Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musik, kunst og Street Food: Kunsten kører Summer Lounge igen

Af Michael Qureshi

Skulpturparken omkring Kunsten kommer igen til at summe af musik, hygge, streetfood, talks og ikke mindst kunst, når dørene for anden gang åbner til Kunsten Summer Lounge.

Sidste år var det et enormt populært tiltag, der også trak gæster som for første gang trådte inden for Kunstens lækre park og område.

Tuborgfondet og lokale virksomheder støtter i år eventet, som denne gang har skærpet fokus på at engagere endnu flere unge i samfundet.

Programmet er udvidet med talks med blandt andre Michael Kvium og den populære podcast-duo Fries Before Guys. Duoen bag den megapopulære podcast er faktisk her fra Aalborg, og den ene er datter af tidligere AaB-træner Allan Kuhn. Læs om dem her

Desuden er der flere pop-up-events, hvor der i øjenhøjde bliver diskuteret kunst, kultur og spørgsmål, som optager unge.

Kunsten er blandt de museer i Danmark, hvor unge udgør en stor del af de besøgende. Det er blandt andet sket gennem et fokus på nye måder at møde publikum på.

Musik, kunst og Street Food: Kunsten kører Summer Lounge igen

Loyaliteten hos den unge gruppe er lav, og det kræver et vedholdende arbejde, hvis de unge skal se museerne som et relevant sted, hvor man kan få oplevelser sammen med andre.

”Vi er et kunstmuseum, der hele tiden skubber grænserne for, hvad et museum kan og bør. Vi tror på, at vi sammen med andre kan skabe en bedre oplevelse, hvor en forståelse af samfundet kan opstå med udgangspunkt i billedkunsten. Derfor skabte vi sidste år Kunsten Summer Lounge, og med den store opbakning var det givet, at vi skulle fortsætte. Vi er derfor glade for opbakningen fra Tuborgfondet og de nordjyske virksomheder,” siger museumsdirektør Gitte Ørskou.

Lokalsamfund og kunst smelter sammen

Det har været afgørende for Kunsten at kunne skabe et program, hvor nysgerrighed over for kunst og samfundet, ny musik, hyggelige rammer og socialt samvær går op i en op i en højere enhed.

Programmet består derfor af live-musik med nye danske bands, kendte oplægsholdere, DJ’s, streetfood, talks om samfundsmæssige og kunstneriske spørgsmål og events af socialøkonomiske virksomheder.

”Det er et spændende format Kunsten afprøver, som bryder med den traditionelle museumsoplevelse og inviterer lokale aktører med til at skabe noget nyt sammen. Det giver besøgende og særligt unge mulighed for at komme tættere på deres lokalsamfund i samspil med Kunsten, som kan sætte en unik ramme for diskussioner om kunst, kultur og samfund i en afslappet sommerform,” siger direktør i Tuborgfondet Anne-Marie Skov.

Musik, kunst og Street Food: Kunsten kører Summer Lounge igen

Museumsoplevelse på en ny måde

Kunsten Summer Lounge skal hjælpe med at tiltrække et nyt publikum, men også at vise, at en museumsoplevelse kan foregå på mange måder.

Det kræver ikke nødvendigvis en stor forhåndsviden, da museet står parat til at hjælpe publikum i gang. En af tankerne bag er naturligvis at unge får øjnene op for Kunsten og får lyst til at besøge udstillingerne. Erfaringerne fra sidste år viste, at dette i høj grad lykkedes. Flere af gæsterne tegnede et års medlemskab af museumsklubben og besøgte museet efterfølgende.

”Hvis vi skal skabe den ønskede forandring og tiltrække et nyt publikum, er det nødvendigt at skabe et rum og et program, hvor det bliver let og attraktivt at gå fra ikke-bruger til bruger af museet – og måske endda frivillig medhjælper. Vi tror på, at det lykkedes.

Sammen med vores gode lokale samarbejdspartnere har vi skabt et stærkt program. Men vi krydser fingre for vejret” siget Gitte Ørskou.

Musik, kunst og Street Food: Kunsten kører Summer Lounge igen

Her er programmet denne sommer

13/6 Thøger Dixgaard Akustisk + Rosas Brevkasse
20/6 The Courettes + Michael Kvium
27/6 IAMMJ Akustisk + Fries before Guys
4/7 Uffe Lorenzen + talk med Uffe Lorenzen
11/7 Elisha
18/7 Barselona
25/7 Scapins Rævestreger (sommerteater i samarbejde med Aalborg Teater) + Navn endnu ikke offentliggjort
1/8 Katinka Akustisk + Fries before Guys
8/8 Bogfinkevej + Rosas Brevkasse
15/8 Fries before Guys + navn endnu ikke offentliggjort

Musik, kunst og Street Food: Kunsten kører Summer Lounge igen

Her er Samarbejdspartnere på Kunsten Summer Lounge

Råt & Godt er igen i år med til at opbygge loungen. Talk-programmet og flere af de socialøkonomiske events er skabt i samarbejde med Fokus Folkeoplysning.

Tuborgfondet og lokale virksomheder bakker op om Kunsten Summer Lounge sammen med Himmerland Boligforening, Spar Nord Bank, Aalborg Events og UCN.

Del artikel

Andre læser også