Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I gotta feeling: Nibe Festival afslører Black Eyed Peas som hovednavn

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Nibe Festival
Foto: Nibe Festival

I Gotta Feeling, Boom Boom Pow, Let’s Get it Started, Where Is the Love…

Black Eyed Peas kørte hit efter hit ud i deres storhedstid i starten af 00’erne, og du har med garanti sunget med nogle af deres store hiphop/R&B-bangers, hvad end det var i barndomsværelset eller på dansegulvet.

Nu får du helt eksklusivt mulighed for at opleve dem i Danmark, når de lægger vejen forbi Nibe Festival til sommer. Mere præcist onsdag d. 29. juni.

Der er tradition for, at den nordjyske festival syd for Aalborg hvert år leverer et par store internationale navne, og det er bestemt også tilfældet med verdenskendte Black Eyed Peas.

”Black Eyed Peas er et internationalt hovednavn, som rammer bullseye ift. den stemning og den fest, som præger vores festival. Og formodentligt for mange det største, vi indtil nu har præsenteret i vores smukke skov,” siger Peter Møller Madsen fra Nibe Festival. 

Hitmaskine midt i den smukke Skalskov

Når Black Eyed Peas lander midt i den smukke Skalskov, bliver det også den eneste danske koncert af slagsen denne sommer. 

Rammerne i Nibe bliver uhørt intime for will.i.am, Taboo, Apl.De.Ap og resten af holdet. Black Eyed Peas har de seneste måneder headlinet store festivaler og koncerter sammen med bl.a. Ed Sheeran, Doja Cat, Coldplay, Shawn Mendes, Maroon 5 og Elton John.

Og pt. er det store internationale festivaler som Rock i Rio i Lissabon og franske Main Square Festival, der med Black Eyed Peas som headliner, omkredser Nibe til sommer.

”Vi har længe sagt, vi vil lave den fedeste festival med det højeste ambitionsniveau og det største line-up til sommer. Med denne offentliggørelse sætter vi stor streg under lige netop dét,” afslutter Peter Møller Madsen

Offentliggjorte kunstnere på Nibe 2022

Ud over Black Eyed Peas er følgende navne pt. offentliggjort:

Jung, Suspekt, MALURT, Martin Jensen, Alex Vargas, Jada, Tobias Rahim, Gnags, Tessa, Cheff Records (TopGunn, Kidd, Klumben, ELOQ), Faustix x Ude Af Kontrol, Artigeardit, Poul Krebs, Rasmus Seebach, Mekdes, Jonah Blacksmith, Dopha, Dizzy Mizz Lizzy, Burhan G og Andreas Odbjerg.

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også