Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kuhns datter hitter med podcast: Aalborg-piger driller de dyre drenge på hitlisten

Af Michael Qureshi
Foto: Palle Schultz
Foto: Palle Schultz

Af Stine Kjølby Christensen

De to inkarnerede Aalborg-piger, Josephine Kuhn og Nanna Hovgaard, har god grund til at være stolte.

På bare et år er det lykkes dem at skabe og udvikle et ægte kvindeligt samtaleunivers, som både tryllebinder og tiltrækker den ene lytter efter den anden.

Podcasten ”Fries before Guys” har i skrivende stund 26.000 ugentlige downloads på Itunes og udgives løbende på radioplay.dk.

De har de seneste måneder flere gange været på Top 20 listen og været over mere profilerede navne som Morten Resens start up-podcast, flere af Radio 24/7’s podcast, Huxi Bach og adskillige DR-produktioner.

Kort sagt så driller de dem, der har rigtig mange følgere og dyre mediekroner i ryggen.

”Vi er ikke bange for at dyrke det åbne og ærlige, og det har nok gjort os populære,” fortæller pigerne til migogaalborg.dk.

Historier ud over rampen

”Fries before guys” har været i luften siden januar 2016. Podcasten har indtil videre ikke været særligt udbredt i Danmark, hvor danskerne i stedet har tyet til blogging eller en youtube-kanal, når de ønskede at udtrykke sig omkring et emne.

Josephine og Nanna var dog ikke bange for at gå i front og at tage podcasten til sig.

Læs også: Headspace i Aalborg hjælper unge i krise: Men nu lukker pengekassen

”Vi så podcasten som en oplagt mulighed for at få vores historier og erfaringer udover rampen. Podcasten er et meget demokratisk medie, eftersom det – udover lysten – blot kræver lydudstyr og et redigeringsprogram.” fortæller Josephine og fortsætter:

”Da vi tog beslutningen om at starte, var vi én af de første uafhængige podcasts i Danmark. Vi har været håbløst bagud på podcast-fronten i forhold til f.eks Sverige eller USA – og det er ærgerligt.”

Uden at det har nogen synderlig betydning på podcasten’s succes, så har Josephine også en far, der er ret kendt både i Aalborg og i resten af Danmark. Nemlig tidligere AaB-ikon og fodboldtræner Allan Kuhn.

Vi ville føle os som mennesker

Pigernes samtaleunivers er personligt, åbent og ærligt. Emnerne strækker sig over alt fra feminisme, identitetsdannelse, venskaber, menstruation – og de helt store følelser.

Josephine og Nanna er ikke bange for at blotte sig for deres lyttere og at invitere dem med ind i deres inderste kroge.

Kuhns datter hitter med podcast: Aalborg-piger driller de dyre drenge på hitlisten
Foto: Palle Schultz

”Vi synes netop, at det interessante ved at være menneske er, at vi alle sammen er summen af mange. Ingen har styr på alting hele tiden, og vi havde brug for at skabe et rum, hvor vi kunne sige det højt.

Vi ville tale åbent om angsten, sorgen, hemmelighederne, seksualiteten, glæden og forventningerne. Vi ville lære os selv – og andre – bedre at kende.” lyder det klogt fra de inspirerende piger.

Et venskab med lytterne

Én af de vigtigste missioner for ”Fries before guys” er at kunne skabe ét stort fællesskab, hvor pigerne samtidigt agerer ven til dem, som lytter med.

Pigernes åbenhed og ærlighed gør dem ikke kun til et par fortrolige veninder, men også beundringsværdige rollemodeller.

Læs også: Hans bror er kendt fodboldprofil: Nu stjæler Mattis selv overskrifter med ny app

”Folk og særligt andre unge kvinder skriver hver dag til os og fortæller, at de emner vi tager op, og måden, vi taler om dem på, har været med til at ændre deres liv og relationer i en positiv retning. Det, synes vi, er utroligt meningsfuldt. Tænk at kunne ændre liv ved at være ærlig og sårbar.” lyder det taknemmeligt fra pigerne.

Og venskaberne bliver også taget med ud i den virkelige verden. Fornyeligt holdt pigerne en fredagsbar specielt for deres lyttere, hvor der var pomfritter, burgere og bajere på menuen.

Kuhns datter hitter med podcast: Aalborg-piger driller de dyre drenge på hitlisten
“Lytterbaren var nok det fedeste nogensinde! En hel dag med ren kærlighed!”

”Vi inviterede egentlig bare til at vores lyttere kunne komme og sige hej til os. Det startede klokken 16, og så havde vi nok regnet med, at det ville dø ud efter et par timer…

Klokken 2 om natten var der stadig fuldstændig proppet af fantastiske mennesker fra hele landet, som var kommet for at drikke en øl med os. Det var virkelig overvældende!” siger Josephine.

Kuhns datter hitter med podcast: Aalborg-piger driller de dyre drenge på hitlisten
Foto: Palle Schultz
Zulu-awards og millionærer

Selvom ”Fries before guys” endnu kun er et fritidsprojekt for de to piger, som studerer hhv. pædagogik og ”internationale studier”, så er der store drømme og planer for podcastens fremtid.

”Vi drømmer om at blive millionærer og vinde en Zulu Award!” udbryder den ambitiøse duo, men ender med at tilføje:

”Nej, spøg til side… Lige nu drømmer vi om at indgå et kommercielt samarbejde med en virksomhed. Vi bruger begge over 15 timer om ugen på projektet og har svært ved at få det til at hænge sammen med studie og studiejob, da vi ikke tjener penge på podcasten.” forklarer Nanna, som håber, at virksomheder i Danmark vil få øjnene op for de kommercielle fordele, der er ved at sponsorere igennem mediet.

”Der er en stor troværdighed i radio on demand, hvor folk aktivt vælger at lytte med. Derfor tror vi også på at man som virksomhed kan få en meget værdifuld reklame fra en platform som vores – og så er podcast jo generelt bare et mega fedt medie i kæmpe vækst!” afslutter Nanna.

Du kan finde alle episoder af “Fries before Guys” på radioplay.dk.

Stor juni-koncert tæt på Aalborg: Medina – Gulddreng – Phlake og Page Four

Kuhns datter hitter med podcast: Aalborg-piger driller de dyre drenge på hitlisten

 

Del artikel

Andre læser også