Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Man tror det næsten ikke: Så lækker bliver Budolfi Plads

Af Michael Qureshi
Budolfi Plads som det ser ud i dag og så om tre år. 
Fotomontage
Budolfi Plads som det ser ud i dag og så om tre år. Fotomontage

Det er en af de mest centrale pladser i Aalborg. Den omkranser den historiske og smukke Budolfi Kirke.

Men selve Budolfi Plads omkring kirken har længe trængt til en ansigtsløftning. Efter Nordeas flytning til Prinsensgade har det virket endnu mere slidt og slet ikke været i tråd med resten af byens udvikling. Især ikke når man ser på, hvad der er sket på Havnefronten.

Men det bliver der i den grad lavet om på nu. Allerede om tre år står et af de smukkeste projekter i Aalborg færdigt. Budolfi Plads bliver slet ikke til at kende med en attraktiv grøn plads, der blandt skal forbinde gågaderne i byen.

Fredag offentliggjorde Aalborg Kommune, hvem der er løbet med vinderforslaget på en total make over af Budolfi Plads.

Det blev NCC på vegne af et consortium bestående af NCC Construction Danmark A/S, Udviklingsselskabet Viben A/S og Rema Butiksudvikling A/S med følgende rådgivere: Kjaer & Richter A/S byMUNCH, by- og landskabsdesign Baslev rådgivende ingeniører A/S.

”Vi har med vinderprojektet fået et rigtig flot forslag til omdannelse af Budolfi Plads. Det lever fuldt ud op til vores visioner – både på pris og projekt. Som en af Aalborgs mest centrale pladser og med Budolfi Kirke som nabo skal området selvfølgelig behandles med stor omhu. Derfor er vi rigtig glade for det fremragende forslag, der har vundet udbuddet” udtaler borgmester, Thomas Kastrup Larsen.

Det nye Budolfi Plads kommer til at skabe nye lækre boliger, butikker, spisesteder og flere parkeringspladser i moderne forhold.

Pladsen etableres oven på en offentlig tilgængelig p-kælder og i kanten af pladsen skal der etableres butikker, caféer og boliger, der kan være med til at understøtte midtbyens by- og handelsliv.

”Området fremstår i dag meget nedslidt og uden sammenhæng med den omkringliggende bebyggelse. Med realiseringen af vinderprojektet bliver området langt mere attraktivt – der er både plads til de nye beboere, dem der bare vil opholde sig på en flot og grøn plads og til dem, der vil gøre brug af de lækre butikker og restauranter, der er planer om… Jeg glæder mig!” siger Mariann Nørgaard, næstformand i By- og Landskabsudvalget.

Umiddelbart efter sommerferien igangsættes ledningsarbejderne i de omkringliggende gader. Ledningsarbejderne er en del af forberedelserne til selve omdannelsen af Budolfi Plads. Omdannelsen af området som helhed forventes gennemført i 2019.

Budolfi i Aalborg
Budolfi Plads som vi kender det i dag
Budolfi Aalborg
Fremtidens Budolfi Plads. Med forbehold for justeringer. Kilde: Kjaer & Richter
Budolfi Aalborg
Fremtidens Budolfi Plads. Med forbehold for justeringer. Kilde: Kjaer & Richter

Del artikel

Andre læser også