Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt liv på Spritten: Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen laver unika smykker

Af Nana Sofia Hansen

Interessen for at kreere og designe sine egne smykker startede som 14-årig.

Kristoffer Abel Nilsen er halvt norsk og halvt dansk – og voksede op i Oslo. I dag bor den 35-årige guldsmed i Aalborg sammen med sin kæreste.

Og med sin nye guldsmedforretning på Spritten – Abel Design – tilfører han byen en unika smykkebutik med egne designs.

Nyt liv på Spritten: Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen laver unika smykker
Abel Design. Smykker til alle af sølv, guld og læder.

Butikken åbner i morgen – lørdag den 20. august kl. 14.00-16.00 – hvor Kristoffer Abel Nilsen inviterer alle til åbningsreception. Kig forbi, og nyd et glas gratis champagne og salte snacks – og få et indtryk af smykkerne.

Du finder Abel Design i Jubilæumshuset på Spritten – på adressen Akvavitvej 39.

Bæredygtige smykker

Kristoffer Abel Nilsen er inspireret af naturen, ikke mindst Vesterhavet.

Serien af fingerringe i sølv er formet som bølger – og på armbåndene i læder har sølvskiven mønstre, som minder om havets krusninger.

Nyt liv på Spritten: Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen laver unika smykker
Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen både laver og sælger sine smykker fra butikken på Spritten.

Bæredygtighed – en høj miljøbevidst etik – ligger Kristoffer Abel Nilsen meget på sinde.

“Min leverandør smelter genbrugsguld om og giver det nyt liv. Jeg kan godt lide tanken om genbrug. Ædlet gammelt sølv og guld kan holde for evigt – og bærer rigtig meget historie i sig,” siger han.

Nyt liv på Spritten: Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen laver unika smykker
Fingerringe i sølv. Inspireret af Vesterhavets bølger.

På samme måde indkøber han kun sølv og guld fra leverandører, hvor arbejdsforholdene er i orden, og hvor der ikke bruges kemikalier i udvindingen.

Nyt liv på Spritten: Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen laver unika smykker
Abel Design.

Hos Abel Design på Spritten finder du kun smykker af ædle og massive metaller. Alle smykker er derfor slidstærke.

Gaveæskerne er skabt af genbrugspapir.

Drevet af stor passion

Aalborgs nye guldsmed kan ikke lade være. Med at finde på nye æstetiske udtryk. Og med at nørkle med finesser og detaljer.

Nyt liv på Spritten: Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen laver unika smykker
Svendebrev fra Norge. Kristoffer Abel Nilsen blev udlært guldsmed i år 2012.

“Jeg har altid været god til det, jeg brænder for. Også selvom der sikkert er meget, jeg ikke er god til,” siger Kristoffer Abel Nilsen og griner.

Nyt liv på Spritten: Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen laver unika smykker
Udover smykker har Kristoffer Abel Nilsen også erfaring med salg af vine.

Med en fortid som vinsælger har guldsmed Kristoffer Abel Nilsen derfor også stor viden om vine, især franske og italienske

I butikken Abel Design kan du købe et håndplukket udvalg af rødvine, hvidvine, rosévine og ægte Champagne.

Nyt liv på Spritten: Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen laver unika smykker
Øreringe i 14 karat guld.

Med sine dansk-norske rødder er han i årevis kommet i Skagen, hvor forældrene havde sommerhus. I dag er han glad for at skabe sin egen hverdag i Nordjylland.

Nyt liv på Spritten: Guldsmed Kristoffer Abel Nilsen laver unika smykker
Vielsesringe af Abel Design.

Med Abel Design på Spritten kan man sige, at Norge giver lidt retur til Aalborg. I år 2005 lukkede Spritfabrikken, da al produktion af Aalborg Taffel Akvavit – Rød Aalborg – flyttede til Norge.

Nu åbner Abel Design på Spritten. Kig fordi byens nye guldsmed, og bliv overrasket.

Du kan følges Abel Design på Instagram: AbelDesign.dk

Kristoffer Abel Nilsen arbejdet lige nu også på en hjemmeside – og en Facebookside.

Hvad: Ny guldsmed på Spritten, Abel Design
Hvor: Akvavitvej 39 (Jubilæumshuset)
Hvornår: Åbningsreception på lørdag den 20. august 2022 kl. 14.00-16.00 – faste åbningstider er på vej

Del artikel

Andre læser også