Aalborg Sushi Festival: Få lækre menuer til kun 99 kr.

Skrevet af: Line Lindhardt Jensen

I løbet af april afholdt MigogAalborg i samarbejde med flere af byens bedste spisesteder Aalborgs første Take Away Festival.

Den endte som en stor succes, og rigtig mange i byen fik lækker Take Away fra 14 forskellige steder i Aalborg.

Vi er derfor ret sikre på, at I bliver vilde med det næste. Må vi præsentere Aalborg Sushi Festival.

I et samarbejde med fire rigtig gode sushirestauranter i byen har vi fået kreeret helt særlige MigogAalborg sushimenuer.

MigogAalborg sushi-menuerne koster 99 kr., og menuerne er fra 16 – 24 stykker sushi. Se menuerne nederst i artiklen.

Vores Sushi Festival løber fra 18. maj – 31. maj, og kun i den periode kan du indløse din købte menu.

Vi tør godt at love jer, at alle sushirestauranterne har gjort sig rigtig umage med at skabe den perfekte menu til en skarp pris.

Vi har nemlig (helt frivilligt) været forsøgskaniner, og spist sushi samtlige dage i denne uge.

Disse menuer fås ikke billigere eller tilsvarende direkte på sushi-restauranten. Bemærk også at der er et maksimum antal menuer til salg hver dag, så man skal skynde sig og bestille til dagene, da det går stærkt lige nu.

OBS: Yummi er udsolgt for i dag mandag d. 18. maj

Du støtter lokalt

Når du køber en MigogAalborg menu, så er du med til at støtte den valgte lokale sushirestaurant. 

I corona-tiden er vi, som alle øvrige medier i landet, også udfordret med et faldende annonce-marked. Med billetgebyret på 12 kr. støtter du samtidig MigogAalborg, der står for billetsalget og logistikken i Sushi Festivalen.

Sådan fungerer Aalborg Sushi Festival

  • Find den MigogAalborg sushimenu du ønsker at købe fra 
  • Klik ind på Køb menu her
  • Vælg hvor mange menuer du ønsker at købe
  • Husk at tilvælge billetgebyr på 12 kr. for at færdiggøre booking
  • Tryk på Start tilmelding
  • Udfyld navn og adresse
  • Betal
  • Ring og bestil din købte menu hos den valgte sushirestaurant til det tidspunkt, du vil bruge den.
  • Tag din bekræftelse med enten på mobilen eller print den ud fysisk

Yummi

Kort om Yummi
Ganske kort tid før Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts, så åbnede Sushi- og Ramen restauranten Yummi faktisk i Aalborg.

Ejerne har stor succes med Yummi Running Sushi i Hjørring, og udvidede altså med lidt ændringer i konceptet til Aalborg.

Nu vil de gerne vise Aalborg, at de har styr på deres sushi – og derfor kickstarter de med et brag et tilbud herunder.

Bemærk at man også kan få denne menu i Hjørring via linket nedenunder.

Yummi
Ved Stranden 5
9000 Aalborg

Migogaalborg menu: 24 stk sushi, 99 kr.

2 stk nigiri Flamberet Laks,
2 stk nigiri Deluxe Reje
4 stk Deluxe Yummi Roll (crispy ebi, flødeost, avocado, toppet med flamberet laks)
4 stk Deluxe Miami Roll (tempura kylling, agurk, toppet med avocado)
4 stk Inside Out New Yorker (limemarineret laks, flødeost, agurk, forårsløg, rød tobiko)
4 stk Hosomaki m. avocado
4 stk Hosomaki m. agurk
1 stk tilbehør til 1 person (wasabi, ingefær, spisepinde & soya tallerken)

Køb MigogAalborg sushimenuen fra Yummi Aalborg her.
Køb MigogAalborg sushimenuen fra Yummi Hjørring her. 

Suzumi

Kort om Suzumi
De var blandt de allerførste, der introducerede det populære All You Can Eat Sushi, hvor man bestiller fra en seddel, så det løbende kommer frisklavet.

Suzumi holder til i de gamle Thai Garden-lokaler lige ved siden af Budolfi Plads, og de rangeres blandt byens bedste sushi-steder.

MigogAalborg menu: 18 stk sushi, 99 kr.

