Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Meget mere bolig for pengene: Så meget rækker SU’en til i Aalborg

Af Christine Luca Hornemann

Mange kommende studerende sidder i øjeblikket med sommerfugle i maven, og er spændte på om de er kommet ind på deres drømmestudie.

Det ved de mere om på fredag, hvor uddannelsesstederne giver kommende studerende svar på, hvilken uddannelse de er optaget på og i hvilken by.

Men det er ikke helt uden betydning, hvilken by det kommende studie ligger i.

Det er nemlig helt afgørende for de studerendes bopæl, hvor stor en del af SU’en der går til huslejen i budgettet.

En ny undersøgelse fra Akutbolig.dk viser, at der er store forskelle på hvor meget bolig, de kommende studerende kan få for SU’en.

Få dobbelt så mange kvadratmeter i Aalborg
Ikke overraskende er det København, der er dyrest i Danmark, hvor den høje kvadratmeterpris gør at SU’en i gennemsnit kun rækker til en lejebolig på 34,2 kvadratmeter. Dette er vel og mærke, hvis hele SU’en går til huslejen.

Læs også: Åbent hus fredag: Beddingen klar med 78 nye boliger

Hvis studerendes økonomiske råderum skal række til andet end bolig, må de studerende derfor nøjes med langt mindre. Selvom de studerende er villige til at nøjes, er det ifølge Daniel Juhl, adm. direktør for Akutbolig.dk, ikke nødvendigvis tilstrækkeligt:

“Manglen på små boliger i storbyerne betyder, at mange studerende, i jagten på et sted at bo, er nødsaget til at bruge hele SU’en på bolig.”

Til forskel fra København kan en studerende i Aalborg i gennemsnit få en lejebolig på 61,3 kvadratmeter, hvilket næsten er det dobbelte i boligstørrelse.

Læs også: Gode råd fra politiet: Undgå svindel med lejeboliger

Satsen for udeboende studerende på en videregående uddannelser er 6.166 kr. pr. måned før skat i 2019.

Undersøgelsen er baseret på kvadratmeterpriser på 5.937 lejeboliger i studiebyerne, der har været annonceret ledige på akutbolig.dk i løbet af de seneste fire måneder.

I beregningen af antal kvadratmeter på SU er der taget udgangspunkt i en SU efter skat på 5286 kr. pr. måned.

Del artikel

Andre læser også