Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye tal overrasker: Lejlighedspriser i Aalborg slår alle rekorder

Af Michael Qureshi
Foto: Thorkild Kristensen Ejendomsmægler
Foto: Thorkild Kristensen Ejendomsmægler

Det er ikke lang tid siden, at Nordjyllands dyreste lejlighed blev solgt i Aalborg til en pris på svimlende 13,5 mio. kr.

Men det var ikke bare en tilfældighed, at den kommende lejlighed i Aalborgs Musikhuskvarter blev solgt så dyrt.

For boligpriserne i Aalborg er atter på himmelflugt, efter finanskrisen ramte benhårdt i 2008. I 2006 toppede prisniveauet, og nu viser tal fra Realkreditrådet, at ejerlejlighedspriserne i Aalborg er 32 procent højere end niveauet fra 2006.

Det skriver Børsen mandag i en større artikel om, at prisniveauet på ejerlejligheder i byer som Aalborg, Odense og Aarhus følger samme niveau som i København, hvor de nærmest dagligt stiger.

Læs også: Lys i mørket: Svinkløv bygger hotellet op igen



I Nørresundby står Nordre Havnepromenade færdigt efter planen næste sommer. Det bliver den suverænt dyreste adresse i Aalborg-området.

Det bliver Aalborg Mægleren, der skal sælge de lejligheder. Her forklarer indehaver Bo Lynge over for Børsen, hvorfor priserne i Aalborg og omegn er så eksplosive.

“Det er en by, som er i gang med en transformation fra det betongrå 70’er-industripræg til at være en moderne storby med gastronomiske udfoldelser, prestigebyggerier som et supersygehus, nyt musikhus og Utzon Center. Samtidig med at hele havnefronten omdannes til luksuriøse boligområder på begge sider af Limfjorden,” siger han.

Aalborg Mægler
Bo Lynge yderst til højre fra Aalborg Mægleren

Fik du læst?

Nordjyllands dyreste lejlighed solgt i Aalborg: Så vild er den

Foto: Thorkild Kristensen Ejendomsmægler
Foto: Thorkild Kristensen Ejendomsmægler

Del artikel

Andre læser også