Politiet melder ud: Hjælp os med at finde Niels
Opdatering: Politiet har søndag morgen meldt ud, at den 70-årige er fundet i live.
Nordjyllands Politi har lørdag aften udsendt en efterlysning af en 70-årig mand.
Han forlod sin adresse på Labyrinten i Klarup ved 17-tiden.
Niels Rasmussen er dement, og derfor er både politi og familien bekymret for hans tilstand.
Politiet beder alle i Klarup og i andre dele af området at kigge efter i både garager, carporte og udhuse.
Har haft flere patruljevogne afsted
Ser man Niels eller har indikationer af, hvor manden befinder sig, så bedes man straks ringe 1-1-4.
Politiet har lørdag aften haft flere patruljevogne i Klarup, som ligger godt 10 minutter fra det centrale Aalborg.
Men indtil videre har man ikke fundet spor af Niels.
På den lokale Klarup Portalen efterlyses Niels også af sin datter og beder offentligheden om hjælp til at få ham hjem i god behold.
Den 70 årige mand, som vi efterlyste i går aftes, og som vi har søgt efter hele aftenen og natten er netop blevet fundet af familien. Han er efter omstændighederne i god behold. Vi takker for borgernes hjælp i sagen. Vi beder pressen om at slette navn og billede. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) June 4, 2023