Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fadøl og fredagsdrama: Nordjyllands bedste hold inviterer til padel-brag

Af Emil Kjær Jørgensen

Mange nordjyder har prøvet kræfter med padel, men hvor langt er dit eget niveau egentlig fra eliten i Danmark?

Det kan du opleve med egne øje, når AL-Bank Elitepadel Aalborg inviterer til fredags-padel i PadelPadel i Svenstrup.

Der er nemlig garanteret dramatik på banen, vilde dueller og fremragende stemning, når AL-Bank Elitepadel Aalborg spiller første hjemmekamp i sæsonen i Elitedivisionen mod nedrykningsbejlerne fra Tåsinge.

Gratis entré, kolde fadøl og pølser på grillen

Det hele foregår i Aalborgs største padelcenter, PadelPadel i Svenstrup, fra 19-22, hvor der vil være gratis entré og uden tvivl godt gang i fadølsanlægget og de første forårspølser på grillen.

Det er den perfekte opvarmning til weekenden – uanset om du er blevet bidt af et padelbat eller aldrig har oplevet den populære sportsgren før.

Til opgøret kan du blandt andre opleve et af Danmarks vildeste smash i form af unge Malthe Nielsen, der er holdets helt store stjerne med sin unikke spillestil.

Derudover er DR Sportens vært Kresten Mosbæk også på holdkortet for nordjyderne, mens der også vil være spansk blod på banen i form af Antonio Selma, der er vokset op sammen med en af verdens bedste padelspillere, Juan Lebron. 

Fredagens lokale kampsponsor er webshoppen PadelSpecialist, og de vil i anledningen af den store aften i PadelPadel lave 25 mystery bags, hvor man for bare 60 kroner kan købe en padel-goodiebag, der vil have en værdi for mere end 400 kroner.

Man kan samtidig gætte på holdkampens resultat og vinde en gratis træning med Antonio.

Udover Nordjyllands bedste padelhold, AL-Bank Elitepadel Aalborg, spiller fire 1. divisionshold fra foreningen Aalborg Padel også fredag aften, så der vil uden tvivl være proppet med padelspillere og padelentusiaster i PadelPadel – AL Bank Arena fredag aften.

Entréen er helt gratis.

Hvis du vil blive klogere på Nordjyllands bedste padelhold, kan du følge dem på Instagram

Del artikel

Andre læser også