Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nordjyllands dyreste lejlighed solgt i Aalborg: Så vild er den

AAA1
Foto: Thorkild Kristensen Ejendomsmægler

En ny rekord på boligmarkedet er netop slået i Nordjylland.

Den dyreste lejlighedshandel nogensinde i regionen er netop gået igennem i Aalborgs Musikhuskvarter, hvor en nybygget penthouselejlighed på havnefronten er solgt for 13,5 millioner kr.

Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Tilbage i oktober blev en lejlighed sat til salg for 14 mio. kr. på Beddingen, men det er ikke den, der er tale om her. Derfor er dette også den dyrest solgte lejlighed i nordjysk historie.

Foto: Thorkild Kristensen Ejendomsmægler
Foto: Thorkild Kristensen Ejendomsmægler

Aldrig før er det sket, at en ejerlejlighed på de nordligste danske breddegrader har nået det niveau, og handlen er da ifølge ejendomsmægler Allan Nørgaard fra Thorkild Kristensen Ejendomsmæglerfirmaet, der har solgt lejligheden, også helt enestående.

“Vi ser flere og flere, der køber lejligheder til syv, otte, ni millioner. Men et salg som det her er bestemt ikke hverdag i Aalborg. Det er den bedste matrikel, der nogensinde har været til salg heroppe – man er nabo til musikhuset og til to kilometer havnefront,” siger Allan Nørgaard til Boliga.dk

Salget af den 315 kvadratmeter store lejlighed er tinglyst til en pris på 13,5 millioner kr. Oven i det har den nye ejer tilkøbt forskellige fornødenheder, blandt andet parkeringspladser og  pulterrum i ejendommen.

Dermed er den samlede pris for havnefronts-herligheden på 10. sal løbet op i 14,1 millioner kr., oplyser ejendomsmægleren.

“Hele komplekset er i den grad et prestige-projekt, der taler til de rigtig kræsne købere. Her er ikke sparet på noget, og det har fanget køberne, der ikke har været interesseret i nogle af de andre lejligheder i Aalborg,” siger Allan Nørgaard til Boliga.

For det høje millionbeløb har den nye køber blandt andet købt adgang til en stor tagterrasse, en 20 kvadratmeter stor altan, tre badeværelser, fem soveværelser og to stuer med vinduer fra gulv til loft mod fjorden.

Ser man på de dyreste lejlighedssalg, der har fundet sted uden for Region Hovedstaden, kravler Aalborgs højdespringer op blandt de absolut højeste.

Udenfor København og Nordsjælland er det nemlig kun få lejligheder i Aarhus, der er handlet til højere beløb end Aalborg-lejligheden.

Blandt andet en lejlighed på fjerde sal i Langelinieparken, der i 2014 blev solgt for 15 millioner kr. Året efter blev en 225 kvadratmeter stor lejlighed på Dagmar Petersens Gade i Aarhus Havn handlet for 13.750.00 kr.

Der er dog stadig langt op til rekordsalgene på det københavnske marked for ejerlejligheder. I år blev der solgt en luksuslejlighed for svimlende 24,5 millioner kroner.

Fik du læst artiklen i morges, der netop handler om ejendomsmæglere i Aalborg?

Bolig-trend i Aalborg: De lokale mæglere dominerer i toppen

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.