspil med showet bliver noget helt særligt.

Der bliver lagt op til, at børnene skal deltage aktivt i skuespillet, og bliver blandt andet inviteret op og smage på Pindsvins livretter: regnorme, jord og snegle eksempelvis …” siger han.

Naturligvis er der ikke tale om den ægte vare, men i stedet Fårup-hotellets kokke, som har fået lov at eksperimentere med maden.

“Vi er jo heldige at have fået en masse dygtige kokke, der nu har fået tildelt en meget kreativ udfordring.

Der er i hvert fald nogen, der bliver meget overraskede,” siger Rasmus Mortensen hemmelighedsfuldt.

Nyhed i Fårup Sommerland: Lancerer helt nyt børneshow med spisning

Familien kan komme med til fødselsdag hver aften i efterårsferien, når parken lukker, og de kulørte lamper tændes.

Fødselsdagsfesten er derfor en oplagt mulighed for at slutte en sjov og forrygende af i den populære forlystelsespark.

Billetter skal dog købes på forhånd, men er samtidigt heller ikke forudsat, at du har været i parken i løbet af dagen.

Alle er med andre ord velkomne.

Hvad: Eksklusivt aftenshow
Hvor: Oasen, Fårup Sommerland
Hvornår: 
12-19. oktober

Køb billetter her.

Konkurrence

I samarbejde med Fårup Sommerland udlodder vi 4 x pladser til fødselsdagsfesten inkl. entré til en dag i parken.

Sådan vinder du;
Like opslaget lagt på MigogAalborgs Facebook-side d. 3. oktober kl. 18.30
Skriv mindst en du vil tage med til showet

Vi trækker en vinder på mandag d. 7. oktober

Del artikel

Andre læser også