Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Legendarisk restaurant lukker: Indisk restaurant overtager lokalerne midt i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

I over 16 år har Gæstgiveri Paprika serveret store, sprøde schnitzler efter ungarsk tradition.

Nuværende ejer er Morten Becker Jørgensen, der også var med til at åbne Paprika i sin tid, inden vejen blandt andet gik forbi en karriere som både kok på TV2Nord og underviser på kokkeskolen.

I 2017 vendte han tilbage til kødgryderne på Gæstgiveri Paprika, men den 20. september får restauranten på Sankelmarksgade nye ejere. Det bekræfter han over for MigogAalborg.

“Jeg kan desværre ikke afsløre, hvad jeg skal til at bruge min tid på nu, men jeg har flere forskellige jobs på hånden,” fortæller Morten.

Legendarisk restaurant lukker: Indisk restaurant overtager lokalerne midt i Aalborg
Morten Becker Jørgensen (til venstre) overtog Paprika i januar 2017

Fra Vesterå til Sankelmarksgade

Lokalerne på Sankelmarksgade 9 i Aalborg skifter ejere om knap to uger, og det bliver en helt ny duft, der kommer til at sprede sig i de kendte lokaler.

Det er nemlig den indiske kæderestaurant, The South Indian, der flytter fra den nuværende restaurant på Vesterå 22.

De åbnede det sydindiske koncept tilbage i januar 2015, og de har i dag hele syv restauranter på landsplan – heriblandt i København, Odense, Århus og Aalborg.

MigogAalborg jagter en kommentar fra The South Indian, men Morten fortæller, at The South Indian skal restaurere lokalerne, inden er klar til at åbne restauranten.

Sidste mulighed for at prøve Paprikas legendariske schnitzler er fredag den 18. september.

“Vi holder åbent alle dage undtagen søndag fra klokken 17, inden vi slutter med en farvel-reception om lørdagen fra klokken 15.00,” fortæller Morten.

Del artikel

Andre læser også