2 stk nigiri Laks Classic toppet m. spirer og rogn
4 stk Super California Uramaki (krebsehaler, avocado, agurk, toppet m flyvefiskerogn)
4 stk Alaska Uramaki (laks, flødeost, avocado, toppet m. flyvefiskerogn)
4 stk California Uramaki (surimikrabbe med japansk mayo ,avocado og agurk)
4 stk Crispy Ebi Uramaki (crispy rejer, chilimayo, avocado og agurk)

Køb MigogAalborg sushimenuen fra Suzumi her.

Suzumi
Jernbanegade 2
9000 Aalborg

Wasabi Sushi

Kort om Wasabi Sushi
Hører ind under Bogø-kæden, der især er kendt for deres gode sandwich og kebab.

På sushi-delen har de også mange fans i Aalborg, og Wasabi Sushi er faktisk vokset så hurtigt, at de har vundet en Gazelle. Det er Børsens pris til virksomheder, der klarer sig godt.

Sushien er lækker, og deres chilimayo er helt outstanding.

MigogAalborg menu: 16 stk sushi & to chilimayo, 99kr.

2 stk Cali Maki (surimi sticks, agurk, japansk mayo og spicy sesam)
2 stk Laks Maki (laks og agurk)
2 stk Nigiri Laks
2 stk Hot Tuna (marineret tun og agurk)
2 stk Juicy Kylling (kylling, philadelphia og agurk, toppet med sesam)
2 stk Nigiri Tigerreje toppet m. chilimayo
2 stk Salmon Torpedo (tempurareje, agurk og chilimayo, toppet med flamberet laks)
2 stk Avocado Torpedo (tempurereje med agurk, toppet med avokado)
2 stk Chili Mayo

Køb MigogAalborg sushimenuen fra Wasabi her. 

Wasabi Sushi
3 steder i Aalborg
Kennedy-Arkaden
Østerågade 5 (sammen med Bogø)
Sjællandsgade 36

Panda

Kort om Panda Sushi
I september sidste år åbnede Panda Sushi på Boulevarden med frisklavet All You Can Eat konceptet.

Flere af byens bedste kokke roser især deres sushi-ris og gode kvalitet på fisk. Vi har absolut også været ovenud tilfredse med de lækre sushi-stykker, vi har fået serveret.

Hele 22 stk. sushi for 99 kr. – det er altså et slagtilbud.

MigogAalborg menu: 22 stk sushi, 99 kr.
8 stk Cut The Crab Uramaki (surimi med avocado og agurk rullet i masago)
6 stk Big Spicy Kylling (dybstegt paneret kylling m. avocado, agurk og chilimayo)
8 stk Hosomaki m. laks

Køb MigogAalborg sushimenuen fra Panda her.

Panda Sushi
Boulevarden 22
9000 Aalborg

Billeder fra weekenden deles i vildskab: Aalborgs borgmester med opråb

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Per Holland
Foto: Per Holland

Det startede med en Facebook-opdatering hos renovationsarbejderen Per Holland søndag morgen.

Siden har lige præcis det opslag med tilhørende billeder spredt sig som en steppebrand på det sociale medie, og mandag havnede det så hos Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Der er tale om billeder fra Aalborgs midtby efter weekendens fester, hvor man tydeligt ser et værre svineri over det hele. Fra Jomfru Ane Parken og inde omkring Nytorv.

Foto: Per Holland
Foto: Per Holland

Klæder ikke Aalborg

Overalt ligger der affald spredt ud over det hele, og det klæder absolut ikke en by som Aalborg i rivende udvikling, og en Havnefront vi gerne vil være stolte af.

“Lidt fra weekendens morgenfejning. Vi møder 8 mand ind mellem 4:30 – 5:00 for at ryde op efter dagens og nattens fester. Der var også en træ der måtte lade livet. Mågerne har også en del af skylden
Go’ Søndag.”

Sådan skrev renovationsarbejderen Per Holland i den nu famøse Facebook-opdatering, der er delt langt over 500 gange, og som du kan se billeder fra her i artiklen.

Foto: Per Holland
Foto: Per Holland

Nu kommer Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen også med en løftet pegefinger og et opråb om, at vi bliver bedre til at rydde op efter os selv.

Lige nu er ekstraordinært mange ude om aftenen i det hede aftener og ikke mindst når nattelivet er lukket ned efter midnat.

Er lige rigeligt nok

Thomas Kastrup-Larsen opfordrer nu til, at man husker at rydde bedre op, når man nyder de store grønne arealer i Aalborg.

