Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe handel: Lokal ejendomsinvestor køber det historiske Urban bryggeri

Af Nathalia Hentze Nielsen

Ved årsskiftet fik ejendommen, der tidligere husede det historiske bryggeri Urban på Hobrovej i Aalborg, nye ejere – nemlig den lokale ejendomsinvestor Ceraco A/S.

Core Property solgte den 7.800 kvadratmeter store ejendom for cirka 80 mio. kr. til Ceraco A/S.

”Vi oplevede bred efterspørgsel fra investorer på ejendommen på Hobrovej, og det er faktisk en generel tendens, at investorerne viser interesse for flerbrugerhuse i og omkring Aalborg,” fortæller Patrick Stjernholm Pedersen, der er Commercial Real Estate Advisor hos Colliers i Aalborg, i en pressemeddelelse. 

Det tidligere bryggeri består primært af kontorer, hvor både Region Nordjylland, Aalborg Kommune og private virksomheder, lejer sig ind. Den nyeste lejer i bygningen er ejendomsmægleren Estaldo.

Bevaringsværdig bygning

Ejendommen har desuden en mindre butik på 304 kvadratmeter, som er udlejet til Fri Bikeshop.

”Flere investorer viste også interesse for bryggeriet, fordi tomgangsprocenten for kontorlokaler i Aalborg er lav. Den tendens så vi omkring årsskiftet, men det også aktuelt i dag, hvor det kun er 5,1% af kontorlokalerne, som står tomme,” fortsætter Patrick Stjernholm Pedersen.

Foruden at være et eftertragtet flerbrugerhus, er de oprindelige bygninger, der husede bryggeriet også opgivet til at have en bevaringsværdi på 3, som ifølge Slots- og Kulturstyrelsen gives til særligt bevaringsværdige bygninger. 

Bryggeriet blev oprindeligt opført af Urban – Aalborg Aktie-bryggeri, som startede produktionen af øl i 1897 og er kendt for at have opfundet Limfjordsporteren.

Brygningen på ejendommen stoppede i 1986, hvorefter ejendommen blev konverteret til kontor, som også i dag er ejendommens primære funktion.

I forbindelse med konverteringen til kontor blev der opført to nye bygninger, som sammen med det bevaringsværdige bryggeri udgør de cirka 7.800 kvadratmeter.

Patrick Stjernholm Pedersen fortæller afslutningsvis:

”Vi har efterhånden et godt kendskab til ejendommen på Hobrovej, hvor vi også har formidlet flere af udlejningsaftalerne. Nu ser vi frem til at bistå med rådgivning i forbindelse med den videre udvikling af ejendommen i samarbejde med Ceraco A/S.”

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.