Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

NemTilmeld var simpel og genial: Nu vil succesfuldt Aalborg-firma indtage England

Af Michael Qureshi
MigogAalborg brugte NemTilmeld til ClubAalborg aften på Mortens Kro
MigogAalborg brugte NemTilmeld til ClubAalborg aften på Mortens Kro

Af Michael Qureshi

Hvis du har meldt dig til et arrangement enten privat eller på din arbejdsplads det seneste år, så har du med stor sandsynlighed stiftet bekendtskab med NemTilmeld.

Virksomheden, som er stiftet af aalborgenserne Thomas Kjærgaard og Jeppe Vistisen, er på ganske få år blevet en stærk partner for adskillige af landets største virksomheder.

De er på mange måder den lidt stille partner, når giganter som Post Nord, Dong Energy og så videre skal afholde kundearrangementer eller firma-events.

Hvor det tidligere var et kæmpe administrationsarbejde at holde styr på tilmeldinger, afbud og ikke mindst betaling til arrangementer, så er det NemTilmelds største styrke at spare en masse arbejdstimer og samtidig sørge for man hele tiden har et overblik.

NemTilmeld har fået så stor succes på landsplan, at de nu kigger på det europæiske marked, hvor England ligner næste destination.

Men faktisk startede ideen et helt andet sted. Nemlig med en vennetjeneste.

NemTilmeld var simpel og genial: Nu vil succesfuldt Aalborg-firma indtage England
To aalborgensere stiftede NemTilmeld. Thomas Kjærgaard til venstre og Jeppe Vistisen til højre

 

Folk havde brug for den simple version

Stifterne af NemTilmeld Thomas Kjærgaard og Jeppe Vistisen griner, når de skal fortælle om den spæde start.

”Vi udviklede noget software for en masse forskellige på det tidspunkt i 2012. Vi fik på det tidspunkt økonomisk rådgivning af Hans Peter Christensen fra Aalborg-firmaet Uvildige, som stod over for at holde nogle åbne kurser. Han spurgte, om vi ikke kunne lave et mini-system til ham, der kunne håndtere tilmeldinger.

Det mente vi sagtens, vi kunne klare på en måned, og så kunne vi bygge videre på en stor forkromet løsning bagefter. Her fem år senere er vi ikke nået længere, for det viste sig, at den simple version var det, folk havde brug for, forklarer Thomas Kjærgaard med et skævt smil.

Så det der startede med en vennetjeneste, endte med at blive duoens levebrød. For der var et stort marked for det i Danmark.

Hvis Hans Peter fra Uvildige havde brug for det, så var der nok også en del andre med samme udfordringer.

”Vi tænkte, at der hver dag sidder nogen, der skal afholde et event. Hvad enten det er et med 1000 deltagere eller bare 50 nede i den lokale fodboldklub. Og hvor mange timer der egentlig går med registrering af tilmeldinger, afbud og hvem har husket at betale. Så vi valgte at satse på at det skulle blive en succes i Danmark,” fortæller Jeppe Vistisen.

Ingen let start for NemTilmeld

Men det var på ingen måde en let start for firmaet, der har kontor på RTX Business Park i Nørresundby.

”Vi troede faktisk, at vi bare kunne markedsføre os via adwords og på sociale medier, og så ville kunderne komme løbende. Men problemet var, at der var ingen, der anede, at de havde et problem,” lyder det fra stifterne.

Men derfra var det heller ikke slut med udfordringerne for de ambitiøse tech-drenge. De troede, at de kunne sælge abonnement til systemet via et telefonopkald. De satsede desuden på et lavere segment. Køreskoler og efterskoler. Men der skete ikke rigtig noget.

”Gennembruddet kom lidt ved, at vi startede med at sætte priserne op. Vi blev ganske enkelt ikke taget seriøst af de større virksomheder med vores oprindelige priser, som vi havde tænkt som introduktionstilbud.

Derefter pejlede vi os frem til, at nøglen til succes var at få møder i stand med sekretærerne i de større firmaer,” siger Jeppe Vistisen.

NemTilmeld var simpel og genial: Nu vil succesfuldt Aalborg-firma indtage England
Dette budskab står skrevet på væggen på NemTilmelds kontor i Nørresundby

Han suppleres af makkeren;

”Ingen anede de havde et problem, før vi gjorde dem opmærksomme på det. Men de kunne jo lynhurtigt se, hvor mange arbejdstimer i administration, de kunne spare. Og når de så gik til deres chefer, så var der lynhurtigt grønt lys. Derfra begyndte det at rulle,” forklarer Thomas Kjærgaard.

Weber blev første store kunde

Weber, som også har hovedbase i Nørresundby, var første store kunde med deres Grill Academy. I dag tæller kunderne giganter som BDO, Dong Energy, Post Nord, Aalborg Kommune med 6 ud af 7 forvaltninger, Beierholm og så videre.

NemTilmeld har blandt andet også håndteret en stor Iværk og Vækst messe for 4000 mennesker i Øksnehallen. Sidste år var det også igennem dem, at man kunne booke billet til den store Cool EAST koncert i Gigantium.

Men det er stadig de mindre events, som NemTilmeld gør sig mest i og helst også vil fokusere på.

”Det er jo oftest sådan til et event, hvor der måske er noget betaling for spisning, så bruger man en masse tid i starten af arrangementet på at tjekke, hvem der har betalt, og hvem der skylder. Nu kan man bare oprette sit event, linke direkte til arrangementet på NemTilmeld og så fokusere på gæsterne i stedet for alt det administrative,” lyder det fra Jeppe Vistisen.

Mister sjældent kunder

Han glæder sig især også over, at de sjældent mister kunder, når de først har fået dem ombord.

”Vi får stor ros for vores kunderelation, og det er virkelig sjældent, at kunderne opsiger deres abonnement hos os. Det er for det meste kun, hvis et behov har ændret sig i organisationen, og det ikke længere giver mening for dem,” lyder det fra Jeppe.

NemTilmeld var simpel og genial: Nu vil succesfuldt Aalborg-firma indtage England

Nu hedder næste skridt det store udland. De samme udfordringer findes også i andre lande bare i en større skala. EasySignup.com hedder det internationale projekt, som lanceres snart i England.

”Det er jo et kæmpe marked derovre, så vi tager det lidt skridt for skridt. Vi er ikke typerne, der bare laver en masse ansættelser og satser alt. Vi vil helst have pengene, før vi investerer dem.

Vi er selvfinansieret uden investorer, og det var da også først i efteråret sidste år, at det her blev en overskudsforretning,” lyder det fra Thomas Kjærgaard.

”Vi har indgået en aftale med Udenrigsministeriet, hvor de gerne vil have implementeret vores løsning i deres organisation, og det kan vi også bruge den internationale del på.

Det er vi meget spændte på, og i det hele taget stolte over, at vi er lykkedes at få med at få kunder i alle størrelser, som er glade og tilfredse. Så vi er ret glade for vennetjenesten, der blev til vores levevej,” tilføjer Thomas.

Rift om billetterne: Nybyggerne holder Åbent Hus i weekenden

NemTilmeld var simpel og genial: Nu vil succesfuldt Aalborg-firma indtage England

Del artikel

Andre læser også