“Kære alle sammen.

Skal vi ikke love hinanden at blive bedre til at rydde op efter os selv, når vi bruger Aalborgs skønne rekreative rum.

Jeg kan godt forstå at renovationsmedarbejderne synes at affaldsmængderne der ligger smidt rundt omkring på havnefronten og i gaderne er blevet lige rigelige nok,” skriver borgmesteren.

Foto: Per Holland

Han fortsætter;

“Vi elsker alle sammen at bruge byens mange reakrative muligheder.

Skal vi ikke hjælpe hinanden med at holde dem rene, tage vores affald med hjem eller hen til en skraldespand med plads, så Aalborg også for de næste der kommer også er en god oplevelse at besøge og være i.”

Få lækker kebab i Aalborg til 30 kr. – prøv vores Kebab-festival i denne uge

Flere af Aalborgs gode kebab-steder er med – læs mere og book lige her

Pas på selv den mindste glød: Aalborg ligger lige nu højt på farlig skala

Skrevet af: Redaktionen

De glohede temperaturer får lige nu folk til at valfarte ud i naturen.

Lige nu er der rigtig mange, som nyder at grille og lave bål på offentlige arealer, men man skal være varsom lige for tiden især i Aalborg-området.

Det melder Beredskabsstyrelsen, der har hjemmesiden brandfare.dk. Her kan man løbende følge med i, hvordan ens eget område ligger på det såkalde brandfare-indeks.

Brandfare-indeks mandag d. 10. august

Ligger utrolig højt på skalaen

Her kan man konstatere, at Aalborg-området ligger utrolig højt på skalaen.

Den ligger mellem høj og ekstrem høj, hvilket betyder at antændelse ved glød eller mindre flamme sker meget nemt og i de helt tørre områder ekstremt nemt.

I foråret er det især aske og cigaretskodder, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der forårsager naturbrandene.

Senere på året er det i højere grad uforsigtighed med grill og bål i naturen, som sender de danske beredskaber på opgaver.

Undgå naturbrand – følg disse enkle råd, når du opholder dig i naturen

  • Brug de dertil indrettede bålpladser, hvis du skal tænde et bål eller grill.
  • Efterlad aldrig et bål, der ikke er slukket helt.
  • Brug ukrudtsbrænderen med forsigtighed, og hvis du har vand i nærheden.
  • Smid ikke cigaretskod og lignende i naturen.
  • Tøm aldrig aske fra grill eller brændeovn i naturen, men i en askespand.
  • Efterlad ikke flasker i naturen, der kan reflektere i solen.
  • Ring hurtigt 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude.

Få lækker kebab i Aalborg til 30 kr. – prøv vores Kebab-festival i denne uge

Flere af Aalborgs gode kebab-steder er med – læs mere og book lige her

Nordjylland går fri i første omgang: Mundbind skal bruges i flere jyske kommuner

Skrevet af: Redaktionen

Skal du ud og rejse i den kommende tid, og går turen mod Midtjylland, så bør du have mundbind med på rejsen.

Sådan lyder udmeldingen fra Sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde mandag eftermiddag.

Set med lokale briller går Nordjylland i første omgang fri for krav om mundbind i kollektiv trafik, og som det helt nye anbefaling af mundbind i supermarkeder, shoppingcentre og så videre.

Men det er ikke langt fra Nordjylland, at smitten lige nu breder sig. I Århus er det allerede et krav, at man bruger mundbind, når man benytter kollektiv trafik.

Hav altid mundbind med i tasken

Men det nye er, at man også indfører det krav i Silkeborg samtidig med at myndighederne anbefaler brug af mundbind i indkøb og større forretninger, som man blandt andet ser det i Tyskland.

“Hav altid et mundbind i tasken,” lyder det fra Transportminister Benny Engelbrecht på pressemødet.

Han oplyser desuden, at der udover krav om mundbind i Aarhus, nu også er krav om mundbind i de omkringliggende kommuner: Odder, Faurskov, Skanderborg og Horsens.

På pressemødet kom det frem, at myndighederne har fokus på flere kommuner.

Udover Aarhus, Silkeborg og Ringsted sætter man hårdt ind lokalt i følgende kommuner, hvor der er over 20 personer per 100.000 indbygger smittet med coronavirus.

  • Glostrup
  • Nyborg
  • Solrød
  • Sorø