Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

NM-dyst var en kæmpe succes: Her er de fem vinder-restauranter

Af Michael Qureshi

Af Mads Schytte, gastromand.dk

Nordjysk mad. Lokale råvarer. Lokal stemning

Sådan var det på Aalborg Tech College Food på en solskins-søndag, der ellers bød op til alt andet end indendørs madlavning.

Men NM Cook Off formåede alligevel at drage stor interesse fra mange aalborgensere, der nysgerrigt kiggede forbi. Både for at få et glimt af folkene bag otte af Nordjyllands bedste restauranter og ikke mindst de tre kendte dommere.

Blandt andet stødte vi selv ind i Michelin-kokken Francis Cardenau, som på trods af sin seneste udmelding om at trække sig tilbage, havde valgt at drage til det nordjyske for at være dommer.

David Johansen, som blandt andet er kendt fra tv-programmet Masterchef, havde valgt samme tilgang og forklarede, at storbyerne har rigeligt af disse konkurrencer.

Det er derfor vigtigt, at provinsen også kommer til sin ret, David nåede i farten også lige at nævnte, at det i øvrigt var spændende at se nogle af sine gamle elever stille op i denne konkurrence.

Den tredje mand i dommerpanelet var Dennis Rafn, som blandt andet er teamleder på Kokkelandsholdet.

NM-dyst var en kæmpe succes: Her er de fem vinder-restauranter
De tre dommere i panelet
Seks Aalborg-restauranter med

Af restauranter fra Aalborg var Mortens Kro, La Locanda, Rusk, Applaus, Tabu, Prinses Juliana som alle dystede om at komme videre til den endelige finale.

Konkurrencen var simpelt sat op – der skulle laves en forret og hovedret. På det bedømte dommerne hvilke fem restauranter ud af otte, der skulle videre til selve NM-eventet 16. og 17. maj.

Lidt over 17.00 kunne NM Cook Off – en spændende regional dyst – så fløjtes af. De fem restauranter der gik videre, blev udnævnt, men især en i feltet havde imponeret dommerne.

Det var Applaus med indehaver og topkok Mads Hyllested i spidsen. I forvejen har han skabt et af Aalborgs hotteste spisesteder, og hans madlavning blev i den grad også anerkendt af det seje dommerpanel på tre kendte madfolk.

NM-dyst var en kæmpe succes: Her er de fem vinder-restauranter
Mads Hyllested til venstre og sit Applaus-team

De fem restauranter der nu skal afholde NM, som sidste år blev totalt udsolgt, er følgende fem;

Applaus (Aalborg)
Mortens Kro (Aalborg)
Tabu (Aalborg)
Rusk (Aalborg)
Fyrklit (Hirtshals)

Eventet foregår over to dage, hvor der serveres fem NM-retter for 500 kr. – det er virkelig billigt, i betragtning af den gourmet-oplevelse man får. Plus det hele er i nordjysk ånd med fokus på de lokale råvarer.

NM-dyst var en kæmpe succes: Her er de fem vinder-restauranter

Man kan allerede nu bestille bord til enten 16. maj eller 17. maj på en af de fem nævnte restauranter. Og vi tør godt at love herfra redaktionen på migogaalborg og Gastromand, at det bliver hver en krone værd og en gastronomisk oplevelse.

Bestil billet/bord

Du kan læse mere baggrund om selve NM lige her

Populært mad-event afholdes igen: Tre kendte navne skal afgøre NM-dysten

Del artikel

Andre læser også