Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mysteriet er løst: Derfor sidder Rudolf der stadig – nu med kasket

Af Stine Kjølby Christensen

Kører du til tider ad Østre Allé, Sønderbro eller Håndværkervej, har du næsten med sikkerhed lagt mærke til en ret stor personlighed, der præger horisonten.

På Gørtlervej, hvor virksomheden Eco2Light holder til, har man nemlig siden jul haft en beboer, der ikke har noget imod at tiltrække folks opmærksomhed.

Rudolf hedder han – og han er et funklende rensdyr.

Historien om Rudolf startede tilbage i december måned, da han pludselig sad med udsigt over Østre Allé.

Han blev for mange et lys i mørket (… bogstaveligt talt), og det var svært ikke at trække på smilebåndet, når man fik øjenkontakt med den mange meter høje lysskulptur.

Tiden gik, julen var forbi – men Rudolf blev siddende på sin pind.

Vintermånederne gik, vintergækkene begyndte at springe ud – men Rudolf blev siddende på sin pind.

Det har fået mange aalborgensere til at undre sig … og måske især, da Rudolf i en storm i februar mistede begge sine gevirer, og blev kastet ned fra taget.

Det måtte da være enden for Aalborgs største rensdyr?

Men nej. Der gik ikke længe, så sad Rudolf igen på sin pind.

Påsken kom og flere aalborgensere fik nu igen nyt syn for sagen, da Rudolf pludselig havde taget et påskeæg mellem hænderne – og toppen var nu blevet beklædt med en smart kasket.

Mysteriet om Rudolf fortsatte altså ufortrødent, og nu er tiden kommet til, at alle spørgsmål skal besvares.

Derfor kontaktede MigogAalborg i dag Eco2Light, der er Rudolfs stolte ejere.

Samarbejde med Aalborg Zoo

Eco2Light har eksisteret i 11 år og sælger LED, både lokalt og nationalt. Foruden at Eco2Light gennem Rudolf leverer grin og smil til byen, så er de også synlige flere andre steder i Aalborg.

Blandt andet er de leverandør af lys til en del af Aalborg Bæredygtighedsfestival samt skøjtebanen på C.W. Obels Plads.

Det var også netop gennem et lokalt samarbejde, at Rudolf blev til.

”I 2019 leverede vi det meste af julebelysningen til Aalborg Zoo.

Vi syntes selv, at det var nogle rigtig gode produkter, og derfor havde vi et ønske om, at vi fik opsat en form for reklame, der kunne fortælle, at vi også laver julebelysning,” fortæller Charlotte Balling fra Eco2Light.

”Aftalen med Aalborg Zoo var, at vi måtte sætte den op, efter de havde åbnet Jul i Zoo.

Det var egentlig bare meningen, at han skulle sidde over julen – men siden, at vi er en meget bæredygtig virksomhed, så gav det rigtig god mening for os, at Rudolfs levetid selvfølgelig skulle forlænges.”

Mysteriet er løst: Derfor sidder Rudolf der stadig - nu med kasket

Rudolf skulle genbruges

Eco2Light kan prale af en genanvendelse på 97,64 % på deres almindelige LED-produkter. Julebelysning er naturligt en anden sag – medmindre man formår at tænke kreativt.

”Rudolf fortjente, at blive brugt til andet end at sidde der til julen. Derfor er vores plan, at han til højtider skal dekoreres med det, der passer til. For eksempel et hjerte til Valentines, et æg til påske eller et græskar til Halloween,” fortæller Charlotte.

Lige nu har Rudolf hænderne frie, men om kort tid kan vi igen opleve noget nyt tilbehør: Denne gang et skilt til ære for vores lokale boldklub, AaB.

”Det er meget vigtigt for os at støtte op om det lokale, derfor sponsorerer vi nu et AaB-skilt, som han kan sidde med det næste stykke tid.”

ANNONCE FOR DE NYE DARK NIGHT AALBORG-PLAKATER

Vi har netop lanceret en helt ny Dark Night serie med ikoniske steder i Aalborg. Læs mere og se alle plakaterne her (eller klik på et af billederne)

Mysteriet er løst: Derfor sidder Rudolf der stadig - nu med kasket

Mysteriet er løst: Derfor sidder Rudolf der stadig - nu med kasket

Del artikel

Andre læser også